Sundhedsplejen

Børnesundhedsområdet omfatter sundhedsplejerskerne og børneergo- og fysioterapeuter.

Sundhedsplejerskernes tilbud til spæd- og småbørn

Alle familier får tilbudt besøg af sundhedsplejersken, når man venter barn.

Sundhedsplejersken får automatisk besked fra fødestedet, når  barnet er født og tager kontakt til de nybagte forældre.

Du er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken ved eventuelle spørgsmål.

Sundhedsplejen foregår overvejende som besøg i hjemmet eller i forældregrupper med størst vægt på barnets første år, men kan fortsætte efter behov op til skolealderen.

Sundhedsplejersken vejleder blandt andet om amning, anden mad, barnets udvikling, dagligdagen og familiedannelse.

Det er også sundhedsplejersken, som står for kontakten til andre mødre og etablering af mødregrupper

 

Målgruppe

Målgruppen omfatter gravide samt børn og ungen mellem 0 – 16 år.

Børnesundhedsområdet yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende indsats, rettet mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

 

Efterfødselsreaktioner

Sundhedsplejerskerne i Næstved kommune sætter fokus på mødre og fædres psykiske velbefindende i graviditeten og fødslen.

- Sundhedsplejerskerne tilbyder bl.a. en samtale, når barnet er ca. 2 måneder med fokus på forældrenes velbefindende

- Hvis der viser sig at være behov for det, tilbydes der ekstra besøg af sundhedsplejersken og/eller mulighed for, at den nybagte mor kan deltage i en gruppe med andre kvinder med efterfødselsreaktion.

Vi ved, at ca. 10% udvikler en efterfødselsreaktion, og dette kan i nogen grad både forebygges eller mindskes ved en særlig opmærksomhed. Sundhedsplejersken både kan og vil hjælpe.

Spørgeskema om reaktioner på at vente barn/blive forældre

 

Tilbud til skoleelever

Sundhedsplejersken følger det enkelte barn gennem skoletiden og undersøger regelmæssigt syn, hørelse mv. Sundhedsplejersken laver indskolingsundersøgelse på alle 0. klasses elever samt undskolingsundersøgelse på 8.-9. klasses elever.

Sundhedsplejersken tilbyder desuden sundhedspædagogiske aktiviteter på udvalgte klassetrin og mulighed for åben konsultation.  Se Sundhedsplejerskens tilbud på skolen  og skoleintra/folkeskoler for information om den enkelte skole.

 

Projekt baby på vej

Baby på vej er tilbud til henviste gravide forældre i Næstved kommune.

Baby på vej er et Sats-pulje projekt der løber fra 1.11.14 – 31.12.2016. der er udviklet i et samarbejde mellem jordemødre, praktiserende læge og sundhedsplejersker, hvor fokus er på den tidlige tilknytning i graviditeten.

Læs mere om Projekt baby på vej

 

Find din sundhedsplejerske


På sundhedsplejens telefonbog

Kontakt

Center for Børn og Unge, BørnefamilieEnheden
Telefon: 5588 3160

Kontakt sundhedsplejen på

Sundhedsplejen
Telefon: 5588 3160

Ledende sundhedsplejerske
Helle Kjølhede
Telefon: 5588 3157
Mobil: 4078 4475

 

 

Sundhedsplejerskerne holder åbent hus:

Alle er velkomne

Herlufsholm Alle 20, 1. sal,
4700 Næstved
Hver onsdag mellem 13.00 - 15.00

Åben hus er lukket den 2. november og 9. november, på grund af kursus.


Se også adoption

Region Sjælland

Sundhedsplejersketelefonen (Region Sjælland)
Har du brug for at tale med en sundhedsplejerske weekend og helligedage, hvor din egen sundhedsplejerske holder fri, er du velkommen til at ringe til os.
Telefon: 7022 7623
Fredag, lørdag og søndag
samt helligdage kl. 17.00-20.00
www.sundhedsplejersketelefonen.dk

Sundhedsplejerske telefonen

Lægevagten Region Sjælland
Telefon: 70 15 07 00
fra kl. 16.00 til kl. 08.00
I weekender og helligedage er der døgnåbent.

Akuttelefonen:
70 15 07 08

 


Næstved Musik Skole

Gratis Babymusik

Sidst opdateret den 21. april 2017