Kollektiv trafik - bustransport

Kommunens kollektive trafik omfatter både rutebusser og Næstved LandFlex.
Ansvaret for driften af busruterne og Næstved LandFlex varetages af Trafikselskabet Movia.
Tilrettelæggelsen af kørslen koordineres i et tæt samarbejde mellem Movia og Næstved Kommune.

Flextur erstattes af Næstved LandFlex

Fra den 1. juli 2015 og foreløbigt indtil medio 2018 er Flexturordningen i Næstved Kommune erstattet af Næstved LandFlex.
Den almindelige Flextursordning var blevet for dyr. I stedet for at nedlægge Flextur har Næstved Kommune i samarbejde med Movia lavet en forsøgsordning, som vi kalder Næstved LandFlex.
Næstved LandFlex er tilpasset, så den kan bruges i de områder, hvor der ikke er god almindelig kollektiv trafik.
Læs mere om Næstved LandFlex  

Movias trafikinformation - Køreplaner og priser

Movias trafikinformation varetages under navnet DOT.
Information om buslinjer, køreplaner, ændringer og billetter er flyttet til DOTs nye hjemmeside
www.dinoffentligetransport.dk.
Dette er en fælles hjemmeside med trafikinformation fra Movia, Metro og DSB.
Du har også mulighed for at lave din egen personlige køreplan.  

Rutekort

Vær opmærksom på, at der på rutekortet kan være ruter, der kun har én morgen- eller eftermiddagsafgang til skoler. Derfor skal rutekortet ses sammen med køreplanen.
Rutekort over busser i Næstved by  

Administration af busser

Den enkelte kommune har ansvaret for busnettets udformning, serviceniveau og økonomi.

I det daglige samarbejder Næstved Kommune med Trafikselskabet Movia, nabokommunerne og Region Sjælland om at give borgerne en så god busdrift som muligt inden for den økonomiske ramme.

Næstved Kommune afgiver, på lige fod med Region Sjælland og øvrige kommuner, hvert år inden 1. maj en trafikbestilling til Movia med ændringer til busdriften. Det er Byrådet, der endeligt beslutter og godkender hvilke ændringer, der skal indgå i trafikbestillingen. Det er herefter Movias ansvar at idriftsætte den besluttede bestilling.

Ændringerne idriftsættes normalt til det næstkommende køreplansskifte 2. søndag i december måned samme år. Afhængig af omfanget af ændringer kan der være op til 2 års planlægningshorisont.

Movia fungerer endvidere som rådgiver for kommunerne ved tilrettelæggelse af busdriften.

Det er således Movia, der udarbejder de egentlige køreplaner, står for kundeinformation, udfører trafikovervågning og har ansvaret for den daglige drift af busserne. Movia råder ikke selv over busser, men de udbyder kørslen i offentlig licitation og indgår kontrakter med private busselskaber, som herefter udfører kørslen.  

Regionale buslinjer – ikke kommunale

• 102A - Præstø/Herfølge - Køge St.
• 480R - Slagelse St. - Næstved St.
• 570 - Gørlev - Næstved St.
• 620R - Næstved St. - Mogenstrup - Bårse - Præstø
• 630R - Næstved St. - Faxe Ladeplads
• 670 - Skælskør Busterminal - Næstved St.
• 680 - Næstved St. - Glumsø St. - Ringsted St.
Buslinjerne planlægges og drives af Region Sjælland.  

Kommunale buslinjer

5 stk. bybusser:
• 601 - Kuhlausvej - Næstved St.- Dyssegårdsvej
• 602 - Nygårdsvej - Næstved St. - Glasværksvej
• 603 - Kasernen - Næstved St. - Karrebæksminde - Enøby
• 604 - Gavnøvej - Næstved St. - Kalbyrisvej
• 605 - Næstved St.- Sct. Jørgens Park - Næstved St.

