Præcise adresser skal redde liv

Danmark har mange gode adresser. Men på trods af det, er der stadig hvide pletter på landkortet. Dem vil, Næstved Kommune, sammen med resten af landets kommuner, forsøge at blive kvit, så vi gør det nemt for ambulancen, postbuddet og taxien at finde frem.

Læs også SYNLIGE ADRESSER - Danmarks vigtigste vejviser (brochure udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter)

Ambulance der ikke kan finde vej

Store fordele ved gode adresser

Vi ved, at der mangler adresser i mange kolonihaver, i storcentre, i baggårde med småerhverv, på hospitaler, universiteter og i store industriområder. Og det kan skabe flere problemer - hvis der kun er en enkelt eller ganske få adresser i et stort område med mange bygninger, har ambulance, brand og politi for eksempel svært ved at finde frem.

Gode og præcise adresser er ikke bare nyttige i en akut situation - også i det daglige, når post og pakker skal bringes ud, når taxien eller serviceteknikeren skal finde frem ved hjælp af GPS - eller når venner og familie skal på besøg.
Også virksomhederne vil kunne mærke de nye adresser på bundlinjen, fordi det gør det lettere for kunderne at finde frem og for virksomhederne at planlægge deres kørsel. Det samme gælder i den offentlige forvaltning, hvor det alene er beregnet, at gevinsterne vil svare til over 100 mio. om året.

 

Hvad skal der gøres?

Kommunerne går nu i gang med at kontakte ejere, lejere og administratorer i de områder, hvor der er for få adresser. Det skal sætte gang i en dialog om, hvilke adresser der giver mest mening.

Målet er, at Danmarks adresser bliver så komplette, at de kan fungere som et effektivt, fælles grundlag for alle adressebrugere. Adresserne skal være så dækkende, at de offentlige grundregistre (CPR, CVR, BBR osv.) kan bruge dem som en fælles facitliste. Eksempelvis skal alle virksomheder kunne registrere sig på en gyldig adresse i virksomhedsregisteret, CVR, ligesom alle borgere skal kunne folkeregistrere sig på en gyldig adresse i CPR.
Der vil således ikke længere være behov for, at de enkelte myndigheder og virksomheder selv tilføjer og vedligeholder adresser i egne, hjemmelavede adresseregistre. Mangler der en adresse, skal det være nemt at meddele dette til kommunen, så adressen rettes ved kilden, og alle straks får glæde af den korrekte adresse.

 

Vil du vide mere om adresseprogrammet og om Danmarks adresser?

Læs mere om adresseprogrammet

Læs mere om Danmarksadresser her

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Geodata
Telefon: 5588 6035
E-mail:

TIDSPLAN

Næstved Kommune er gået i gang med supplerings opgaven på følgende områder:

Fra maj 2014: Kolonihaver, feriecentre og uformelle boligområder.

Fra august/september 2014: Erhvervsejendomme med flere virksomheder, butikscentre , ejendomme med flere offentlige eller private institutioner, større statslige og regionale institutioner (børnehaver, hospitaler, universiteter) samt havneområder (herunder husbåde).

Fra oktober/november 2014: Tekniske anlæg (vindmøller, transformatorstationer mv.),

Opgaven forventes at være afsluttet ultimo 2015

Spørgsmål kan sende til

FAKTA -HVAD SKAL DU SELV GØRE

  • Kommunen kontakter dig, hvis du skal have en ny adresse. Du skal altså ikke selv gøre noget for at sikre, at din adresse bliver præcis.
  • For at du også selv kan få gavn af forbedringerne, skal du opdatere data i dit GPS-system efter producentens anvisninger. Nyere GPS-systemer og de fleste smartphones opdaterer dog automatisk.
  • Er dit husnummerskilt tydeligt? Husk at synlige adresser er Danmarks bedste vejviser
  • Er der fejl i adressen kontakt da kommunen på
  • Sidst opdateret den 26. januar 2016