Boliger til flygtninge

I Næstved kommune har vi mange flygtninge, der står og mangler et permanent hjem. Særligt familier med børn har et stort behov for hurtigt at få en fast bolig.

Vores flygtninge ønsker at blive integreret i det danske samfund og få et fast arbejde, så de kan forsørge sig selv og bo i deres egen bolig.

For at integrationen bliver en succes, er det vigtigt, at flygtningene bor et sted, hvor de har mulighed for:

- at have kontakt med danskere
- at komme til og fra boligen med kollektiv trafik
- at der findes kommunale serviceydelser så som dagpleje, børnehaver og skoler
- at kunne handle i nærheden.

Billige boliger
En stor del af flygtningene lever af integrationsydelsen, indtil de kan forsørge sig selv. Ydelsen før skat lyder på knap 6.000 kr. pr. måned for enlige, knap 12.000 kr. for par uden børn og ca. 16.600 kr. for par med børn. Det betyder, at mange af dem generelt er på udkig efter ret billige boliger. Vi forventer, at enlige flygtninge kan betale ca. 3.000 kr. pr. måned for husleje og forbrug (el, vand og varme). Det tilsvarende tal for par uden børn er ca. 7.000 kr. pr. måned, og for par med børn er det ca. 9.000 kr. pr. måned inkl. forbrug.

Du skal ikke holde dig tilbage med at tilbyde et eller flere lejemål. Også lejemål på landet kan være interessante, hvis de ikke ligger for langt fra kommunens bysamfund.

Det er kommunens boligplaceringsmedarbejdere, der vurderer, om et tilbud kan matche de nye beboere.

Kontakt

Jobcenter
Telefon: 5588 6600
E-mail:

Mød nogle af de flygtninge der er kommet til Næstved. Blandt andre ægteparret Ali Sido og Ronak Haom, der bor i Næstved sammen med deres to små drenge. De kom til Danmark i 2012.

Læs mere her

Sidst opdateret den 25. januar 2016