Ældre og pensionister

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Tove Ditlevsens Vej

Udlejningsbrochure for visitationsboligerne på Tove Ditlevsens Vej i Næstved

 


Stregtegning af boligerne Tove Ditlevsens Vej

24 visitationsboliger, Tove Ditlevsens Vej 8, 4700 Næstved


I Digtervejskvarteret - på grænsen til det åbne land med udsigt til Baunehøj og rideskole - har Næstved Kommune opført 24 boliger. Området er kendetegnet ved at være tæt på naturen og samtidig tæt på byen i kraft af velfungerende offentlige transportmidler.

Boligerne tilbydes borgere med behov for et trygt boligmiljø, der giver mulighed for at "være privat" i attraktive omgivelser og samtidig indbyder til fællesskab. Boligerne er fleksibelt indrettede, således at man kan blive boende, selv om helbredet med tiden vil kræve mage hjælpemidler eller megen pleje.

Boligerne er opført i en V-blok i to etager med 12 lejligheder på hver. Indgang til lejlighederne fra et indendørs gangareal, som er i sammenhæng med fællesrummet.

Der er 22 toværelses og to treværelses lejligheder.

Materialer og udstyr

Bebyggelsen
Bebyggelse består af 24 lejligheder fordelt på to etager samlet om et fælles adgangsareal. Der er fra bebyggelsen en god udsigt over landskabet, nogle lejligheder har udsigt over Karrebæk Fjord.

Boligerne
Bebyggelsen indeholder  torums- og trerumsboliger, alle med køkken og bad. Der er altan eller terrasse til alle boligerne. Alle lejligheder og adgangsveje er indrettet handicapvenligt og forberedt til diverse hjælpemidler. Der er elevator til alle etager, også kælder. På hver etage er indrettet et vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler.

Gulvene er bøgetræ, bortset fra badeværelserne, som er belagt med skridsikker vinyl.

Det store fællesrum på hver etage kan danne ramme om samvær for beboerne.

Udenomsarealer
Der er etableret P-pladser tæt ved bebyggelsen, gård til  affald samt skur til cykler og elkøretøjer med mulighed for opladning.

Udstyr
Badeværelse:
Toilet med mulighed for regulering i højden. Håndvask forberedt for hæve/sænke funktion. Bruseplads med stort frit rum omkring. Der er gulvvarme. Delvis forberedt for tilslutning af vaskemaskine.

Køkken
Indbygningsovn, kogeplader, emhætte, køleskab og køkkenvask, alt med mulighed for justering i højden. Garderobeskabe. Forberedt for opvaskemaskine.

Værelse
Garderobeskabe.

Telefonstik og antennestik
Forefindes i  værelser og stue.

Porttelefon
Ved hvert hovedindgangsparti er der porttelefon med direkte forbindelse til hver lejlighed.

Depotrum
Til hver lejlighed er der et depotrum i kælderen på ca. 2 m2.

Lejlighedstyper

Plantegning lejlighed Type 1

Type 1
Trerums bolig
Boligens nettoareal   70 kvadratmeter
Andel af fællesareal og adgangsveje 11 kvadratmeter
Boligens bruttoareal  81 kvadratmeter
I alt to boliger, en i stueetage og en på 1. sal.

Plantegning lejlighed Type 2

Type 2
Torums bolig 
Boligens nettoareal    55 kvadratmeter
Andel af fællesareal og adgangsveje 11 kvadratmeter
Boligens bruttoareal  66 kvadratmeter
I alt 22 boliger,  11 i stueetage og 11 på 1. sal.


 

Ansøgning

Ansøgningsskema til visitationsboliger fås følgende steder:
Borgerservice
Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
Telefon 5588 5588

Og her på siden øverst til højre.

Ansøgningsskema udfyldes og sendes til:

Myndighedskontoret
Ældre og sundhed
Rådmandshaven 20
4700 Næstved

Tlf. nr. 5588 1200

Alle ansøgninger vurderes ud fra visitationskriterierne, som præciserer målgruppen til at være ældre og/eller handicappede, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager har behov for et særligt boligmiljø eller en handicapegnet bolig.

Ansøgeren får skriftlig besked om resultatet af visitationen.

Borgere, der er visiteret, noteres på venteliste.

Ledige boliger tildeles efter prioritering og anvises til de borgere, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de borgere, som i længst tid har stået på ventelisten.

Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen, Myndighedskontor Ældre og Sundhed
Telefon: 5588 1200
E-mail:
Sidst opdateret den 8. juli 2011
Ansøgningsskema til bolig

Her finder du ansøgningsskema til bolig.

Link til Ansøgningsskema

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625