Aktuelt

Næstved Kommune satser på bæredygtighed og der arbejdes løbende med at skabe de bedste rammer for det gode liv, nu og på sigt. Her på siden kan du finde information om relevante informationsmøder, tilskudsordninger, projekter og samarbejdspartnere.

Aktuelt

Generalforsamling i Agenda 21 og Klima Rådet - Grøn Omstilling

Rådet afholder ordinær generalforsamling tirsdag d. 15. marts 2017 fra 19:00 til 21:00 på Næstved hovedbibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved.

Aftenen starter med et oplæg fra skolehaveprojektet ”Fra Haver til Maver” i Ladby som Grøn Omstilling støtter. Initiativtager og primus motor Chantelle McLean kommer og fortæller om hendes arbejde for at give skolebørn i Næstved kommune mulighed for rent praktisk at forstå, hvor maden kommer fra og samtidig lære om naturens kredsløb, bæredygtighed osv.

Dagsorden for generalforsamlingen

 

Ny varmekilde? Fra olie til vedvarende energi

Næstved Kommune og Skelby Lokalråd inviterer til informationsmøde mandag d. 19. september kl. 19.00-21.00 i Susådalen, Alleen 14 i Skelby.

Her vil uvildige rådgivere fra Energitjenesten føre dig gennem energirenoveringens ABC og gøre dig klogere på hvilke varmekilder, der kan erstatte eller supplere oliefyret. Økonomiske støttemuligheder vil også være på programmet.

Undervejs er der mulighed for at snakke med rådgiverne, ligesom du får mulighed for en snak ”over hækken” om udfordringer og gode idéer.

Du tilmelder dig på www.energitjenesten.dk Gratis deltagelse og kaffe & kage.

Har du spørgsmål, så kontakt Helle Juncker Hansen, Næstved Kommune på 55886271 eller

 

Inspirationstur til Energiøen Samsø 24. september 2016

Lørdag den 24. september inviterer Agenda 21 og Klimarådet for Næstved Kommune dig på inspirationstur i bus til den energimæssigt verdensberømte Samsø. Her vil vi se og høre hvordan en kommune og dens borgere arbejder med omstillingen til bæredygtighed gennem vedvarende energi, økologisk landbrug og permakultur.

Turen er gratis og er for borgere i Næstved Kommune (minimumsalder 15 år).Logo for Agenda 21 og Klima Rådet

Tilmelding: efter først- til-mølle-princippet (50 pladser i bussen) til Agenda 21 og Klimarådet i Næstved, v/ formand Jakob Jespersen

Mail:

Mobil: 4255 1080

 

Program

7:00

Afgang fra Rådmandshaven i Næstved. Kom i god tid så vi kan tjekke med tilmeldingslisten. Vi kører med bus til Kalundborg havn. Morgenboller og kaffe i bussen. Undervejs oplæg om omstilling til bæredygtighed, informationer og lidt sang.

 

8:45

Afgang fra Kalundborg til Ballen

 

10:30-11:45

Besøg på Samsø Energiakademi, som er omdrejningspunktet for øens omlægning til 100 % vedvarende energi:

 


-
Omvisning i de bæredygtige bygninger med tag-integrerede solceller, regnvandsopsamling, og naturlig ventilation via Smart House koncept

 


- Lokal borgerinddragelse.
Oplæg om hvordan det lykkedes Samsø at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi på mindre end 10 år. I præsentationen vil vi få forklaret processerne bag Samsøs 10-årige omstilling som Danmarks vedvarende energi-ø og visionen om at være fuldstændig fossilfri i 2030

For mere information: http://energiakademiet.dk/en/vedvarende-energi-o/

 

12.00-13.00

Let frokost i Vadstrup

 

13.15-14.15

Besøg i Kærbakken Permakulturhave i Hårmark

 

14.30-15.00

Besøg på Ballen/Brundby fjernvarmeanlæg baseret på biomasse

 

15:00-15:30

Oplæg om Samsø Kommunes solcelleanlæg og hjemmeplejens elbiler

 

15.30-16.30

Besøg i Ydons Have i Astrup, en økologisk gård opkøbt af Jordbrugsfonden Samsøkologisk, som arbejder mod omstilling til bæredygtigt landbrug gennem fælleseje af landbrugsjorden. Oplæg af den økologiske forpagter. Kaffe og kage

 

17:30

Afgang fra Ballen Havn

 

På færgen sandwich og kaffe

 

I bussen hjem: evaluering af turen og snak om hvad vi kan bruge privat, lokalt og kommunalt

 

Cirka 20:15

Ankomst Rådmandshaven i Næstved

 

Vel mødt!

