Mere liv i Susåen

EU-Life-projekt - UC Life Denmark

EU har bevilliget 9,3 mio. kr. til at bevare den sjældne tykskallede malermusling. Projektet er stadig i den indledende fase, hvor der foregår tekniske og biologiske undersøgelser. Projektets formål er at skabe bedre forhold for den tykskallede malermusling og dyr og planter i det hele taget i Susåen.

Billede af Susåen

Møder med interessenter

Vi har nu haft 4 dialogmøder om Suså-projektet:

  • Møde med hovedlodsejerne den 12. juni.
  • Møde med aktionsgruppen/miljøgruppen for Susåen og repræsentanter fra lokalrådene den 15. juni
  • Møde med repræsentanter fra Ålaug, sølaug, kanoudlejere og øvrige bredejere ved Nedre Suså den 21. juni
  • Møde med natur- og friluftsorganisationer den 22. juni .

Du kan se det diasshow som var oplægget ved de forskellige møder ved at klikke på det følgende link:

Diasshow ved dialogmøder

Hovedkonklusionen er følgende:

  • At der ikke er opbakning til at arbejde videre med Niras-løsningen eller det alternativ, som vi har kaldet Holløse Mølle C, hvor der vil være en vandspejlssænkning ved Skelby på ca. 60 cm.
  • At der er opbakning til, at vi kan undersøge følgende 3 alternativer:
    • Første alternativ (tilpasset Holløse Mølle B): Ca. 20-25 cm fald ved Skelby. Fortsat turbinedrift. Torpe kanal forlænges til Susåen. Ingen prop i bunden af Bavelse Sø. Stryg ved stridsmølle og syd for Gunderslevholm Bro. Hensyn til at der kan sættes kano i ved Skelby – og at man kan ro i kano begge veje.  Så vidt muligt høj slyngningsgrad ved omløbet ved Holløse Mølle.  Faldet fordeles over flere stryg / længere strækninger.
    • Andet alternativ:  Som ovenfor, men uden ændringer ved Bavelse Sø, dvs. ingen forlængelse af Torpe Kanal.
    • Tredje alternativ (tilpasset Holløse Mølle A): Som første alternativ, men hvor der ikke er et fald i vandspejlet ved Skelby. Det betyder bl.a. et længere omløbsstryg ved Holløse Mølle.

Hen over sommeren vil vi arbejde videre med et udkast til udbud af de tekniske og biologiske undersøgelser. I udbuddet vil vi lægge op til, at de tekniske og biologiske undersøgelser gennemføres i nogle faser, så der undervejs bliver mulighed for at drøfte og kommentere delresultaterne – således at vi dels får svar på de mange stillede spørgsmål – og dels får brugt krudtet rigtigt (får beregnet konsekvenser på de mest realistiske løsninger).

Hvis du gerne vil læse om drøftelserne på de enkelte møder kan du hente referaterne fra mødet her:

Referat fra møde med hovedlodsejere den 12. juni 2017
Referat fra møde med aktionsgruppen for Susåen og repræsentanter fra lokalrådene den 15. juni 2017
Referat fra møde med repræsentanter fra ålaug, sølaug, kanoudlejere og øvrige bredejere ved Nedre Suså den 21. juni 2017
Referat fra møde med natur- og friluftsorganisationer den 22. juni 2017

 

Hvor godt har Susåen det egentligt?

 

Som en del af de indledende øvelser til Suså-projektet vil der i løbet af sommeren 2017 blive foretaget en række ”baseline målinger” af Susåens tilstand. Der vil bl.a. blive gennemført en ny fiskeundersøgelse, en ny opgørelse af Fysisk Indeks og det såkaldte Dansk Vandløbs Fauna Indeks – og endelig vil vi få et svensk forskerhold til at undersøge bestanden (stor eller lille) af tykskallet malermusling i Susåen og i Torpe Kanal.

