Tæt/lav byggeri, Orionvej, Næstved
Areal på 3.000 kvm. beliggende i Maglebjerg-udstykningen i Holsted, Næsted Nord er i udbud.
I lokalplanen for området er det afsat til tæt-lav byggeri og rækkehuse.
Nye udbudsvilkår - nu med mulighed for OPTION.
Næstved Kommune har udbud af parcel på matr.nr. 6kø, Vridsløse By, Herlufsholm. Arealet er på 3.000 m2.
Området er omfattet af lokalplan B.51.1-1, hvoraf det fremgår at området skal anvendes til tæt-lav byggeri og rækkehuse.
For tæt-lav bebyggelsen gives mulighed for bebyggelse med en høj tæthed (bebyggelsesprocent på 50%) på grund af de relativt mange omgivende grønne arealer, samt opførelse i to etager. Grundene til tæt-lav bebyggelse må ikke udstykkes mindre end 300 m2.
Kortudsnit fra lokalplan.
Grunden udbydes med 2 års byggepligt samt forbud mod videresalg i ubebygget stand.
I områdets byggemodning er indeholdt veje, stier, grønne områder, belysning, kloakanlæg, vandforsyning og fællesantenneanlæg. Alle tilslutnings- og stikledningsafgifter skal køber selv afholde.
Grunden sælges med en vejledende mindstepris for området på 2.000.000 kr., og er til overtagelse den 1. i måneden efter sælgers accept af tilbud.
Der gives nu mulighed for at købe med option. Køber betaler på anfordring 25.000 kr. for option på 6 måneder med mulighed for forlængelse i perioder på 3 måneder mod en tilsvarende kontant betaling. Optionen giver køber mulighed for at sikre sig et levedygtigt projekt med videresalg af lejligheder med videre. Beløbet modregnes i den endelige købspris, såfremt der indgås en endelig købsaftale.
Når som helst. Skriftligt købstilbud skal fremsendes til Juridisk Kontor, Teatergade 8, 4700 Næstved. Email .
- Faktablad med salgsvilkår.
- Tilbudsblanket som pdf
- Måleblad - juli 2011
- Udstykningsforslag - juli 2011
- Deklaration vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m. vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m.
vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m. vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m.vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m. vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m.vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m. vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m.vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m. vedr. byggepligt, tilbageskødning m.m.
Udbuddet sker efter reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme, bkg. nr. 799 af 24. juni 2011. Byrådet forbeholder sig at vælge frit mellem de indkomne tilbud, herunder at forkaste dem alle.
Sidst opdateret den 23. november 2011