Agenda 21 og Klimarådet i Næstved

 

Udskift den gamle oliesluger

Næstved Kommune afholder informationsmøde tirsdag d. 26. januar kl. 19.00-21.00 i Fladså Hallen, Mogenstrup Parkvej 10, 4700 Næstved.
Hør om mulighederne for energirenovering og alternativer til det gamle oliefyr. Gratis deltagelse og kaffe & kage.

Arrangementet afholdes sammen med Energitjenesten, som er en uvildig rådgivningsenhed.

 

 

Håndværkerfradraget er tilbage - i en grøn udgave

 

Den nye BoligJobordning i 2016 og 2017 skal understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen og kommer til at bestå af 2 ting:

  1. Et fradrag på 12.000 kr. pr. person pr. år for arbejdsløn til håndværksydelser til energiforbedringer og/eller klimatilpasning.
  2. Et fradrag på 6.000 kr. pr. person pr. år for arbejdsløn til serviceydelser – fx rengøring, børnepasning og havearbejde. 

 

Læs mere på Bolius' hjemmeside 

 

Forhøjet støtte til solceller og husstandsvindmøller er trådt i kraft

 

I dag d. 11. februar 2015 sættes nye regler om forhøjet støtte til solceller og husstandsvindmøller i kraft. Ansøgninger om forhøjet støtte til såvel solcelleanlæg som husstandsvindmøller skal sendes til Energinet.dk.

Den forhøjede støtte til solceller har relevans for solcelleejere, der kan blive omfattet af overgangsordningerne og for kommende solcelleejere, der ønsker at få del i puljen til private husstande.

Den forhøjede støtte til husstandsvindmøller har relevans for ejere af husstandsvindmøller nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere og for kommende ejere af husstandsvindmøller.

Læs mere om støttereglerne på Energistyrelsens hjemmeside

 

Lokal bæredygtig omstilling i Næstved - Inspirationsaften med Erik Lemcke

Tid:   Tirsdag den 20. januar 2015 fra kl. 19:00. til 21:00.
Sted:   Næsteved Bibliotek
Arrangør:  Agenda 21 og Klimarådet i Næstved

Drømmer du om at bidrage til at ruste Næstved by og lokalområderne i kommunen til at håndtere konsekvenserne af kriser og klimaforandringer, så er der inspiration at hente den 20. januar 2015. Her kommer Erik Lemcke - med-initiativtager til Omstilling Danmark - og giver en grundig gennemgang af principperne for, hvordan man kan komme i gang med en lokal bæredygtig omstilling.

Udgangspunktet er erfaringer fra ”Omstilling Danmark” og fra Transition Town-bevægelsen, som startede i England. I stedet for at sidde og vente på, at politikerne eller andre gør noget, er tæt på 500 lokalsamfund verden gennem denne bevægelse blevet inspireret til selv at handle i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Se mere på www.transitionnetwork.org/ og www.transitiondenmark.ning.com/

Den 20. januar bliver der tid til at lytte, spørge, arbejde med ideer i grupper og få et glas vin eller en kop kaffe.  Og måske får vi nedsat en gruppe, som vil arbejde for at Næstved bliver en omstillingsby?

Jakob Jespersen
E-mail:
Tlf: 5573 3003
Mobil: 4255 1080 

 

Gratis inspirationstur til Lejre - Den Økologisk Kommune

Lørdag d. 4. oktober 2014
Kl 8.00-16.30 - Afgang fra Rådmandshaven, Næstved.