Resultaterne af undersøgelserne forventes i løbet af september 2017.

 

Nye møder om de tekniske forundersøgelser

 

Ved borgermødet i november 2016 og ved nogle efterfølgende møder med hovedlodsejerne, har Næstved Kommune fået en masse input til alternative løsninger til Suså projektets del i Nedre Suså - fra Bavelse Sø til Holløse Mølle.

I løbet af juni 2017 holder Næstved Kommune en række møder med lodsejere, Aktionsgruppen for Susåen, lokalråd, natur- og friluftsorganisationer og øvrige bredejere. Formålet med møderne er at få prioriteret, hvilke tekniske undersøgelser der skal sættes i gang.  

Det er planen, at Teknisk Udvalg til september/oktober 2017 beslutter, hvilke alternativer der skal undersøges nærmere – og at der derefter bliver udarbejdet udbudsmateriale i forhold til disse undersøgelser. Når de nye tekniske undersøgelser er færdige, forventeligt sidst på året, så vil der blive inviteret til nye dialogmøder om projektet for Nedre Suså.

Vil du læse om de forskellige forslag til alternative løsninger i Nedre Suså kan du læse om dem i følgende dokument: Suså-projektet - oplæg til drøftelse af alternativer for Nedre Suså

 

Online plakat

Vi har bedt den lokale tegner Ingrid Lill om at designe en online plakat, som illustrerer de overordnede idéer og tanker om Suså-projektet og den tykskallede malermusling . Plakaten viser, hvordan Susåen har det nu, og hvordan åen kan komme til at se ud og udvikle sig, hvis Suså-projektet gennemføres Plakaten er krydret med sjove tegninger og forklarende tekst. Det er også muligt at se korte film, som beskriver nogle af de forandringer, der vil finde sted.


Du kan se plakaten her

 

Projektforslaget kort fortalt

Projektforslaget kan betyde, at der om ti år kan der være dobbelt så mange fiskearter og fire gange så mange fisk i Susåen. Det skyldes, at EU har bevilliget 9,3 millioner kroner til at bevare den yderst sjældne tykskallede malermusling. Muslingen er afhængig af at snylte på andre fisk – så derfor hjælper man muslingen ved at gøre forholdene for fisk bedre generelt. 

For at skaffe mere liv og flere fisk i Susåen, indeholder projektetforslaget tre ændringsforslag:

1. Adskille åvand og søvand
For at åvandet kan få mere ilt og flere vandplanter kan man adskille åvand og søvand. Det sker ved at fjerne den menneskeskabte spærring ved Holløse Mølle. På den måde kan projektforslaget sikre en fri og uhindret passage for dyre- og planteliv.

2. Forlænge Susåen
En anden ting man kan gøre er at forlænge Susåen op til Torpe Kanal. Derved bevarer man den naturlige vandstand i søen. Samtidig skaber projektforslaget sammenhæng med de øvrige side-åer, der løber til Susåen. Sammenhængen vil skabe en forbindelse mellem Torpe Kanal og Nedre Suså. Det vil give den tykskallede malermusling langt bedre mulighed for at indvandre på den genetablerede strækning med den oprindelige grusbund, hvor den tidligere har levet. Da fiskene har de samme behov for at kunne vandre, vil forbindelsen også komme dem til gavn.

3. Sten og grus i vandløbet
Sidst men ikke mindst kan projektforslaget sørge for, at åen får sin gamle, oprindelige og naturlige bund tilbage ved at supplere med ekstra sten og grus i vandløbet. Dermed genskabes der flere og bedre levesteder for dyr og fisk.

