Nyheder om kultur og fritid i Næstved Kommune

Vil du følge med i, hvad der rører sig på kultur- og fritidsområdet i Næstved Kommune, så hold øje med denne side, som vi opdaterer med nyheder for foreninger og andre kultur- og fritidsinteresserede ca. én gang om måneden.

Ved at oprette dig som abonnent, kan du få besked, når der er nyt på siden. Du opretter dig her.

Kultur og Kondisko - november 2017

Ny kunstgræsbane

Mulighederne for at spille fodbold udendørs i vinterhalvåret bliver bedre og bedre i Næstved Kommune! Endnu en kunstgræsbane er indviet. Den nye bane er beliggende ved Næstved Idrætspark på Rolighedsvej og kan bookes via Foreningsportalen. Læs mere her.

Stormøde for kulturaktører

Den 22. november 2017 mødes kulturaktører og kulturentusiaster for at udveksle erfaringer og drøfte muligheder for udvikling og kommende samarbejde, når Næstveds internationale projekt kultKIT og søsterprojektet KursKultur afholder et fælles kulturmøde i Padborg. Du kan også komme med (og endda få dækket dine transportudgifter). Læs mere om arrangementet samt tilmelding her.

  

Har I svært ved at få fat i de unge?

Bliv inspireret til at tiltrække og fastholde de unge i jeres forening på Fritidsudvalgets gratis temamøde den 20. november kl.18.15 i Café Sydpolen. Dansk Ungdoms Fællesråd har undersøgt de unges fællesskaber og vil på mødet fortælle om, hvordan en forening kan matche de unges prioriteringer og behov. Tilmeldingsfristen er den 12. november. Læs mere og tilmeld dig her.

 

Årets møde for sociale foreninger

Årets Frivilligkonference for de sociale foreninger blev afholdt den 2. november på Menstrup Kro. Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog talte på konferencen om ”Samskabelse – bedre samarbejde eller varm luft”. Efter konferencen blev der afholdt repræsentantskabsmøde, og et nyt Frivilligråd blev valgt. Læs mere om konferencen og Frivilligrådet her.


Kulturudvalgets seneste møde - find referatet her.

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice
Telefon: 5588 3020
E-mail:

Opret dig som abonnent

Nyhedsbrevet Kultur og Kondisko med nyheder om kultur og fritid i Næstved Kommune har fået ny form. Fremover vil nyhederne og informationerne ligge på denne side.

Hvis du ønsker at få besked, når der er nyt på siden, kan du oprette dig som abonnent og sætte flueben i "Nyhedsbrev" under Kultur og fritid.

 

Sidst opdateret den 3. november 2017