Økologi logo fra Lejre kommune

Lejre Kommune er den første danske kommune, der har iværksat en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge.
Det er sket i et tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer.
Dette har ført til masser af tiltag inden for kommunens institutioner, blandt erhvervsdrivende, foreninger og borgere.

Det mener Agenda 21 & Klimarådet at vi i Næstved kan lære af. Derfor en økologisk inspirationstur til Lejre.

>> se det fulde program (åbner som pdf)

Tilmelding
Senest d. 30. september, til:

Jakob Jespersen
E-mail:
Tlf: 5573 3003
Mobil: 4255 1080


Agenda 21 og Klima-pris til 'Landbotik'

 

Vi har givet årets pris på 15.000 kr til de mange aktive frivillige som driver Tybjerghus butik og café og som nu også har sat gang i en Landbotik. Den skal knytte lokale producenter og lokale forbrugere sammen. Det tror vi der er en miljøgevinst i, derfor har vi givet prisen og vi indgår sammen med Tybjerghus i et samarbejde med Tybjerg Privatskole om at beregne miljøgevinsten.

Overrækkelse af Agenda 21 og Klima-prisen 2014 til Landbotikken i Tybjerg


 

Energirenovering i samarbejde med Tybjerg Lokalråd

 

Mandag d. 15. september 2014 inviterer Tybjerg Lokalråd, Næstved kommune og Energitjenesten til inspirationsaften om energirenovering og udskiftning af oliefyr. Vi giver råd og vejledning om alternativerne til oliefyret, eksempler på de økonomiske fordele ved at energirenovere og så er der god tid til at få vejledning fra både Energitjenesten og lokal VVSer Erik Jørgensen.

Arrangementet afholdes i Tybjerghus Café kl. 18.30-21.00.


Inspirationsaften om energirenovering af boligen

 

Kom til inspirations- og informationsmøde mandag d. 24. marts 2014 kl. 19.00-20.30 på Hovedbiblioteket i Næstved.

Her kan du blive klogere på fordelene ved at energirenovere, høre mere om Regeringens nye BedreBolig-ordning samt møde nogle af de lokale aktører, som kan hjælpe dig gennem energirenoveringsprocessen.

Få mere information på kommunens BedreBolig-hjemmeside 

 


BedreBolig - Besparelsen Betaler

 

Regeringen har sammen med Energistyrelsen sat den såkaldte BedreBolig-ordning i verden, og det er godt nyt for både boligejere samt håndværkere og rådgivere indenfor byggebranchen.

Ideen bag BedreBolig er, at boligejerne skal have let adgang til rådgivning, når de overvejer at energirenovere deres hus. Derfor skal der uddannes nogle såkaldte BedreBolig-rådgivere, der kan holde boligejerne i hånden hele vejen, fra de første overvejelser om boligforbedringer til renoveringen er gennemført.

Professionelle aktører i byggebranchen har mulighed for at uddanne sig til- og blive godkendt under BedreBolig-ordningen og derved få mulighed for at kalde sig BedreBolig-rådgiver. Energistyrelsen har samlet de vigtigste informationer om dette i BedreBolig brochuren.

Fordi Næstved er en af de først ni kommuner, der afprøver ordningen, opfordres kommunens virksomheder til at reservere nogle af de første ca. 100 pladser på uddannelsen til BedreBolig-rådgiver. Indholdet i uddannelsen er endnu under udvikling, men kommer til at omfatte energifaglige og kommunikationsmæssige kompetencer. Uddannelsen er gratis i den indledende fase og ved at melde sig til nu, får virksomhederne et oplagt forspring i forhold til at kunne rådgive private boligejere om energirenovering.

Kontakt Sara Vergo, Næstved Kommune og hør mere om ordningen på tlf. 5588 5214 eller email: . Uddannelserne opstartes d. 20. januar 2014 og tilmelding for virksomhederne kan ske fra 6. januar.

Læs mere om BedreBolig-ordningen på Energistyrelsens hjemmeside.

