Natura 2000-planer

For hvert af landets 246 Natura 2000-områder er der lavet en naturplan. Målet er at stoppe tilbagegangen og forbedre den natur, der er omfattet af EU’s direktiver om beskyttelse af natur. Vi har i Næstved Kommune lavet en handleplan for hvert af vores tre Natura 2000-områder. Handleplanerne fortæller, hvad der skal ske i områderne.

Natura 2000

Foto af Tystrup SøNatura 2000-områderne har en særlig natur, som ligger i de største og mest sårbare af kommunens naturområder. Derfor indgår både områder til lands og til vands. I kommunen har vi tre vigtige områder:

1. Præstø Fjord med strandenge
2. Susåen med Slagmosen og Tystrup-Bavelse søerne, Rådmandshaven, Holmegårds Mose og Porsmose
3. Karrebæk Fjord, Fladstrand og Dybsø Fjord med omgivelser

Områderne er beskyttet både fordi der er en særlig natur, som fx kystlaguner, rigkær, fattigkær, kilder, væld og højmoser, og fordi der er levesteder for truede arter som fx klokkefrøen, isfuglen og dværgternen.

Du kan læse mere om Natura 2000 her (nyt vindue)

 

Natura 2000-planen

Miljøministeriet udgav i december 2011 en Natura 2000-plan for hvert af de tre områder. Desuden lavede de en særlig plan for Holmegårds Mose. Planerne beskriver naturen i et Natura 2000-område, vurderer tilstanden og de påvirkninger, der gør, at den eksisterende natur ikke kan opretholdes på længere sigt.

Centralt i planen er et indsatsprogram, som kommunerne, offentlige lodsejere og statslige myndigheder skal gennemføre for at vende den negative udvikling i naturen. Indsatsen gælder frem til 2016. Formålet er at sikre "gunstig bevaringsstatus" for de særligt udpegede dyr, planter og deres levesteder i hvert enkelt område.Foto af planten strandmandstro på Enø

Vigtige rettesnore for de første Natura 2000-planer er:

  • Sikring af naturtilstanden på enge, strandenge og overdrev mod tilgroning og gødning
  • Sikring af de små naturarealer
  • Indsats for særligt truede naturtyper og arter

Staten vedtog i april 2016 Natura 2000-planer for anden planperiode 2016-2021 for de udpegede Natura2000-områder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for

det enkelte Natura2000-område og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden 2016–2021.


Du kan læse mere om Natura 2000-planer på Styrelsen for Vand og Naturforvaltnings hjemmeside (nyt vindue)

 

Natura 2000-handleplaner

På baggrund af statens Natura 2000-planer skal kommunerne udarbejde Natura 2000-handleplaner.

Byrådet vedtog den 18. december 2012 de tre handleplaner for Næstved Kommune. Handleplanerne skal være med til at standse tilbagegangen for naturtyper og arter inden for områderne. 
Natura 2000-handleplaner i Næstved Kommune:

  1. Natura 2000-område nr. 163 - Susåen med Slagmosen, Tystrup-Bavelse Sø, Holmegårds Mose og Porsmosen (pdf, nyt vindue)
  2. Natura 2000-område nr. 163 - Delhandleplan for habitatområde H145 Holmegårds Mose (pdf, nyt vindue)
  3. Natura 2000-område nr. 168 - Præstø Fjord m.m. (pdf, nyt vindue)
  4. Natura 2000-område nr. 169 - Karrebæk-Dybsø Fjord m.m. (pdf, nyt vindue)

Foto af græssende kvæg på Enø

 

Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-2021

De kommunale Natura 2000-handleplaner 2016-2021 har fokus på:

  • Sikre naturplejen

  • Færdiggøre og sikre indsats fra 1. planperiode 2010-2015

  • Skabe sammenhæng i naturen

  • Sikre levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter

I handleplanerne er der opstillet en række generelle retningslinjer, der gælder for alle handleplanerne og områdespecifikke retningslinjer, der gælder de enkelte Natura 2000-områder.

