Formidling af almene boliger efter boligsociale kriterier
Ansøgninger om formidling af almene boliger efter boligsociale kriterier ekspederes kun ved personlig henvendelse i BorgerService, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved på torsdage fra kl. 12-16.
Fra 1. februar. 2011 behandles alle ansøgninger om formidling af almene boliger efter boligsociale kriterier (tidligere benævnt akutboliger) kun ved personlig henvendelse i BorgerService.
Kriterierne for at komme i betragtning til en bolig er at:
-
du skal være folkeregistreret i Næstved Kommune
-
du skal være skrevet op til en lejebolig i et boligselskab
-
du/ I er uden bolig,
-
du/I inden for kort tid er uden bolig, (det skal kunne dokumenteres)
-
du/ I har væsentlige helbredsmæssige problemer, der kan dokumenteres at have sammenhæng med den nuværende bolig,
-
eller der efter forvaltningens vurdering er sket en sådan ændring, at kriterierne for formidling til en almen bolig efter boligsociale kriterier opfyldt
Opfylder man et eller flere af disse kriterier, kan man blive skrevet op til en bolig.
Man kan stå på venteliste i 4 måneder. Efter 4 måneder bliver man automatisk slettet, og man skal herefter ansøge på ny, hvis man fortsat er boligsøgende efter denne ordning.
Hvis man bliver tilbudt bolig, skal man selv betale depositum/indskud. Der er i den forbindelse mulighed for at søge om indskudslån og boligstøtte efter gældende regler.
Bemærk, at man IKKE kan komme på venteliste til hvis man:
-
har en bolig, men eksempelvis ønsker en billigere, større eller mindre
-
er enlig, men ønsker en lejlighed i stedet for eksempelvis et værelse
-
er ung og ønsker at flytte hjemmefra
Henvendelser vedrørende formidling af en almen bolig efter boligsociale kriterier, kan ske ved personlig henvendelse i:
BorgerService
Rådmandshaven 20,
4700 Næstved.
Der er træffetid torsdage fra kl. 12-16.
Sidst opdateret den 6. juli 2011