Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Stejlehøjen, Mogenstrup

31 parcelhusgrunde til salg på Stejlehøjen i Mogenstrup.

Mulighed for byggeri af klimahuse med prisfradrag på 100.000 kr.

Grundene er beliggende på Stejlehøjen i Mogenstrup. Etape 3, 4 og 5. Der er 31 parcelhusgrunde tilbage, heraf kan der bygges dobbelthuse på de 12 i etape 4.

Luftfoto over Stejlehøjen etape 3,4 og 5.

 Oversigt over ledige grunde på Stejlehøjen 

Mogenstrup er beliggende mellem Dybsø Fjord og Præstø Fjord, ca. 15 min. kørsel sydøst for Næstved. Mogenstrup ligger tæt på motorvejen med kun 1 times kørsel til København. I Mogenstrup finder du både daginstitutioner, folkeskole og SFO. I øvrigt er der et aktivt og inspirerende idræts- og foreningsliv med bla. svømmehal, idrætshal samt golfbane. Der er gode muligheder for indkøb af dagligvarer.
Ønskes nærmere oplysninger om daginstitutioner og skoler henvises til:
Daginstitutionsafdelingen
Skoleafdelingen

Grundarealerne varierer fra 960 m2 til 1.348 m2.

Mindstepriser

Grundene sælges for højeste bud. Dog er der fastsat en mindstepris for hver etape:

  • Etape 3 mindstepris 550.000 kr.
  • Etape 4 mindstepris ved dobbelthus 700.000 kr., *mindstepris ved alm. parcelhus 550.000 kr. (inkl. kloakbidrag til én bolig)
  • Etape 5 mindstepris 435.000 kr.  
  • Byggeudstilling/demonstrationshuse - Klimahuse

Der er på Stejlehøjen samt på De Lodne Højder i Næstved mulighed for byggeri af klimahuse, der sælges med prisfradrag på 100.000 kr., såfremt køber opfører et Klimahus i Energiklasse 0 og med solceller. Opdatering af vilkår undervejs. Se mere om grunde til demonstration af klimahuse på hjemmesiden:
De Grønne Højder

Prisgaranti

Stejlehøjen er opdelt i 3 priskategorier – en for hver etape hhv. etape 3, 4 og 5. Såfremt sælger vælger at nedsætte mindsteprisen i en eller flere etaper refunderes prisforskellen indenfor den aktuelle priskategori til køber. Krav om refusion skal af køber være fremsat indenfor 8 måneder efter datoen for sælgers skriftlige accept af købstilbuddet. Yderligere er der en kategori for salg af grunde med særlige vilkår om lavenergiboliger, byggeudstilling, og evt. prisfradrag mv. for samme.

Tilbudsgivning

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted.

Købstilbud skal sendes til Næstved Kommune, Juridisk Kontor, Teatergade 8, 4700 Næstved.

Tilbudsblanketten SKAL anvendes ved tilbudsgivning. Der skal indsendes et købstilbud pr. grund, såfremt du ønsker at købe mere end én. HUSK det er en betingelse for at sælger tager stilling til det afgivne tilbud, at der vedlægges en bankerklæring/-garanti, som dokumentation for købers betalingsevne.

Grundejerforeninger

Der forventes opstart af grundejerforeninger pr. 1. april 2011.

Salgsoplysninger

Fællessekretariatet, Juridisk Kontor
Telefon: 5588 5020
E-mail:
Sidst opdateret den 19. januar 2012
Kontakt

Juridisk Kontor
Teatergade 8, 4700 Næstved
E-mail:

Telefon 5588 5020
Janne Madsen
Johan Leo

Takster/priser

Byggesagsbehandling

 Takster for 2012

Affald

 Takster for 2012

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625