Projektets størrelse og omfang gør, at mange områder og interesser langs vandløbet kommer i spil, og at der - meget naturligt - følger en masse spørgsmål til projektforslagets indhold. Derfor har kommunen valgt at samle de spørgsmål som rejser sig - og svare på dem - på denne hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål om projektet kan du sende en mail til

Du kan ved at klikke her læse pressemeddelelsen om projektet

 

Den tykskallede malermusling

Den tykskallede malermusling

Hvorfor synes EU at malermuslingen er værd at passe på?
Malermuslinger en af de største muslinger, vi har i ferskvand. Den er i dag truet med udryddelse alle steder i Europa. Indtil for få år siden troede man også, den var uddød i Danmark. Men det viste sig at forholdene i Torpe Kanal var så gode, at en lille bestand af muslinger havde overlevet gennem årene. Vi er som medlem af EU forpligtet til også at gøre vores for at de sidste malermuslinger i Torpe Kanal og i Susåen ved Vrangstrup får optimale muligheder for at overleve.  Vores forpligtigelse går også på at passe på bl.a. isfugl, snæbel og odder. Forbedrede forhold for disse arter betyder, at de allerede er i fremgang i Danmark efter i mange år at være udryddelsestruet.

Hvad er den tykskallede malermusling egentlig for et dyr?
Der findes tre forskellige slags malermuslinger. Den tykskallede malermusling er en af de tre medlemmer af den store malermuslingefamilie. Med sine 7-8 cm i længde er den blandt de største i Danmark. Modsat de fleste muslinger er malermuslingen særkønnede, hvilket betyder, at de enten er hanner eller hunner. De parrer sig 1-2 gange i løbet af sommeren. Efter få uger klækker æggene, som hunnen bærer beskyttet imellem sine 2 skaller. De små muslingelarver forlader den beskyttede tilværelse og svømmer frit ud i åens vand for at finde sig en barnepige i form af enten en elritse eller en ferskvandsulk. Larven  sætter sig fast på fiskens gæller, og her sidder den i 3-4 uger, ind til den er vokset til en lille musling.  Den lille musling graver sig ned i åbunden og begynder her sit 30-40 årige liv. De fuldvoksne muslinger finder man altid delvist nedgravet  i åbunden, hvor strømmen løber rask og iltforholdene er gode.

Hvorfor er det så vigtig at sikre malermuslingens overlevelse i Susåen?
Malermuslingens sidste levested på Sjælland er i Susåens vandsystem. Muslingen har gennem mange årtier døjet med dårligt renset spildevand, og der er kun ganske få overlevende i hele Danmark. Men med projektforslaget håber man igen at få bragt bestanden af muslinger op på et levedygtigt antal. Muslingen har oven i købet den evne, at den lever af at filtrere vandet for spiselige emner, der driver med vandet. Det betyder at muslingen gennem sin aparte fødeindtag er medvirkende til at rense Susåens vand for uønskede partikler, der plumrer åvandet.

Hvor er muslingen?
Muslinger har delvist gravet sig ned i den stenede og sandede åbund, så kun 1/3 af den 8-.9 cm store musling stikker op i vandet. Muslinger sidder i åbunden og lever af at filtrere åvand for spiselige elementer og dermed renser den åvandet.

Hvorfor skal der være fisk samme sted som malermuslinger?
Muslingerne er i forbindelse med sin forplantning afhængig af at have en barnepige/fødselshjælper i form af enten den lille ørredlignede elritse eller den, i Danmark uddøde, ferskvandsulk. De nyklækkede larver sætter sig efter klækningen fast på netop disse 2 fiskearters gæller. Her sidder de i 3 -4 uger for at samle kræfter til at danne sine to skaller og til at begynde et nyt liv, som rigtig musling på vandløbsbunden. Hvis laverne ikke finder en barnepige/fødselshjælper inden for de første dage dør den, så tilstedeværelsen af netop disse to fiskearter er helt afgørende for ynglesucces for malermuslingen.

