Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Boligsikring

Du kan søge boligsikring, hvis du bor til leje og ikke er pensionist.
For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.
Er du blevet førtidspensionist efter 1. januar 2003, ydes boligsikring efter særlige regler. Er du folkepensionist eller er du blevet førtidspensionist før 1. januar 2003, kan du søge om boligydelse.

Boligsikringens størrelse

Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er:

  • Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue
  • Huslejens størrelse
  • Boligens størrelse
  • Antallet af personer i husstanden
  • Antallet af børn i husstanden

Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv. Dette beløb er på 22.500 kr. om året (2012). Samtidig kan boligsikringen højst udgøre 15 pct. af huslejen, medmindre der er børn under 18 år i husstanden.

Den årlige boligsikring kan højst være på 39.516 kr. (2012). Hvis der er fire eller flere børn i husstanden, forhøjes dette beløb dog med 25 pct.

Du skal ikke betale skat af boligsikringen.

Der bliver kun ydet boligsikring til selve huslejen. Dvs. at udgifter til varme og elektricitet ikke skal regnes med, når du angiver huslejens størrelse.

Du kan finde oplysninger om formuegrænse, indkomstgrænse m.m. i vejledningen om regulering af satserne for boligsikring under Lovgivning i højre side.

Ansøgning om boligsikring

For at få boligsikring skal du sende en ansøgning til din kommune.

Søg boligstøtte

Hvornår udbetales boligsikring?

Boligsikring er forudbetalt. Det betyder, at boligsikring skal udbetales senest den første hverdag i måneden.

Den første måned, hvor du kan få boligsikring, er måneden efter ansøgningstidspunktet. Hvis du søger om boligsikring i forbindelse med, at du flytter i en ny bolig, kan du dog få boligsikringen udbetalt med virkning fra indflytningstidspunktet, hvis du har ansøgt indenfor en måned efter indflytningen.

Når boligsikringsmodtageren flytter, bortfalder boligsikringen fra fraflytningsdagen.

Klagemuligheder

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om boligsikring, skal du sende klagen til kommunen, som genvurderer sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen din klage videre til det sociale nævn.

Det Sociale Nævn (nyt vindue)

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger kan du også læse om boligsikring på Pensionsstyrelsens hjemmeside. 

Pensionsstyrelsen (nyt vindue)  

Selvbetjening

Borger.dk anbefaler også

Boligsikring til førtidspensionister - i følge reglerne efter 1. januar 2003

Boligydelse til folkepensionister og til personer, som er blevet førtidspensionister før 1. januar 2003

Andre sider

Pensionsstyrelsen om satser for 2011 (nyt vindue)

Lovgivning

Team Bolig og Pension - BorgerService
Telefon: 5588 5572
- Vejledning til digital post: Sikker post i Næstved Kommune
Sidst opdateret den 2. januar 2012

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625