Jordforurening

Myndighedsopgaverne i forbindelse med ny og gammel jordforurening er fordelt mellem regionen og kommunen.

Regionen

Det er Region Sjælland, der opsporer gamle jordforureninger, undersøger grundene for forurening, og evt. kortlægger dem (V1 og V2 kortlægning). Regionen prioriterer hvilke grunde der helt eller delvist skal ryddes op, og sørger for at det sker.

V1 kortlægning betyder, at der er konkret viden om aktiviteter i området, der kan være kilde til jordforurening. V2 kortlægning betyder, at der er konkret viden om jordforurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø

Ønsker du at vide, om din grund er forurenet, kan du kontakte Region Sjælland eller søge i registret over forurenede grunde hos Kort - og Matrikelstyrelsen. Normalt vil grundejeren dog være informeret om forureningen. Lettere forurenede grunde skal ikke kortlægges, men også her skal grundejer informeres. Love og regler for lettere forurenede grunde administreres af kommunen. Ligeledes administreres arealer indenfor områdeklassificeringen af kommunen.

Kontakt Region Sjælland for at høre om din grund er kortlagt som forurenet (nyt vindue)

Led efter din grund hos Kort- og Matrikelstyrelsen "Find et sted" (nyt vindue)

Kommunen

Det er kommunen der giver tilladelse til at ændre arealets anvendelse, til at flytte lettere forurenet og forurenet jord, og til at genanvende forurenet jord.

Læs mere om flytning af lettere forurenet jord (samme vindue)

 

 

Kontakt

Center for Miljø og Natur, Team Affald
Telefon: 5588 6180
E-mail:
Sidst opdateret den 4. januar 2016