Søg underholdsbidrag
Udbetaling af børnebidrag på forskud.
Både barnet og forældrene skal bo i Danmark, for at man kan få udbetalt børnebidrag på forskud. Barnet må derudover ikke være gift eller forsørget af det offentlige.
Barnet eller en af forældrene skal have dansk statsborgerskab, eller - hvis de er udlændinge - have boet i Danmark de sidste tre år. For flygtninge er der dog ikke krav om dansk statsborgerskab eller om, at man skal have boet et vist tidsrum i Danmark.
Er du træt af at sende ansøgninger om fortsat udbetaling af underholdsbidrag med posten? Brug internettet i stedet!
Med selvbetjeningsløsningen ”Søg Underholdsbidrag” bliver det fremover nemt og hurtigt at søge om fortsat udbetaling af underholdsbidrag, fordi du nu kan ”kvittere” ansøgningerne på nettet. Det sparer dig både for portoen og turen til postkassen. På internettet vil du også kunne se de ansøgninger, du tidligere har kvitteret.
Sådan gør du:
For at bruge selvbetjeningsløsningen skal du have følgende:
- Adgang til en pc med internetopkobling.
- En fælles pinkode.
Hvis du ikke har en fælles pinkode, kan den bestilles her: www.nemadgang.dk
Her får du adgang til selvbetjeningsløsningen Søg underholdsbidrag.
Bemærk: Er du tilsluttet e-boks, kan du også få tilsendt din ansøgningsblanket elektronisk. Se hvordan på www.e-boks.dk.
Børnebidrag til børn under 18 år kan trækkes fra på selvangivelsen. Børnebidrag til børn over 18 år kan ikke trækkes fra. Betaler man bidrag til flere børn, er fradraget tilsvarende højere.
Børnebidraget skal beskattes hos det barn, der modtager børnebidraget. Normalbidraget er dog skattefri indkomst for børn under 18 år.
Sidst opdateret den 20. maj 2010