Børn og unge

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Skolestart

I Danmark er der indført 10 års undervisningspligt. Det betyder, at børn starter med at gå i skole i august det år, hvor de fylder 6 år. Børnehaveklassen er således obligatorisk.

Skolestart

Generelt om skolestart

Når det er tid til at skrive dit barn op til skolestart får du besked fra kommunen, enten via et brev eller gennem annoncer i dagspressen, fx lokalaviser samt Næstved Kommunes hjemmeside.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn er modent nok og klar til at starte i skole, kan du henvende dig til skolen og få en samtale, der kan hjælpe dig til at tage den rigtige beslutning.

Udsat skolestart:
Ønsker du som forælder at udsætte dit barns skolegang, kan det kun ske på baggrund af en individuel vurdering af dit barn og skal være begrundet i barnets udvikling. Ved ønske om udsat skolestart udfyldes skema: "Ansøgning om udsat skolestart" med tilhørende bilag "Skema vedr. udskudt skolestart".

Hvis dit barn går i daginstitution i Næstved Kommune udfyldes skemaet af dig og daginstitution i samarbejde ved samtale vedr. skolestart.

Hvis dit barn ikke går i daginstitution udfylder du selv skemaet. Skemaet kan rekvireres på distriktsskolen.
Skemaet med bilag sendes til skolelederen ved dit barns distriktsskole senest 1.november.

Se skoler og skoledistrikter på kort

Folkeskoler i Næstved

Du kan få flere oplysninger om dine muligheder ved at henvende dig til .

Skolevalg

Skolerne i din kommune hører til hver deres skoledistrikt. Din bopælsadresse bestemmer, hvilket distrikt du hører til, og altså hvilken skole dit barn vil blive tilbudt en plads på.

Men der er frit valg på skoleområdet, og det betyder, at hvis du ikke ønsker, at dit barn skal gå på distriktsskolen, kan du frit vælge en skole, der ligger uden for dit skoledistrikt eller i en helt anden kommune, så længe der er plads.

Der kan kun gives afslag på optagelse, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet ikke gør det muligt at optage barnet.

Hvis I har valgt en anden skole end distriktsskolen, en fri grundskole eller efterskole, og efterfølgende ønsker jeres barn optaget i distriktsskolen, har I ikke ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Optagelsen vil følge reglerne om frit skolevalg og afhænge af skolens kapacitet.

Dit barn har ret til at blive gående i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, hvis I ikke ønsker skoleskift i tilfælde af flytning til en anden kommune. Det er en forudsætning, at elevens forbliven ikke medfører oprettelse af en ekstra klasse.

Kommunens befordringsforpligtigelse ophører ved frit valg og forbliven.

Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen
Telefon: 5588 3070
E-mail:
Sidst opdateret den 9. november 2011

 

Næstved Kommunes folkeskoler

Her finder du skolerne i Næstved Kommune

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625