Hvorfor er den uddøde Hvidfinnede ferskvandsulk, så spændende?
Ferskvandsulkens eneste levested i hele Danmark har været i Susåen. Herfra uddøde den i midten af 1960’erne som følge af forureninger af åvandet. Nu er åvandet så rent igen, at vi kan genskabe en bestand på baggrund af ulke, som vi kan få fra udlandet. Netop ferskvandsulken er vigtig for, at malermuslingen kan vende tilbage i stort antal. Ulken er nemlig barnepige for de nyklækkede millimeter små muslingelarver i de første uger af larvernes liv. Ulken er afhængig af raskløbende og iltrigt åvand, og netop her foretrækker malermuslingen også at slå sig ned på bunden af åen.

Hvad skal der til for at fiskene Elritse og Ulk igen kan svømme frit i Susåen?
Begge fiskearter er afhængige af raskløbende og iltrigt åvand. Netop de forhold vil blive genskabt i forbindelse med nedlægningen af spærringen ved Holløse Mølle.  Vandet vil på hele strækningen mellem Holløse Mølle og Bavelse Sø (4,5 km) med projektet igen løbe raskt, som det engang gjorde.

 

"Go" fra Byrådet

Både Teknisk Udvalg og Byrådet har i december sagt ”go” i forhold forundersøgelse af de forskellige muligheder for Susåen og den tykskallede Malermusling.

Vi vender tilbage med flere informationer om projektforslaget i det nye år.

 

Dias fra Borgermøde om Suså-projektet den 8. november

Tak til alle jer der mødte op og deltog i mødet om forslaget til naturgenopretning i Susåen.

Du kan hente de forskellige slides fra Borgermødet om Susåprojektet her:

Projektet i store træk ved Pernille Balslev-Erichsen
Projektet og naturen ved Søren Madsen
Projektet og kulturen ved Marit Christiansen
Projektet og kano ved Søren Madsen
Kommentarer om projektet ved Christian Holt, Skelby

Se mødet fanget i en enkelt tegning af Ingrid Lill, der også deltog ved mødet

Tegning af Ingrid Lill - fraulill design&illustration

Du kan se en video fra hele mødet på kommunens Facebook-side

 

 

 

Invitation til borgermøde

Teknisk Udvalg inviterer til borgermøde om naturprojekt Susåen
Næstved Kommune har fået 9,3 mio. kr. fra EU til at forbedre leveforholdene for den tykskallede malermusling og dens værtsfisk – og dermed vandmiljøet i Susåen.

Hvis projektet gennemføres, skal vandmiljøet i åen forbedres gennem følgende tre tiltag:
• Den menneskeskabte spærring ved Holløse Mølle fjernes hvorved der sikres både fri og uhindret passage for dyrelivet og en bedre iltning af vandet som følge af øget strøm.
• Åvand adskilles fra søvand ved at Torpe Kanal føres direkte ind i Susåen.
• Der etableres en bedre og mere naturlig bund, så dyrene får flere og bedre levesteder.

Som følge af ændringen, hvor Torpe Kanal føres uden om Bavelse Sø og direkte ud i Susåen, vil et krav om udvidet spildevandsrensning for ejendomme langs Torpe Kanal bortfalde.

Teknisk udvalg har arbejdet med en for-undersøgelse for projektet for at afklare fordele, ulemper og økonomi. Inden årets udgang skal Næstved Byråd beslutte, om der skal laves et egentligt projekt. Hvis byrådet siger ja til det, skal der laves et egentligt projekt. 

Vi ved, at Susåen betyder meget for os alle. For at være sikre på, at alle synspunkter kan blive hørt, før Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet om man skal gå videre eller ej, vil Teknisk Udvalg gerne invitere til et borgermøde om projektet. Det bliver holdt:

Tirsdag d. 8. november 2016
kl. 19 i Herlufmaglehallen
Ravnstrupvej 1, 4160 Herlufmagle

PROGRAM
Velkomst v/ Søren Revsbæk, formand for Teknisk Udvalg
Oplæg v/ Næstved Kommune:
Projektet i store træk, Projektet og naturen, Projektet og kulturen, Projektet og kanosejlads
Fri debat med Søren Revsbæk som ordstyrer
Opsamling og tak for i dag (senest kl. 21.00)

For at så mange som muligt kan høre aftenens oplæg, følge debatten og evt. selv stille spørgsmål har vi valgt at streame direkte på facebook.
Se med på kommunens profil fra kl. 19.00 og bland dig i debatten.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Næstved Kommune
på telefon 5588 6191 eller mail: .

