Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Generelle rammer for hele kommunen

Kommuneplan 2009-21, Rammer for lokalplanlægning

Bevaringsværdig bebyggelse

Generelle rammer for Bevaringsværdig bebyggelse 

Kulturmiljøer

Generelle rammer for Kulturmiljøer 

Bymiljøinteresser

Generelle rammer for Bymiljøinteresser 

Trafikstøj

For områder udlagt til boligformål og lignende støjfølsom anvendelse skal det sikres, at områdets pri-mære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 55 dB(A) fra vejtrafik, og 60 dB(A) fra jernbanetrafik.

For områder udlagt til offentlig og privat administration, liberale erhverv og lignende skal det sikres, at områdernes primære opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau over 60 dB(A) fra vejtrafik, og 65 dB(A) fra jernbanetrafik.

Kan ovennævnte støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger. Det skal tillige sikres, at den øvre grænse på 75 dB for vibrationer bliver overholdt.

Skorstene og ventilationskanaler, tekniske anlæg m.v.

Ved etablering af tekniske anlæg så som varmecentraler m.v., kan de dertil knyttede skorstene, luftafkast og lignende etableres i den højde, som gældende forskrifter kræver, uanset de i rammer for enkeltområder anførte maksimale bygningshøjder.

Naturgas- og kraftvarmeforsyning

Hovedfordelingsledninger og regulatorstationer til naturgas, og transmissionsledninger, vekslerstationer og spidslastcentraler til kraftvarme kan anlægges og vedligeholdes i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Master og synligt sendeudstyr

Ansøgninger om opsætning af master og synligt sendeudstyr, som er en del af det informationsteknologiske netværk vurderes efter følgende prioritering:

  1. Antenner skal som udgangspunkt placeres i byområder på eksisterende master, konstruktioner eller bygningsanlæg. Hvis det er nødvendigt af tekniske årsager, kan de monteres på et forlængerrør som skal gøres lavest muligt. Der skal tages stilling til de visuelle forhold, så antennerne bliver så lidt synlige som muligt. 
  2. Såfremt en placering efter punkt 1 ikke kan lade sig gøre kan der gives tilladelse til at opsætte nye master i byområder, hvis masteloven er overholdt. Ved vurderingen lægges der vægt på at:

    • Mastehøjden afstemmes med de omkringliggende bygninger i højde og omfang. Masten skal være så lav som muligt, uden at mulighederne for fællesudnyttelse tilsidesættes.

    • At der anvendes den teknologi, der giver det mest diskrete udtryk. 
  3. Ud fra de kriterier, der er beskrevet i hovedstrukturen, kan der ikke i landzone tillades opsætning af nye master og synligt sendeudstyr i beskyttelsesområde, større uforstyrret landskab, kirkeomgivelser, kulturmiljøer og i fredede områder.
  4. I byzone skal nye masteanlæg og synligt sendeudstyr søges placeret i følgende prioriterede rækkefølge: 

    • Erhvervsområderne.
    • Områder til tekniske anlæg.
    • Områder til centerformål.
    • Øvrige områder til offentlige formål.
    • Områder med etageboliger.

Affaldshåndtering

Affaldshåndtering skal ske efter de til en hver tid gældende regler. I forbindelse med samlede bebyggelser bør affaldshåndteringen så vidt muligt integreres i bebyggelsen, med henblik på at skæmme omgivelserne mindst muligt. Såfremt dette ikke er muligt, stilles der krav om afskærmning af udendørs arealer til affaldshåndtering med plankeværk, mur og/eller beplantning. Der skal ved erhvervs- og forretningsejendomme afsættes tilstrækkelige arealer til håndtering af erhvervsaffaldet. Der kan stilles krav om afskærmning af udendørs arealer til affaldshåndtering med plankeværk, mur og eller beplantning.

Spillehaller til gevinstgivende spilleautomater

Generelle rammer for Spillehaller til gevinstgivende spilleautomater 

Arealer grænsende mod landzone

Ved planlægning for arealer grænsende mod landzone skal det sikres, at de landskabelige værdier udenfor områderne påvirkes mindst muligt. Eksempelvis ved etablering af levende hegn, eller en grønning med spredt bevoksning, som kan medvirke til at styrke områdernes grønne træk og skabe en harmonisk overgang til det omgivende landskab.

Det skal sikres, at der ikke etableres anlæg i områdernes randzone, som ved støj eller lignende kan Rammer for lokalplanlægning 9 være til gene for omkringliggende naturområder. Muligheder for at forbedre nærområdets rekreative muligheder gennem stiplanlægning og grønne kiler m. v skal overvejes.