 


 

Carbon 20 konference - Grøn omstilling gennem partnerskaber

Partnerskaber om energibesparelser giver 20 procent mere i udbytte, end en enkelt partner kan opnå alene. Det har en lang række af danske virksomheder demonstreret gennem de seneste tre år - heriblandt 17 Næstved-virksomheder - gennem deltagelse i Carbon 20 projektet.

Kom og deltag i debatten om hvorfor og hvordan, og få inspiration med hjem, når en række succesfulde partnerskaber fremlægger konkrete resultater, løsninger og anbefalinger til samarbejde om energibesparelser.

Det sker på Carbon 20 konferencen fredag d. 15. november på StreetMekka i København.

Læs mere på http://www.carbon20.dk/Konference/


 

Vil du med på Agenda 21 og Klima Rådets efterårstur 2013?

Agenda 21 og Klima Rådet for Næstved kommune - arrangerer hvert år en tur for borgere som inspiration for omstilling til bæredygtighed. I år går turen Kalundborg industripark/symbiosecenter hvor vi hører om industriel økologi. Bagefter besøger vi økosamfundet Dyssekilde ved Torup/Hundested snakker om bolig og energi.

Arrangementet foregår fredag den 25.10.2013 med mødested i Rådmandshaven kl 8.00 og hjemkomst ca. kl 18.30 i Rådmandshaven.

Ud over at se og forstå industriparken, får vi en person til at sætte industriparken ind i et større omstillingsperspektiv - altså industriel økologi, vugge-til-vugge, teknosfærekredsløb, lineær økonomi overfor cirkulær osv. - samt at det er i en verden uden 'affald' vi ender før eller siden.

Desuden skal vi besøge økosamfundet Dyssekilde i Nordsjælland, mellem Frederiksværk og Hundested, hvor vi finder en af Danmarks ældste økologiske landsbyer, Dyssekilde.

Vi har en køretur til Kalundborg og undervejs vil medlemmer af Agenda 21 og Klima Rådet gøre deres bedste for at underholde om turens formål, indhold og relation til de større omstillingsperspektiver.

Vi regner med at blive en busfuld - altså 40-50 mennesker og der bliver serveret morgenkaffe /the og en bolle, samt frokost, vand og grønt m.m. undervejs.

Du kan tilmelde dig turen hos Louise Dickinson, Center for Plan og Erhverv på email .
Sidste frist for tilmelding er d. 18.10.2013

Er der spørgsmål til turen kan du kontakte:

Næstformand 
Freddie Rieper-Holm
Mobil: 53 64 03 75


 

3-2-1- Nedtælling til Klimafestival 2013

For tredje år i træk er der Klimafestival i Region Sjælland og dermed også i Næstved Kommune. Klimafestivalen løber af stablen 14. - 29. september 2013 og der er masser af sjove og inspirerende arrangementer og aktiviteter for alle aldersgrupper. Næstved Kommune inviterer blandt andet til klimafilm i Bio Næstved, undervandssafari på Enø og mountainbiketur i Fruens Plantage. De fleste arrangementer er gratis.

 


 

Sommerluk dit fjernvarmeanlæg og spar 5% på varmeregningen

Den 15. maj er Danmarks Nationale Sommerlukdag - sæt derfor 10 min. af og gå ned og bliv gode venner med dit fjernvarmeanlæg. Et sommerlukket varmeanlæg reducerer varmetabet, giver økonomiske gevinster og reducerer CO2 udledningen.

Er du i tvivl, så kontakt dit lokale forsyningsselskab eller din VVSer. I forbindelse med den nationale Sommerluk-kampagne er det også muligt at ringe til Energitjenesten og gratis få svar på spørgsmål omkring sommerlukningen.


 

Gratis klimatilpasningstjek

Få et gratis klimatilpasningstjek og få styr på, hvordan du bedst sikrer din bolig mod fremtidige oversvømmelser.  

 

 


 

 

Ny pulje med 16 mio. kroner til grønne ildsjæle

Lys idéNu kan alle borgere, foreninger og organisationer søge om at få del i 16 millioner kroner, som Miljøministeriet har afsat til grønne ildsjæle. Pengene går til gode idéer, der kan bidrage til den grønne omstilling lokalt.

