Børn og unge

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Ungdomsbolig

Unge, der har et særligt behov for hjælp og støtte kan få et værelse i UngeNetværkets ungdomsbolig på Kildemarksvej 116. Henvisning til boligen kan kun ske gennem UngeNetværket.

Kontakt

UngeNetværket, Slagelsevej 47, 4700 Næstved, der træffes på tlf. 5588 3308.

Hvor mange pladser er der ?

UngeNetværket har en ungdomsbolig på Kildemarksvej 116. Der er plads til 11 unge i alderen 18 - 25 år, og 9 anbragte unge under 18 år, anbringelse i henhold til Serviceloven.

Hvem kan komme i betragtning ?

De unge, der kan komme i betragtning til ungdomsboligen, er unge der har brug for en socialpædagogisk indsats.
De over 18-årige, der visiteres til boligen, er unge der har behov for et efterværn i form af støttebolig eller udslusningsforløb.

Ikke behandlingskrævende unge

Ungdomsboligen er ikke beregnet på unge, som kræver egentlig behandling.

Formålet med ungdomsboligen

Formålet med ungdomsboligen er at hjælpe og støtte de unge til at komme videre i livet.

Den unge skal have en personlig rådgiver

Alle unge i boligen skal have en personlig rådgiver. Rådgiveren og den unge udformer en handleplan, der beskriver hvilke mål der arbejdes hen imod. Den unge skal have lyst til at skabe forandring og til at indgå i et samarbejde, som gør det muligt at håndtere et ungeliv med skole - arbejde - uddannelse samt almindelige daglige gøremål. Derudover skal den unge være indstillet på at deltage i de aktiviteter, der er i boligen, f.eks. fællesspisning og møder samt overholdelse af husreglerne.

Hvem er medarbejderne i ungdomsboligen ?

Medarbejderne i boligen er pædagoger og socialfaglige medarbejdere fra UngeNetværket samt to støttebeboere.

Lovgivning

Serviceloven Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge

 

 

Børne- og Kulturforvaltningen, Børne- og Ungeafdelingen
Telefon: 5588 3110
E-mail:
Sidst opdateret den 25. oktober 2011
Kontaktoplysninger

UngeNetværket
Slagelsevej 47
4700 Næstved
Telefon. 5588 3308

Åbent hverdage
Mandag til onsdag 8.30 - 15.30
Torsdag 8.30 - 17.00
Fredag 8.30 - 13.00 

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625