Du kan ved at klikke her downloade invitationen til borgermøde

 

Kanosejlads

Vil man fortsat kunne sejle seje på Susåen?
Ja, selvom projektforslaget sænker vandspejlet nogle steder, vil man fortsat kunne sejle i kano og kajak på Susåen. Vandstanden vil over strækningen blive sænket mellem en halv og op mod to meter. Det betyder, at man i meget tørre somre vil kunne opleve at vandstanden falder ned til 30 cm. på 8 forskellige steder. Sker det, vil åmændene fra Park & Vej lukke vand fra Bavelse Sø ud i åen, så vandstanden igen stiger.
 
Bliver strømhastigheden så høj, at man ikke kan padle modstrøms?
Strømhastigheden vil på en gennemsnitlig sommerdag være 2 km/t på de strækninger, hvor man i dag sejler. Det svarer til hastigheden nedstrøms Holløse Mølle i dag. På resten af strækningen vil hastigheden være under 1 km/t.
 
Bliver åen for smal til, at man kan sejle på den?
Åen vil, ifølge projektforslaget, ikke blive smallere end 12-13 meter, og derfor vil man fortsat kunne padle i kano og nemt kunne vende. Når vandløbet bliver smallere er det fordi, projektforslaget fjerner spærringen ved Holløse Mølle, så vandspejlet sænkes. Det betyder til gengæld, at der kommer en bedre cirkulation i åen og at vandet iltes bedre til glæde for fisk og fauna.

Hvordan vil strækningen komme til at se ud, når man sidder i kanoen?
Langt de fleste steder vil landskabet forblive det samme som i dag; der vil være de samme ting at se, og siv vil, over tid, følge med ned i åen. I Skelby vil projektforslaget, på begge sider af Gunderslevholm Broen, sænke arealerne langs med åen, så de kommer ned i samme niveau, som det nye vandspejl. Projektforslagets mål er altså, at bevare det landskabelige udtryk langs åen.

Vil der komme flere overbæringer?

Ja, når man sejler opstrøms vil der komme to mere, end der er i dag - en ved Bavelse Sø og en ekstra ved Holløse Mølle. Når du sejler nedstrøms, vil der kun være en, og den vil blive flyttet til Bavelse Sø.

 

Kulturmiljøer

Hvordan kan kulturmiljøet omkring Gunderslevholm Bro blive påvirket?
Om sommeren vil være et op til én meter lavere vandspejl. Projektforslaget tager dog højde for ændringen, idet vi vil sænke bredderne langs vandløbet tilsvarende. Det betyder, at det visuelle landskabsudtryk, som man kender i dag, bevares. Endvidere vil der på strækningen blive etableret et stryg (stenbanke på åbunden) som vil bevirke, at vandspejlet hæves en smule og at vandhastigheden sænkes på strækningen. Dermed bevarer projektforslaget det rolige vandspejl, som er så karakteristisk for strækningen.

Hvordan kan kulturmiljøet omkring Holløse Mølle blive påvirket?
Projektforslaget vil bevare Møllesøen op til der, hvor det nuværende omløb starter, og vandspejlet på søen vil være det samme. Derimod vil Susåen blive ledt uden om stemmeværket, fordi den opstuvning der er af vandet i dag skal fjernes, så åen kan komme tilbage til sit naturlige fald og løb. Det betyder at den brusende lyd, som man kender den i dag, forsvinder. Det betyder også at vandspejlet foran Holløse Mølle bliver roligere, end det er i dag. Selve møllebygningerne, broer og stemmeværk bliver bevaret. I dag er der græsning på engarealerne, og det vil der fortsat være.  Dæmningen langs Møllesøen vil også blive bevaret.