Har du en vision om grøntsagshaver i byen eller brænder du for at etablere et fødevarefællesskab, som støtter lokale, økologiske landmænd? Har du en god idé til en lokal bytte-base eller drømmer du om at oprette en hjemmeside, hvor din andelsboligforening kan dele værktøj, biler m.v.?

Så er det nu, du skal søge om at få penge fra Puljen til Grønne Ildsjæle, så din drøm kan blive til virkelighed. Der kan søges om tilskudsbeløb fra puljen på mellem 40.000 kroner og 500.000 kroner per projekt. 

Spørgsmål om puljen sendes til , eller kontakt Miljøstyrelsen på 72 54 40 00.


 

Klimatjek 2012/2013 - tilmelding er lukket!

Klimatjek

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig Klimatjek, da foråret er kommet og temperaturen stiger.
Når temperaturen stiger, kan termograferingen ikke længere gennemføres.

Der har igen i år været stor opbakning til kommunens Klimatjek-kampagne og vi endte med i alt 100 tilmeldte. Nu venter en spændende tid for alle boligejerne, hvor der skal prioriteres og investeres i energiforbedringer.

Tak for alle tilmeldinger og rigtig god fornøjelse med energirenoveringerne.


 

CO2 udledning faldet med 12%

Ny geografisk CO2 kortlægning gør status på klimaindsatsen i Næstved kommune, fire år efter Byrådet vedtog kommunens Klimaplan i 2009 – resultatet er et fald på 12% eller ca. 1 ton CO2 per indbygger.

Vindmøller og energibesparelser bidrager til den positive udvikling. Læs hele pressemeddelelsen her og find yderligere oplysninger i notatet Opfølgning på Klimaplanen 2013


 

Earth Hour 2013 - Næstved kommune går i sort lørdag d. 23. marts

Sluk lyset lørdag d. 23. marts kl. 20.30-21.30 og vær med til at sætte fokus på klimaforandringerne sammen med resten af jordens befolkning, når WWFs og Codans "Sluk lyset" kampagne ruller over landet.

I dagene op til den 23. marts opfordrer vi kommunens skoler til at sætte klima på skoleskemaet og beder de lokale virksomheder, Cityforeningen og kommunens borgere om at skabe opmærksomhed omkring klimaforandringerne ved at tage del i "Sluk lyset" kampagnen.

Gå tur i mørket

Lørdag d. 23. marts kl. 20.30-21.30 bliver der mørkt på gader og stræder, når NK-Vejlys a/s i samarbejde med Næstved Kommune slukker gadebelysningen i forbindelse med "Sluk lyset" kampagnen - det sker i følgende områder:
Fensmark, Fuglebjerg, Ganges Bro, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme Olstrup, Hyllinge, Karrebæk, Karrebæksminde, Næstved by, Rislev, Sandved, Toksværd, Tornemark, Tybjerg lille Bakker og Vejlø.

Husk at tage hensyn og passe godt på hinanden, når der ikke er gadebelysning.

Du kan læse mere om Earth Hour 2013 på http://earthhour.wwf.dk/


 

Bliv opdateret på kommunes Klima og Agenda 21 arbejde

I den nyligt publicerede Klima og Agenda 21 Årsrapport 2012 samler vi op på de initiativer og beslutninger i 2012, som har været med til at præge udviklingen i en bæredygtig retning. Gennem udvalgte projekter og aktiviteter konkretiseres indsatsen indenfor områderne "Energiforsyning", "Energi og CO2 besparelser" samt "Tværgående indsatser".

Vi håber, at årsrapporten kan vise, hvordan der arbejdes med klima og Agenda 21  i kommunen og samtidig inspirere kommunens borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at engagere sig endnu mere i arbejdet for en bæredygtig udvikling i 2013.  


 

Klimatjek ver.2

På baggrund af sidste års Klimatjek-succes har Næstved Kommune skudt gang i en ny omgang Klimatjek, som gennemføres i vinteren 2012/13. Denne gang er der afsat midler til at gennemføre 151 klimatjek og igen bliver halvdelen af udgifterne finansieret af kommunen, mens den resterende halvdel betales af husejerne.Klimatjek

Med et Klimatjek får de tilmeldte husejere mulighed for uvildig rådgivning omkring energibesparende investeringer i eget hjem og Klimatjek-rapporten vil give overblik over prioriteringen af investeringerne.

