Børn og unge

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Børnebidrag

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har barnet boende, betale børnebidrag til den anden.

Satser 2012

Børnebidraget består af tre dele:

1. et fast grundbeløb
2. et fast tillæg og
3. et eventuelt tillæg afhængig af forældrenes bruttoindtægt og antallet af børn.


Det normale bidrag består af et grundbeløb og et fast tillæg. Grundbeløbet er på 13.044 kr.  (2011 : 12.672 kr.) om året og det faste tillæg er på 1.692 kr. (2011 : 1.644 kr.) om året. Det svarer til et grundbeløb på 1.087 kr. pr. måned og et fast tillæg på 141 kr. pr. måned.


Det samlede bidrag er således på 14.736 kr. om året pr. barn - det svarer til 1.228 kr. (2011 : 1.193 kr.) om måneden. Alt efter forældrenes bruttoindtægt og antallet af børn, man skal forsørge, kan der lægges et yderligere tillæg til bidraget. Dette tillæg beregnes ud fra det faste grundbeløb.



Uenighed om beløbets størrelse

Kan I ikke blive enige om beløbet, kan I overlade afgørelsen til statsforvaltningen, der så fastsætter børnebidragets størrelse.

Du kan udfylde "Ansøgning om bidrag" med eller uden digital signatur via Statsforvaltninens hjemmeside.


Hvis man ikke betaler

Hvis man ikke betaler børnebidraget, træder kommunen til. I første omgang ved at lægge ud for det, der svarer til normalbidrag og eventuelle særlige bidrag og derefter inddrive beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget. Kommunen lægger ikke ud for beløb, der er aftalt ud over normalbidraget, men hjælper med at inddrive pengene.

Kommunen kan tilbageholde pengene i bidragyderens løn eller ved udpantning. Politiet kan eftersøge en person, der skylder børnebidrag. Hvis du ønsker hjælp til at inddrive børnebidrag eller få eftergivet sin gæld til kommunen, skal du søge om det hos din kommune.

Ansøg om udbetaling af bidrag gennem kommunen

Du skal udfylde Ansøgning om udbetaling/afkrævning af underholdsbidrag - med NemID.

Ekstra bidrag i særlige situationer

Statsforvaltningen kan også bestemme, at faderen skal betale et bidrag til udgifterne ved fødslen - et såkaldt fødselsbidrag på 746,- kr. (725 kr. 2011) og til moderens underhold to måneder før og en måned efter fødslen. Dette bidrag er på 1.301 kr. pr måned (1.264 kr. 2011). En forælder kan også søge om at få særlige bidrag fra den anden forælder til dåb og konfirmation eller ved andre særlige anledninger.

Udbetaling af børnebidrag på forskud

Både barnet og forældrene skal bo i Danmark, for at man kan få udbetalt børnebidrag på forskud. Barnet må derudover ikke være gift eller forsørget af det offentlige.
Barnet eller en af forældrene skal have dansk statsborgerskab, eller - hvis de er udlændinge - have boet i Danmark de sidste tre år. For flygtninge er der dog ikke krav om dansk statsborgerskab eller om, at man skal have boet et vist tidsrum i Danmark.

Løbende udbetaling af børnebidrag

  • Hvis du modtager %-tillæg  eller
  • hvis dit barn er fyldt 15 år  eller
  • hvis du er tilkendt konfirmationsbidrag (afgørelse fra Statsforvaltningen skal vedlægges)

skal du søge ved hver forfaldsdato (udbetaling)

Fortsat afkrævning af underholdsbidrag

Husk at du ved %-tillæg og normalbidrag kan bruge selvbetjeningsløsningen :

Søg underholdsbidrag


Børnebidrag og skatten

Børnebidrag til børn under 18 år kan trækkes fra på selvangivelsen. Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes fra. Betaler man bidrag til flere børn, er fradraget tilsvarende højere.
Børnebidraget skal beskattes hos det barn, der modtager børnebidraget. Normalbidraget er dog skattefri indkomst for børn under 18 år.



Klagemuligheder

Du kan klage til Familiestyrelsen over statsforvaltningens afgørelser om bidrag. Klagen skal sendes til statsforvaltningen, der sender klagen med bilag til Familiestyrelsen

Familieteam - (familieydelser) - BorgerService
Telefon: 5588 5573
E-mail:
Sidst opdateret den 23. december 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625