Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager
Forslag til Lokalplan 154 for Vesterhave Vingaard og Kommuneplantillæg nr. 24
Forslag til Lokalplan 154 for Vesterhave Vingaard og Kommuneplantillæg nr. 24 er vedtaget af Byrådet den 30. april 2024. I den forbindelse sendes forslagene hermed i 8 ugers høring.
Formålet med lokalplanen
Lokalplanens formål er, at:
- at området må anvendes til aktviteter som understøtter produktion af vin og lignende samt faciliteter i tilknytning til de oplevelser som er forbundet med vinproduktion og -smagning, såsom butik, bespisning og overnatning.
- At give mulighed for at udvide gårdbutikken, lager m.m. der knytter sig til vinproduktionen
- at håndtere trafikken i forbindelse med arrangementer
- at nye bygninger og bygningsudvidelser i forbindelse med vingårdens oplevelsesaktiviteter, sikres en hensigtsmæssig tilpasning til de eksisterende bygninger på vingården
- At fastlægge retningslinjer for opsætning af shelters til overnatning
Borgermøde
I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der borgermøde den 23-05-2024 kl.16.30-18.00 på hotel Karrebæksmindefjord.
8 ugers offentlig høring
Forslaget er fremlagt fra den 03-05-2024 til den 28-06-2024. Derefter vil der politisk blive taget stilling til sagen.
Forslaget til lokalplanen kan ses på Næstved Kommunes Lokalplanportal ved at klikke her.
Dine muligheder
Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag, kan de sendes via Næstved Kommunes lokalplanportal. Du skal blot klikke på det orange felt, som du finder via ovenstående link. Alternativt kan du også sende synspunkter eller ændringsforslag med post til Team Plan og Geodata, Center for Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Høringsfristen udløber den 28-06-2024.
Miljøvurdering
Ifølge Miljøvurderingsloven - Bekendtgørelse nr. 973 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 25/06/2020 - skal planer, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ledsages af en miljøvurdering i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II (miljørapport).
IKKE MILJØVURDERING
Næstved Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Denne beslutning kan påklages til Planklagenævnet gennem klageportalen, som du finder på www.naevneneshus.dk.
Klage skal indgives senest 4 uger fra offentlig bekendtgørelse, dvs. senest den 31-05-2024.
Midlertidige retsvirkninger
For ejendomme der er omfattet af lokalplanforslaget, gælder der et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse. Den midlertidige retsvirkning gælder fra datoen for offentliggørelsen af lokalplanforslaget og indtil planen vedtages endeligt, dog maksimalt 1 år.