 

Spildevand

Hvorfor er der ejendomme, som skulle have renset deres spildevand bedre, men som nu bliver fritaget for det?
Der vil fortsat være krav om, at alle ejendomme skal lede deres spildevand gennem en bundfældningstank, der renser for fysiske ting, som toiletpapir, afføring mm inden vandet når ud til vandløbet. Når projektforslaget ikke stiller krav om yderligere rensning af vandet for fx fosfor, er det fordi, det ikke har en afgørende indflydelse på naturtilstanden i åen. Med projektforslaget er det nemlig sådan at Torpe Kanal (som er en å), vil blive ledt uden om Bavelse Sø. I Bavelses Sø har fosforen gjort skade, fordi den medvirker til algeopblomstring.

Bavelse Sø vil blive forskånet for fosfor, når søen bliver afskåret fra Torpe Kanal. Mens Torpe kanal, der kommer til at løbe ud i Susåen, ikke bliver påvirket nævneværdigt af fosforen fra spildevandet.  Torpe Kanal opfylder i dag sin målsætning, som er ”god økologisk tilstand”. Det er med andre ord et sundt og rent vandløb. Det vil det også være, hvis projektforslaget bliver gennemført.  Derfor vil der ikke kunne gives påbud om, at de ca. 260 husstande langs Torpe Kanal skal rense deres spildevand yderligere, fordi Torpe Kanal ikke har forbindelse med den fosfor-følsomme Bavelse Sø.

Hvordan vil vandet i Susåen, Bavelse Sø og i Karrebæk Fjord blive påvirket af projektetforslaget?
Det korte svar er, at i Susåen, Torpe Kanal og i Bavelse Sø bliver vandkvaliteten forbedret. I Karrebæk Fjord forbliver vandkvaliteten status quo. Susåen. I Susåen vil vandkvaliteten først og fremmest blive forbedret, fordi der kommer et større fald i åen og vandet kommer til at løbe stærkere. Den nye turbulens, dynamik og iltning det skaber, har afgørende betydning for dyr og plantelive i åen. Desuden betyder det, at åen bliver bedre til at rense åvandet, der løber i åen. Endelig kan projektforslaget betyde, at åen kommer tilbage til sin naturlige og oprindelige tilstand, hvor ørreder og småfisk trives godt, hvor sjældne vandplanter kan vokse og mikrosamfund stortrives til glæde for de større fisk. 

Bavelse Sø

Der kommer mindre fosfor i Bavelse Sø, og det har en betydning for, at der ikke kommer så kraftig algeopblomstring og grøde i søen. Alger kan være et problem for søens dyreliv om sommeren, da de bruger den ilt, som fisk og mikroorganismer skal bruge om natten. Når vandet er klart og uden alger, kan solens stråler trænge længere ned i vandet og det betyder flere vandplanter, bunddyr og fisk.

Karrebæk Fjord
Samlet set vil projektforslaget lede mere kvælstof ud i Karrebæk Fjord, fordi det ikke længere bundfælder sig i Bavelse Sø. De i alt ca. fem ton kvælstof, vil projektforslaget dog kompensere for, ved at etablere kvælstoffjernende vådområdeprojekter, såsom våde enge og småsøer, hvor kvælstof fordamper helt naturligt. Det er i projektforslaget endnu ikke endeligt fastlagt præcist, hvor i oplandet til fjorden vådområderne skal placeres. Men sikkert er det, at den påtænkte fjernelse af kvælstof vil bevirke, at den tilførte mængde af kvælstof ikke vil blive større end den er i dag.