3 stk. servicebusser:
• 607 - Kvægtorvet - Næstved St. - Herlufsholm – Kvægtorvet
• 608 – Næstved St. – Industrivangen – Næstved St.
• 609 - Kvægtorvet - Sneppevej - Kvægtorvet

2 stk. lokalbusser:
• 611 - Næstved St. - Bøgesø - Tappernøje - Everdrup
• 698 - Mogenstrup - Hammer - Tappernøje - Leestrup Skov

4 stk. fælleskommunale busser - drevet og betalt i samarbejde mellem flere kommuner:
• 615 - Sorø Byterminal - Fuglebjerg - Bisserup Strand
• 640 - Næstved St. - Køng - Vordingborg St.
• 431 - Slagelse St. - Dalmose Terminal
• 497 - Dalmose - Hyllested - Sdr.Bjerge - Dalmose

16 stk. ”skolebusser” (almindelige rutebusser, der hovedsageligt er tilpasset folkeskolernes ringetider):
• 681 - Næstved St. - Rislev - Næstved St.
• 682 - Digtervej - Saltø - Karrebæk - Digtervej
• 683 - Manøvej - Rettestrup - Vejlø - Basnæs - Fladsåvej
• 684 - Næstved St. - Hyllinge - Marvede - Næstved St.
• 685 - Glumsø - Tybjerg - Herlufmagle - Glumsø
• 686 - Herlufmagle - Fensmark
• 687 - Glumsø - Vrangstrup - Tybjerg - Glumsø
• 688 - Glumsø - Skelby - Herlufmagle - Glumsø
• 689 - Fensmark - Holme Olstrup - Toksværd
• 691 - Fuglebjerg - Lynge Eskilstrup - Fuglebjerg
• 692 - Fuglebjerg - Sandved - Ting Jellinge - Fuglebjerg
• 693 - Fuglebjerg - Sandved - Ting Jellinge - Fuglebjerg
• 694 - Fuglebjerg - Kvistlemark - Nyrup - Fuglebjerg
• 696 - Mogenstrup - Hammer - Vester Egesborg - Mogenstrup
• 697 - Mogenstrup - Bøgesø - Korskilde – Mogenstrup
• 699 – Toksværd - Holme Olstrup - Fensmark  

Tag din cykel med i bussen

Vidste du, at du kan medtage din cykel i bussen? Du skal købe billet, og der skal være plads i bussen.
Regler for cykelmedtagning.  

Se på mobilen hvornår næste bus kører

Når du står ved et stoppested, kan du let få at vide, hvornår næste bus kører.
Send en SMS (alm. sms takst) til 1250 med teksten: S efterfulgt af stoppestedsnavnet (f.eks. Bispehøjen) og få besked om hvornår bussen kører. Stoppestedsnavnet står på topskiltet ved stoppestedet.  

Busser og togs aktuelle placering

I alle busser og tog er der en GPS, der gør, at du kan se hvor bus og tog kører lige nu.
Livekort med bus, tog og metro  

Pendlertjek

Movia hjælper pendlere med at blive klogere på, hvad deres rejse koster i tid, penge, miljøpåvirkning og sundhed. Pendlertjekket er udviklet som led i Movias rådgivning om mobilitet.

Pendlertjekket er en digital løsning, som fortæller pendleren, hvilken transportform, der er den hurtigste, billigste, mest miljøvenlige og hvor meget de forskellige transportformer koster. Dermed bliver det lettere at vælge den transport, som passer bedst til den aktuelle situation eller rejse, enten er man cyklist, buspassager eller bilist.

På hjemmesiden Pendlertjek.dk kan alle interesserede indtaste deres rejse og få hjælp til, hvilken transportform det vil være bedst at vælge, afhængigt af om man vægter sundhed, miljø, rejsetid eller pris.  
Link til Pendlertjek  

Tomgangsregulativ for busdepot-område ved Banegårdspladsen


Der er indført tomgangsregulativ for området ved busdepotet og serviceområdet. Link til Tomgangsregulativet   

Kontakt

Din Offentlige Transport - DOT

Ris eller ros til bus, tog eller Metro, link til kontaktformular via dette link: kontakt til Movia.

Næstved Kommune

Forslag til ændringer af busdriften i Næstved Kommune kan sendes med e-mail til Næstved Kommune, Center for Trafik og Ejendomme – eller tlf. 5588 6230.
Anmeldelser af ødelagt udstyr på stoppesteder (læskærme m.v.) og manglende rengøring eller andet kan sendes til kommunen via Giv os et praj eller ved kontakt med Park og Vej – eller tlf. 5588 6470.

Link til Giv os et praj

Kontakt

Center for Trafik og Ejendomme, Team Trafik
Telefon: 5588 6230
E-mail:
Sidst opdateret den 24. oktober 2017