Vintervedligeholdelse

Når vinteren står for døren, er Næstved Park & Vej klar til at rykke ud, så trafikken kan afvikles sikrest muligt trods glatte veje, sne og fygning.

Vedligeholdelsesklasser

Det kræver en hel del planlægning at passe det offentlige vejnet på omkring 1.100 km plus cirka 300 km stier. Alle kommunale veje er derfor inddelt i fire vedligeholdelsesklasser, så både vinterberedskabet samt den almindelige vedligeholdelse af vejene kan ske i takt med vejenes betydning.
Du kan søge på din adresse eller dit matrikelnummer på kortet herunder og se hvilken vedligeholdelsesklasse din vej er defineret som.

Du kan søge på din adresse eller dit matrikelnummer på kortet herunder og se hvilken vedligeholdelsesklasse din vej er defineret som.
I listen under kortet kan du se hvilket vinterberedskab du kan forvente.

Hurtig hjælp til at bruge kortet

Zoom ind
Zoom ud
Panorér
Info - ikke på alle temaer
Søg Søg

Udvidet hjælp til brug af kort

 

Vinterberedskab

Klasse 1 - 158 km

Veje og hovedstier der har afgørende betydning for samfærdsel mellem store bydele (overordnet trafiknet)

Kvalitet, omfang og tidspunkter: Tilstræbes holdt farbare på alle tider af døgnet, også lørdage/søn- og helligdage.
Bemærkninger: Arbejdet iværksættes på alle tider af døgnet. Snerydning og glatførebekæmpelse udføres i det omfang, det vurderes at være nødvendigt. Der kan være perioder med glatte veje.

Klasse 2 – 617 km

Veje, stier og pladser som har afgørende betydning for den kollektive trafik samt væsentlig betydning for afvikling af trafik i og mellem bykvarterer.

Kvalitet, omfang og tidspunkter: Tilstræbes holdt farbare i tiden kl. 05.00 - kl. 15:30, også lørdage/søn- og helligdage.
Der saltes ikke mod glatte veje og mindre snefald fra kl. 15:30 – 05.00. Ved Kraftigt snefald ryddes der sne fra kl. 5:00 til kl. 22.00
Bemærkninger: Iværksættes hvis det vurderes at give merværdi for fremkommeligheden. Der kan være perioder med glatte veje på op til flere timer.

Klasse 3 – 190 km

Veje, stier og pladser der har nogen betydning for afvikling af den lokale trafik.
 
Kvalitet, omfang og tidspunkter: Tilstræbes holdt farbare i tiden kl. 05.00 - kl. 15.30
Der saltes ikke mod glatte veje og mindre snefald fra kl. 15:30 – 05.00. Ved Kraftigt snefald ryddes der sne fra kl. 5:00 til kl. 22.00
Bemærkninger: Iværksættes hvis det vurderes at give merværdi for fremkommeligheden. Opgaven udføres når Klasse 2 opgaverne er under kontrol. I specielle situationer tilstræbes udførelse samtidig med Klasse 2 opgaverne. Der kan være perioder med glatte veje på op til flere timer.

Klasse 4 – 135 km

Veje, stier og pladser som har mindre betydning for afvikling af den lokale trafik.

Kvalitet, omfang og tidspunkter:  Der udføres kun snerydning i meget begrænset omfang, og kun indenfor normal arbejdstid kl. 07.00 - kl. 15.30 på hverdage.
Bemærkninger: Iværksættes kun ved kraftigt snefald hvis det vurderes at give merværdi for fremkommeligheden. Opgaven udføres først når Klasse 3 opgaverne er afsluttet, og såfremt det nødvendige beredskab er disponibelt.

 

Forpligtigelser som grundejer

Du har som grundejer pligt til at rydde sne og salte ud for din ejendom.
Det skal du gøre:

I byer og bymæssig bebyggelse

Ejendomme der grænser til offentlige veje og stier samt privat fællesvej og sti skal grundejeren rydde sne og glatførebekæmpe på fortov og sti ud for ejendommen.

På landet

Ejendomme der grænser til offentlige veje og stier samt privat fællesvej og sti kan Næstved Kommune forlange snerydning og glatførebekæmpelse, hvor der er væsentlig trafikal interesse.

En grundejer kan, på visse vilkår, overdrage sine forpligtelser til snerydning og glatførebekæmpelse til en anden.
Læs mere om overdragelse af grundejerforpligtelser

Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Kontakt

Center for Trafik og Ejendomme, Næstved Park & Vej
Telefon: 5588 6470
E-mail:
Sidst opdateret den 11. december 2017