Hvordan påvirker spildevand den tykskallede malermusling?
Den fuldvoksne malermusling er ret modstandsdygtig over for spildevand, mens den i larvestadiet er afhængig af gode iltforhold og værtsfisk. Så hvis værtsfiskene ikke har det godt, har den det heller ikke godt. Niveauerne af spildevand i Torpe Kanal og Susåen er i dag så lave, at det ikke har nogen betydning for muslingernes levevilkår. Derimod er det vigtigt for muslingen, at bundforholdene i åen er gode, det vil sige, at vandet i åen løber hurtigt henover sten og sand. Muslingen tåler ikke stillestående og iltfattigt vand, eller for kraftigt strømmende vand.

Hvorfor indgår spildevand ikke i projektforslagets LIFE-ansøgning?
Vandet i både Torpe Kanal og Nedre Suså er rent nok til, at den tykskallede malermusling kan leve der. Derfor ligger det uden for projektforslaget og finansieringen af det, at foretage yderligere spildevandsrensning. Det vil ikke gavne den tykskallede malermusling at foretage yderligere rensning.

 

Projekt skitser

Oversigtskort over Øvre Suså

Du kan ved at klikke her se kortet i større format

Oversigtskort over Nedre Suså

Du kan ved at klikke her se kortet i større format

Detailkort over Nedre Suså 2a før

Du kan ved at klikke her se kortet i større format

Detailkort over Nedre Suså 2a efter

Du kan ved at klikke her se kortet i større format

Detailkort over Nedre Suså 2b før

 

 

Rapporter og bilag

Biologisk undersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle

Teknisk forundersøgelsen af projektforslaget til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse Sø og Holløse Mølle

Bilag til forundersøgelsen:

Bilag 1 Hydraulisk notat
Bilag 2-1 Arealanvendelse
Bilag 2-2 Arealanvendelse
Bilag 3-1 Ler
Bilag 3-2 Ler
Bilag 4-1 Drænoplysninger

Bilag 4-2 Drænoplysninger
Bilag 5 Jordprøver
Bilag 6 Stryg
Bilag 7 Bavelse Sø
Bilag 8 Terrænreguleringer Skelby
Bilag 9 Scenarie 1
Bilag 10 Scenarie 2
Bilag 11 Scenarie 3
Bilag 12 Scenarie 4
Bilag 13 Susåens forlængelse før
Bilag 13 Susåens forlængelse efter
Bilag 14 Gunderslevbro nedstrøms før
Bilag 14 Gunderslevbro nedstrøms efter
Bilag 15 Holløse Mølle 1 før
Bilag 15 Holløse Mølle 1 efter
Bilag 16 Holløse Mølle 2 før
Bilag 16 Holløse Mølle 2 efter
Bilag 17-1 Nuværende afvandingstilstand
Bilag 17-2 Nuværende afvandingstilstand
Bilag 18-1 Afvandingstilstand ved scenarie 1-3
Bilag 18-2 Afvandingstilstand ved scenarie 1-3

 

Fiskeundersøgelse november 2015 - Fiskeundersøgelse i Øvre og Nedre Suså

LIFE-ansøgningen - ansøgning om EU-midler - ansøgning pr. 6. oktober 2015

Rev. LIFE-ansøgning - ansøgning efter revision pr. 22. maj 2016

 

 

Ansvarsfraskrivelse/Disclaimer

Dette projekt - LIFE 15 NAT/DK/000948 UC Life Denmark - er finansieret med støtte fra LIFE-programmet under EU-Kommissionen.

Denne hjemmeside forpligter kun forfatteren – Næstved Kommune, og EU-Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

This project - LIFE 15 NAT/DK/000948 UC Life Denmark - has been funded by the LIFE programme of the EU-Commission.

This website only reflects the views of the author – Næstved Kommune, and the EU-Agency cannot be held responsible for any use which may be made of the information it contains.

 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

LIFE 15 NAT/DK/000948
UC Life Denmark

 

Sidst opdateret den 10. august 2017