Helårsbeboelse i sommerhuse
Sommerhuset kan lovligt anvendes til beboelse i perioden fra 1. april til 30. september. Udenfor denne periode, kan sommerhuset som hovedregel kun anvendes til kortvarige ferieophold m.v. Reglerne om beboelse i sommerhuse fremgår af Planloven. Der gælder særlige regler for pensionister.
Pensionister, der ejer et sommerhus i et sommerhusområde, har en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. En pensionist skal opfylde en af følgende betingelser:
- Er fyldt 65 år
- Er pensionsmodtager, der er fyldt 60 år
- Er førtidspensionist
- Er efterlønsmodtager
- Er modtager af fleksydelse
Hvis du er efterlønsmodtager, skal kommunen have dokumentation for, at du er gået på efterløn. Dokumentationen kan fx være en "lønseddel".
Efterlønsbeviset er ikke alene tilstrækkelig dokumentation.
Pensionistreglerne giver samtidig en ægtefælle, samlever og børn mulighed for at flytte ind i husstanden og bo lovligt i sommerhuset. Hvis pensionisten fraflytter sommerhuset, så skal hele husstanden flytte. Hvis pensionisten dør, så kan ægtefælle, samlever eller børn fortsat bo lovligt i sommerhuset.
Pensionister behøver, hvis de beskrevne betingelser er opfyldt, ikke at søge om tilladelse til helårsbeboelse, men kan tilmelde sig Folkeregisteret på adressen. Pensionister skal, hvis kommunen forlanger dette, være i stand til, at dokumentere følgende:
- Hvor længe vedkommende har ejet sommerhuset
- At pensionisten er omfattet af ovennævnte ”Pensionistregler”
Kommunalbestyrelsen skal hvert år efter den 1. oktober udstede påbud om fraflytning af sommerhuset. Overholder du ikke påbuddet, skal kommunalbestyrelsen indgive politianmeldelse og pålægge daglige tvangsbøder. Dette sker efter reglerne i planlovens kapitel 12, § 51a.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Margit Nielsen
Byggesag
Telefon: 5588 6055
E-mail:
Sidst opdateret den 23. november 2011
Kontakt
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Margit Nielsen
Byggesag
Telefon: 5588 6055
E-mail: