Forebyggelse af socialt snyd

Næstved Kommune kan sikre store besparelser, hvis vi kan begrænse antallet af tilfælde, hvor der udbetales uberettigede ydelser. Hvis du har mistanke om socialt snyd, har mulighed for at give besked til Kontrolgruppen.

 

Har du mistanke om socialt snyd?

Der er tale om snyd med sociale ydelser, når en borger modtager offentlige ydelser, som vedkommende ikke har ret til. Det kan enten være, fordi borgeren opgiver ukorrekte oplysninger til kommunen eller undlader at oplyse kommunen om ændringer i sine personlige forhold fx, at vedkommende bor og opholder sig et andet sted, end den adresse, vedkommende har oplyst til kommunen.

Hvis du har en formodning om, at en borger uretmæssigt modtager sociale ydelser, kan du henvende dig til Kontrolgruppen ved at bruge nedenstående mail (husk at skrive att. Kontrolgruppen i emnefeltet), ved at ringe 5588 6530 eller anonymt via borger.dk.

For at Kontrolgruppen har mulighed for at undersøge din henvendelse, skal vi som minimum have følgende oplysninger:

• Navn og adresse på den/de person/er, du har en formodning om snyder
• En kort beskrivelse af, hvad din formodning går ud på
• Hvor lang tid har det stået på
• Hvilken social ydelse, du mener, der snydes med

Alle henvendelser bliver taget alvorligt og undersøges grundigt.  Vi gør opmærksom på, at du som anmelder ikke er part i sagen. Du har derfor ikke krav på indsigt i sagens videre forløb.


Skal din anmeldelse være anonym eller med navn?


Når du indgiver en anmeldelse, kan du vælge, om du vil oplyse dit navn og evt. adresse, eller om du vil anmelde anonymt.

Når Kontrolgruppen modtager en telefonisk eller skriftlig anmeldelse, og anmelder ønsker at være anonym, kan det kun lade sig gøre, hvis vi ikke kan se det telefonnummer, du ringer fra, og at du ikke oplyser dit navn mv. i telefonen eller din skriftlige henvendelse.
Det er ikke muligt at være anonym, når du sender en e-mail, da e-mail adressen fremgår i afsenderfeltet. 

Kontrolgruppen er forpligtet til at registrere hver enkelt henvendelse som en sag på den anmeldte. Hvis den anmeldte anmoder om indsigt i egen sag, har vedkommende derfor som hovedregel ret til de registrerede oplysninger om anmeldelsen og de oplysninger der evt. foreligger om anmelder dvs. navn, adresse mv.

Kontakt

Center for Arbejdsmarked
Telefon: 5588 6600
Sidst opdateret den 19. februar 2015