Børn og unge

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Specialundervisning

Formålet med specialundervisning er at give børn med særlige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn.

Bogstaver 

Indstilling til specialundervisning

En indstilling til specialundervisning sker altid i samråd med elev og forældre. Det er mest almindeligt, at det er elevens klasselærer, der gør opmærksom på, at barnet måske har brug for specialundervisning.

Det er skolelederen, der beslutter om der skal gives specialundervisning. 

Visitation

Hvis der er behov for vidtgående specialundervisning, indstiller skolen i samarbejde med forældrene til pædagogisk-psykologisk vurdering.

Der afholdes derefter visitationsmøde, hvor lærere, psykolog og skoleleder drøfter elevens behov. Det afgøres herefter, hvilken form for specialundervisning, der skal iværksættes.

Forældrene modtager et brev om beslutningen.

Hvis forældrene er imod, at deres barn skal modtage specialundervisning, kan det kun komme på tale, hvis skolelederen vurderer, at det er absolut nødvendigt for barnets udvikling.

Undervisningens rammer og indhold

Specialundervisning kan foregå på flere måder:

  • Eleven bliver i sin sædvanlige klasse, men får specialundervisning i et eller flere fag. Den kan enten erstatte eller supplere den almindelige undervisning.
  • Eleven bliver flyttet til en specialklasse, som kan være placeret på en af folkeskolerne i Næstved Kommune.
  • Eleven bliver både undervist i sin almindelige klasse og i en specialklasse.
  • Eleven bliver i sin sædvanlige klasse og får støtte i undervisningen i klassen.

Specialundervisningen kan foregå på mange forskellige måder, alt efter hvad barnet har brug for. Ofte vil barnet få særlige undervisningsmaterialer og øvelser, der skal gøre skolegangen lettere

Specialiserede tilbud

Regionerne har ansvaret for de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge
Region Sjælland 

Klagemuligheder

Klager, der kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, indsendes af forældrene til den myndighed, dvs. skolelederen, der har truffet afgørelsen med henblik på en genvurdering af afgørelsen. Hvis der ikke opnås enighed mellem myndigheden og forældrene, skal myndigheden sende klagen videre til klagenævnet.

Du skal klage inden fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen.

Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen
Telefon: 5588 3070
E-mail:
Sidst opdateret den 22. september 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625