 

Handleplanerne indeholder:

  • Redegørelse for indsatsen i Natura 2000-områderne 2010-2015

  • Beskrivelse af behov for indsatser

  • Indsatser fordelt på aktører

  • Prioritering af den forventede indsats

  • Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse

Handleplanerne beskriver således, hvordan kommunerne vil opfylde Natura 2000-planernes mål for de enkelte områder. For de områder der strækker sig over kommunegrænser er forslagne til handleplanerne udarbejdet i samarbejde mellem de pågældende kommuner. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område.

 

Byrådet har den 22. november 2016 vedtaget at sende forslag til naturhandleplaner for kommunens Natura 2000-områder 2016 - 2021 i 8 ugers offentlig høring.

 

Offentlig høring

Du kan indsende høringssvar eller bemærkninger til kommunens forslag til handleplaner frem til torsdag den 19. januar 2017.

 

Høringssvarene, som administrationen modtager, vil indgå i materialet til Byrådets endelige vedtagelse af Natura 2000-handleplanerne. Byrådet tager stilling til, om forslag til handleplanerne skal endeligt vedtages evt. med ændringer foranlediget af høringssvarene. Høringssvar til handleplanforslagene skal være skriftlige og sendes til   eller Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.

Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021: Præstø
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021: Suså
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde

 

Natura 2000-projekter

  

Løvfrøen ved Tystrup Bavelse

Løvfrøen er desværre næsten uddød i Næstved Kommune, men heldigvis har en lille bestand af løvfrøer overlevet på overdrevet ved Rejnstrup.

Næstved Kommune har i samarbejde med de private lodsejere, NaturErhvervstyrelsen og EU gennemført et stort naturplejeprojekt for at redde løvfrøen her i det naturskønne område syd for Tystrup-Bavelse Sø.

Formålet med naturplejeprojektet er, ud over at genskabe en sund og livskraftig løvfrøbestand, også at sikre sunde bestande af stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø. Padder der, ligesom løvfrøen, er omfattet af EU-Habitatdirektivets særlige beskyttelse. Samtidigt med at projektet sikrer biodiversiteten, skabes der også endnu flere spændende naturoplevelser i området.

Der er, som en del af projektet, lavet 15 nye ”paddesøer”, som skal fungere som levested for bl.a. løvfrøen.

Løvfrøen yngler i lavvandede, solbeskinnede, varme søer, hvor bredvegetationen holdes nede af græssende dyr. Naturen omkring de nye søer plejes derfor af heste, køer og får.

Løvfrøen vandrer netop i disse år til området ved Tystrup Bavelse Sø fra Slagelse og Sorø kommune. De nye søer, syd for Tystrup-Bavelse Sø, er derfor lagt som en korridor, der binder bestanden sammen med bestanden fra Slagelse og Sorø. Med tiden skal der også skabes forbindelse til løvfrøbestanden i Vordingborg Kommune. Det er med til at sikre en sund og livskraftig bestand af løvfrøer.

Løvfrøen er en smuk lille frø, kun 3-5 cm lang. Den har en glat, lysende grøn ryg, sort sidestribe og lys bug. På varme forårsaftner vil du kunne høre løvfrøernes eksotiske kvækken: ”ræk-ræk-rææk” – det lyder næsten som en tropenat i regnskoven.

Løvfrøen har sin nordlige udbredelsesgrænse på Sydsjælland og er omfattet af EU-Habitatdirektivets særlige beskyttelse. Løvfrøen er totalfredet.

Vil du vide mere om projektet? Læs hele projektrapporten her

Klokkefrøerne ved Rønnebæksholm

Klokkefrøen er næsten uddød i Næstved Kommune. En lille bestand af de oprindelige klokkefrøer fra Enø har dog overlevet i København Zoo. Frøene er nu blevet sat ud i området ved Rønnebæksholm.

Næstved Kommune har i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, EU, Naturstyrelsen og Forsvaret, gennemført det store naturplejeprojekt på de offentligt ejede arealer ved Rønnebæksholm. Formålet med projektet er at genskabe en sund og livskraftig reservebestand af klokkefrøer med gener fra Enø.

