Fastholdelse og sygefravær

Er du på vej mod en sygemelding, eller er du allerede blevet sygemeldt? Så står vi klar til at hjælpe dig.

Unge i silhouet

Har du udfordringer, der gør, at du har vanskeligt ved at udføre dit arbejde på almindelige vilkår og derved er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet? Så kan det hele godt føles håbløst, og tankerne om fremtiden kan være svære at forholde sig til. Men der er god hjælp at hente. Uanset hvilke udfordringer du står overfor, er vi klar til at hjælpe dig - enten med at blive i dit arbejde eller med at fortsætte i en anden funktion.

Kontakt dit lokale Jobcenter og anmod om et fastholdelsesforløb allerede i dag!

Tidlig indsats mod sygefravær
Vores kompetente fastholdelseskonsulenter har stor erfaring med at begrænse sygefravær, og vi samarbejder blandt andet med læger og genoptræningstilbud. En fastholdelseskonsulent er en objektiv part, der i en svær situation kan være med til at sikre en konstruktiv og løsningsorienteret dialog. I samarbejde med dig og din leder udarbejder vi en konkret og målrettet fastholdelsesplan. Vi vurderer og drøfter mulighederne for hjælpeforanstaltninger i lovgivningen, og vi holder kontakten med dig og din leder for at sikre, at vi er på rette kurs.


Kontakt

Center for Arbejdsmarked
Telefon: 5588 6600

Har du spørgsmål?

Så kontakt fastholdelseskonsulenterne:

Ulla Denk
Tlf. 5588 6547

Poul Rasmussen
Tlf. 5588 6618

Sidst opdateret den 11. november 2016