Generelle rammer for Sommerhusområder (S)
Kommuneplan 2009-21, Rammer for lokalplanlægning
Områderne kan anvendes til sommerhusbebyggelse. I områderne der er fastlagt som sommerhusområder må der ikke finde overnatning sted i perioden fra 1. oktober til 1. marts bortset fra kortvarige ferie- og weekendophold.
For sommerhusområderne gælder at såfremt intet andet er nævnt i de supplerende rammer må grunde kun tillades udstykket, når grundstørrelsen er 1.200 m2 eller derover.
Der skal være mulighed for at etablere fællesanlæg og mindre butikker til lokalforsyning i overensstemmelse med hovedstrukturens retningslinjer for detailhandel afsnit 1.1.6 samt nødvendige tekniske anlæg til områdets forsyning.
Med denne kommuneplan åbnes der generelt op for, at de nye bebyggelsesprocenter, der indgår i bygningsreglement08 skal kunne benyttes, når der laves nye lokalplaner for eksisterende sommerhusområder.
I sommerhusområderne er bygningshøjden fastsat således at intet punkt af en bygnig må være mere end 5 meter over terræn. Herudover må bebyggelsen ikke gives en større højde end 3 meter fra terræn til den linje hvor ydervæg og tagflade mødes.
Hvor det er angivet i de supplerende rammer er der, som vist med prik signatur udlagt fælles grønne områder, som ikke må bebygges.
Parkering holdes på egen grund. Ved samlede bebyggelser kan parkeringen samordnes for flere ejendomme.
Sidst opdateret den 29. april 2013