Børn og unge

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Sprogvurdering

Sprogvurdering af børn i 3-års alderen.

Sprogvurdering af børn indmeldt i dagtilbud

I Næstved kommune har Byrådet besluttet, at børn mellem 2 år og 10 måneder – 3 år og 4 måneder, og som er indmeldt i daginstitution, tilbydes en sprogvurdering. Sprogvurderingen gennemføres af daginstitutionspersonalet i samarbejde med forældrene.

Efter Dagtilbudslovens § 11. stk.1, har kommunerne ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Sprogvurdering af børn uden for dagtilbud

Efter Dagtilbudslovens § 11. stk. 2, stilles der krav til den enkelte kommune om, at alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud, sprogvurderes.

Efter Dagtilbudslovens § 11. stk. 4, har forældre pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering efter stk. 1 og 2, samt sprogstimulering efter stk. 3.

Sprogvurdering af tosprogede børn uden for dagtilbud

Efter ændring af Lov om ændring af dagtilbudsloven ( obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn) skal tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, sprogvurderes. Hvis barnet har behov for en sprogunderstøttende indsats, skal barnet modtage et gratis sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen, såfremt mindst en af forældrene ikke er i beskæftigelse. Hvis begge forældre er i beskæftigelse skal barnet modtage et gratis sprogstimuleringstilbud 15 timer om ugen.

Forældre med børn i 3-års alderen, der ikke er tilmeldt kommunal eller privat dagtilbud, får tilsendt et brev fra Daginstitutionsafdelingen, hvor forældrene bedes om, at henvende sig til daginstitutionsafdelingen. Såfremt forældre ikke modtager et brev omkring barnets 3 års fødselsdag bedes forældrene rette henvendelse til sprogvejleder Britt Ilsfort på telefon 4015 5971 eller på telefon 5588 3054.

Link til Tosprogede børn og unge

Børne- og Kulturforvaltningen, Daginstitutionsafdelingen
Telefon: 5588 3050
E-mail:
Sidst opdateret den 23. september 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625