Vi arbejder for, at forholdene på Enø igen bliver optimale for klokkefrøen, og at den med tiden bliver så talrig at den kan genudsættes på Enø. Samtidig med at naturplejeprojektet sikrer biodiversiteten, skabes der endnu flere spændende naturoplevelser i området.

Som en del af projektet er der anlagt og oprenset over 30 søer og vandhuller. Disse skal fungere som levested for klokkefrøerne. Klokkefrøen lever og yngler i lavvandede, solbeskinnede, varme søer, hvor bredvegetationen holdes nede af græssende dyr. Naturen omkring de nye søer plejes derfor af heste, køer og får.

Klokkefrøen har en vortet tudseagtig olivengrøn overside og en farvestrålende sort og orangemarmoreret underside med hvide prikker.

På varme og solrige eftermiddage og aftner i maj-juni vil du kunne høre klokkefrøens stille kvækken: ”Uuuh-Uuuhh-uuuhh”, som på afstand kan lyde som fjerne kirkeklokker.

Vil du vide mere om projektet? Læs hele projektrapporten her

 

Slagmosen – undersøgelse af naturlige vandstandsforhold

Nord for Ganges Bro ligger Slagmosen. Her er et spændende naturområde. I en del af området vokser den særlige rigkærsvegetation med diverse karakteristiske starer samt arterne kødfarvet gøgeurt, smalbladet kæruld og seline. Området trues af utilstrækkelige vandstandsforhold. Derfor er det blevet undersøgt, om der kan etableres naturlige vandstandsforhold, således at det fremover fortsat er muligt at gennemføre naturpleje ved afgræsning og opretholde levevilkårene i Vasegrøft for bl.a. Pigsmerling. Kombinationen af afgræsning og forbedret hydrologi vil tilgodese arterne i Natura 2000-området. Forundersøgelsen er nu afsluttet, og projektet er blevet drøftet med lodsejerne. Undersøgelsen er finansieret af Fødevareministerens Landdistriktsprogram og EU.

Even Huse – undersøgelse af naturlige vandstandsforhold

I den vestlige del af Præstø Fjord ved Broskovvej, ligger Even Huse. Even sø har her sit udløb via Hulebæk til fjorden. Ved højvande trænger saltvand fra fjorden ind via Hulebækken og oversvømmer arealerne bag Strandvejen. Saltvandet fra fjorden og salt grundvand har således skabt en række strandenge langs Hulebæk. Strandengene er artsrige med mange karakteristiske strandengsarter som harril, sandkryb, kær-trehage og strandvejdred. Strandengen oversvømmes et par gange om året af saltvand fra fjorden, men grøfter truer i dag strandengen. Grøfterne betyder nemlig strandengen tørre for hurtigt ud og at saltvandet ledes hurtigt væk fra engen. Derfor er det blevet undersøgt, om den naturlige fugtighed og saltindhold på strandengen kan genskabes. Forundersøgelsen er nu afsluttet, og lodsejerne er positiv over for projektet. Undersøgelsen er finansieret af Fødevareministerens Landdistriktsprogram og EU.

Vi forventer at kunne igangsætte et naturgenopretningsprojekt 2015/16 i samarbejde med lodsejeren. Det skal fortsat være muligt at pleje strandengen med græssende dyr. Kombinationen af afgræsning og forbedret hydrologi vil også til gode se de mange fuglearter i Natura 2000-området.

 

Nu skal vi sikre og forbedre naturen!

Mange landmænd gør allerede en stor indsats for naturen. En række tilskudsordninger muliggør en ekstra og målrettet indsats for naturen i Natura 2000 områderne så lodsejerne, kommunerne  og Naturstyrelsen sammen kan sikre, at Natura 2000 handleplanernes mål bliver ført ud i livet.

Vi vil kontakte udvalgte lodsejere, så vi sammen kan få gennemført den nødvendige pleje og beskyttelse.

 

 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Byg, Miljø og Affald
Telefon: 5588 6071
E-mail:

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til Natura 2000-handleplanerne, er du velkommen til at kontakte os:

e-mail:

Naturmedarbejder Michael Krogh
telefon 5588 6162

eller

Naturmedarbejder Sofia Mulla Kølmel
telefon 5588 6153

Sidst opdateret den 5. januar 2017