Kystnærhedszonen

Generelle rammer for Kystnærhedszonen

Kystnære byzoner

Generelle rammer for Kystnære byzoner 

Internationale naturbeskyttelsesområder

Beliggenheden og retningslinjerne for de internationale beskyttelsesområder fremgår af hovedstrukturens afsnit 5.1.2.

Ved planlægning, hvor planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt, skal der udarbejdes en særlig konsekvensvurdering. Planen skal, gennem retningslinjer for evt. nødvendige afværgeforanstaltninger sikre at det planlagte ikke indebærer forringelser af naturtyper og levesteder for arterne i det internationale beskyttelsesområde eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Naturbeskyttelsesloven

Arealer der er udlagt til byudvikling, parker, fælles friarealer, ubebyggede arealer i landsbyer m.v., kan rumme naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. De beskyttede naturtyper er dynamiske og der bør derfor i forbindelse med lokalplanlægningen foretages en vurdering af den aktuelle beskyttelsesstatus på arealet.

Beskyttede naturtyper skal sikres gennem planlægningen. Beskyttede naturtyper kan eksempelvis indarbejdes som en del af lokalplanområdets grønne struktur.

Udlagte rammeområder kan rumme arter som er omfattet af EF- habitatdirektivet. Det skal gennem planlægningen sikres at der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at de dyre- og plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier ikke ødelægges.

Grøn plan

I forbindelse med planlægning for arealer i eller i tilknytning til grøn plan udpegninger jf. afsnit 4.2.1 skal grundlagt for udpegningen undersøges. Der skal i indarbejdes bestemmelser i lokalplanen, som sikrer at der tages hensyn til udpegningsgrundlagt og der skal redegøres for, på hvilken måde lokalplanen er med til at udvikle natur og rekreative muligheder i lokalplanområdet.

Vandløb

Ved planlægning for ny bebyggelse skal der tages hensyn til såvel åbne som rørlagte vandløb og muligheden for at udføre vandløbsrestaureringer skal overvejes.

Der må ikke bygges hen over vandløb, rørledninger og dræn. Der må ikke plantes træer så tæt på rørledninger, at rødderne kan skade rørledningerne.

Enhver ændring af eksisterende forhold, eksempelvis omlægning eller tilslutning af vandløb, rørledninger, dræn, søer m. v kræver vandløbsmyndigheden godkendelse.

Der må ikke ske ændringer af de eksisterende afvandingsoplande eller i den naturlige afstrømningshastighed uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan tillade at overfladevand nedsives eller samles i åbne render og vandhuller med henblik på at give et område særlige naturmæssige kvaliteter.

Regnvandsbassiner

Ved alle nye byområder er der behov for at udlægge de nødvendige arealer til etablering af regnvandsbassiner i overensstemmelse med spildevandsplanen.

Der skal i lokalplanerne sikres areal til at overfladeafvandingen kan ske forsvarligt samtidig med at regnvandsbassinerne i størst muligt omfang bliver en naturmæssig og rekreativ kvalitet i området. Regnvandsbassinerne skal derfor udformes med flade brinker med svagt skrånende anlæg f. eks. 1:6 også ud i vandet ved daglig vandspejl, således at man uhindret kan gå ud i bassinet uden at det bliver dybt. Brinker og bund forstærkes med stabil pvc-måtte, så børn ikke synker ned når de leger i vandkanten.

Drikkevandsbeskyttelse

Ved planlægning af bebyggelse eller anlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsoplande til almene vandværker, udenfor disse områder skal der tages særlige hensyn til beskyttelsen af grundvandet.

Bæredygtighed

Ny bebyggelse skal placeres og opføres under hensyn til at begrænse ressourceforbruget og fremme valget af miljørigtige løsninger under opførelsen og driften. Der kan i lokalplaner optages bestemmelser om anvendelse af bæredygtige materialer, fastsættelse af energiklasser, anvendelse af alternativ energi, anvendelse af lavt skyllende toiletter, m.v. i det omfang planlovens bestemmelser åbner mulighed herfor.

Næstved kommune samarbejder gerne med private bygherrer om at der udarbejdes lokalplaner som har til formål at fremme bæredygtigt byggeri i Næstved kommune, ligesom Næstved Kommune vil arbejde for at lokalplaner for kommunalt ejede arealer skal medvirke til at fremme etableringen af bæredygtigt byggeri i kommunen.

Andre bestemmelser

Foruden kommuneplanens rammebestemmelser findes der andre bestemmelser, der er fastsat ved anden lovgivning og planlægning, f.eks. Jordforureningsloven, fredskovspligt, fredninger og beskyttelseszoner ifølge Naturbeskyttelsesloven samt vejbyggelinjer.

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 3. december 2011

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625