Det forventes, at der ved gennemførsel af de foreslåede tiltag i gennemsnit vil kunne spares 10 - 15 % af energiforbruget. Det reducerer udgifterne til el og varme, nedsætter CO2 udledningen, giver bedre indeklima og skaber arbejdspladser for lokale håndværkervirksomheder.  


 

Kompetenceløft til kommunens Energiansvarlige skal sikre energirigtig drift og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer

En trejdedel af Næstved Kommunes Energiansvarlige gennemførte onsdag d. 5. december et heldagskursus i Energirigtig Drift. Jørn Bødker og Peter Poulsen fra Teknologisk Institut tog udgangspunkt i indeklimakrav og generel brugertilfredshed som styrende parametre for energirigtig drift og underviste i, hvordan man med simple midler kan sikre energirigtig drift af ventilationsanlæg og varmeanlæg og få mest muligt ud af sine lyskilder.

Kompetenceudvikling blandt kommunens Energiansvarlige er vigtig, idet disse medarbejdere sammen med deres ledere er ansvarlige for at forholde sig til energiforbrugets udvikling på den enkelte skole, daginstitution, bibliotek m.v. og sætte mindre tiltag i værk, der kan reducere energiforbruget og dermed kommunens udgifter hertil.

Herudover er det vigtigt, at den enkelte leder sammen med sin Energiansvarlig træffer beslutning om hvilke parametre, der skal være styrende for energirigtig drift. Det kan eksempelvist være gældende indeklimakrav og generel brugertilfredshed. Med en sådan fælles beslutning får den enkelte institutionsleder mulighed for at kommunikere klare retningslinjer ud til brugerne og samtidig får den Energiansvarlige et naturligt råderum til at sikre energirigtig drift og dermed bedst mulig udnyttelse af kommunens økonomiske ressourcer.


 

Grøn Strømstyring - et strømspareprojekt for hele kommunen

Næstved Kommune er lige nu i færd med at gennemføre et projekt, som har til formål at minimere elforbruget på kommunens PCere. Projektet kalder vi ”Grøn Strømstyring” og er iværksat som led i kommunens energiledelsesarbejde.

Projektet understøtter kommunens formulerede energipolitik om som minimum at reducere forbruget at el og varme med gennemsnitlig 2% per år frem til 2025. Samtidig bidrager det til Klimaplanens CO2 målsætning om 30 % reduktion i 2020 og 50 % i 2030 set i forhold til 2007, gældende for hele den geografiske kommune.

Projektet udspringer fra en foranalyse i forsommeren 2012 som påviste et stort besparelsespotentiale på strømforbruget ved at implementere en intelligent strømstyringsprofil på alle kommunens PCere. Besparelsespotentialet er estimeret til 642.280 kWh per år hvilket svarer til en årlig besparelse på over 1 mio. kr. samt en reduktion af kommunens CO2 udledning på ca. 275 ton årligt – det svarer til ca. 3 % af kommunens samlede CO2 udledning i 2011.


 

Klimatilpasningsplanen

Næstved Kommunes Klimatilpasningsplan blev godkendt på byrådsmødet d. 9. oktober 2012.

Læs mere om kommunens Klimatilpasningsplan eller orienter dig nærmere på de udarbejdede Klimakort


 

Klimaplanen - revidering på vej

Næstved Kommunes Klimaplan har eksisteret i fire år og det er nu tid til den planlagte opfølgning og justering af planen. I den forbindelse er der blevet iværksat en ny CO2-kortlægning i kommunen som geografisk enhed samt en opdatering af projektkataloget med henblik på fremadrettet at koncentrer indsatsen på områderne energiforsyning og energibesparelser.

Læs mere om Klimaplanen og følg med på klimasiderne i forbindelse med opdateringen af CO2-kortlægningen.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:

 

Sidst opdateret den 3. oktober 2017