Aktivitetssprøjten

Aktivitetssprøjten indeholder en masse tilbud til dig som seniorborger i Næstved Kommune lige fra ældremotion og håndarbejde til spil, hygge og underholdning.

Aktivitetssproejten - Illustration 

Aktivitetssprøjten udkommer 4 gange årligt som et indstik i Ugebladet Næstved, men du kan også læse den seneste udgave digitalt her: Aktivitetssprøjten - oktober, november og december 2017.

I Aktivitetssprøjten kan du finde aktiviteter og arrangementer, som Næstved Kommunes medarbejdere og mange frivillige hver dag tilbyder. Det gør vi for at give alle seniorborgere i Næstved Kommune muligheden for dejlige oplevelser og bedre livskvalitet. Vi udbyder også særlige arrangementer til demente og pårørende.

Hvad handler Aktivitetssprøjten om?

I Aktivitetssprøjten finder du oplysninger om hvilke aktiviteter de forskellige aktivitetscentre og frivillige foreninger afholder samt hvornår. Men du kan også:

  • Få mere at vide om Næstved Kommunes kørselsordning for ældre, der ikke selv kan tage offentlige transportmidler
  • Gå med på vandreture i Gå-tur-grupper
  • Eller finde ud af, hvordan du bliver frivillig på ét af vores aktivitetscentre

Uanset om du er til ældremotion, at synge dansk eller noget helt tredje, er der mange forskellige aktiviteter at vælge imellem. Vi håber, at du vil finde nogle aktiviteter eller arrangementer, som passer netop dig.

 

Vi tilbyder flest gratis arrangementer

De fleste arrangementer og aktiviteter foregår på et af kommunens mange ældrecentre, og de fleste er gratis.

Som udgangspunkt er de fleste aktiviteter for alle seniorborgere, men enkelte er for særligt visiterede. Det vil i arrangement oversigten fremgå, om aktiviteterne eller arrangementerne kræver, at du tilmelder dig og andre, hvor det er brugerbetalt.

Du skal selv betale eventuelle udgifter til materialer i vores værksteder. Der kan være andre ”ikke planlagte” arrangementer, ligesom vi tager forbehold for ændringer i aktivitetscentrenes tilbud. Disse vil blive slået op i de respektive centre.

 

Skal din historie i Aktivitetssprøjten?

Har du en god historie f.eks. fra barndommen? Så skal du kontakte aktivitetsmedarbejderen på dit lokale center, som vil hjælpe dig med at få historien fortalt videre.

Du kan finde kontaktoplysningerne på de nuværende aktivitetsmedarbejdere i fakta boksen her på siden.

Find dit ældredistrikt på kort

 

Redaktionsgruppe for Aktivitetssprøjten

Aktivitetssprøjten bliver til i samarbejde mellem en eller flere frivillige redaktører og en redaktionsgruppe bestående af aktivitetsmedarbejdere fra de forskellige ældrecentre og en repræsentant fra Ældrerådet. Der deltager også en repræsentant fra kommunens kommunikationsafdeling.

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre
Telefon: 5588 1200

Kontakt en aktivitetsmedarbejder

Distrikt Nord

Symfonien: Pernille Stage, aktivitetskonsulent, 2049 3073 og Karin Mundt Monssen, frivilligkoordinator/aktivitetsleder, 5588 1852

Distrikt Syd

Birkebjergcentret: Dorte Susanne Jensen, Beskæftigelsesvejleder og Karin Vad Gudmansen, Aktivitetsmedarbejder. Telefon: 5588 2000

Distrikt Vest

Fugleparken: Inge Lise Stensby Hansen, Aktivitetsmedarbejder, 5588 1615, Maja Stenmann, aktivitetskonsulent, 2545 1125, Inge Degn Johansson, specialist demens og psykiatri, 2545 0604
Søvang: Marianne Clausen, Aktivitetsmedarbejder, 5588 1600
Marskvej: Pia Jørgensen, SSA, 5588 1873

Distrikt Øst

Munkebocentret: Lisbeth Pedersen, Aktivitetskonsulent, 5588 1905.

Sidst opdateret den 30. oktober 2017