UdskrivLæs højt

Indledning

Denne første rammedel for hele den nye Næstved kommune bygger i meget stort omfang på genbrug af de rammer for lokalplanlægning, som fremgår af de 5 tidligere kommuneplaner. Det vil sige, at der er taget udgangspunkt i en videreførelse af gældende afgrænsninger af rammeområder og af den arealanvendelse, der er fastlagt for det enkelte rammeområde.

Vægten i denne kommuneplan er lagt på, at få udarbejdet et nyt samlet sæt fælles generelle rammer for alle de forskellige anvendelseskategorier, altså fælles rammer for alle boligområder, alle erhvervsområder m.v. Der er også lagt vægt på at få udarbejdet et sæt fælles generelle rammer for særlige temaer, der fremover skal være gældende i hele kommunen. Det drejer sig om kulturmiljøer, bymiljøinteresser, bevaringsværdige og fredede bygninger, master og synligt sendeudstyr, spillehaller og en lang række andre emner. Emner, som allerede er tilstrækkeligt belyst enten gennem ældre planlægningsinitiativer eller gennem planlægningsinitiativer der er gennemført i forbindelse med denne kommuneplan. Rammerne for planlægning af kulturmiljøer i byerne er et godt eksempel herpå.

Byrådet vil i de kommende år fortsætte arbejdet med at udbygge temaerne i den fysiske planlægning. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning vil derfor senere skulle revideres gennem kommune-plantillæg, når der er udarbejdet planlægningsinitiativer, der kræver dette. Eksempelvis er det Byrådets mål at der i de kommende år udarbejdes en arkitekturpolitik og en højhuspolitik for Næstved kommune. Der skal også arbejdes videre med uddybede planer for byomdannelse og byfortætning. Ligeledes er det Byrådets mål, at der skal gennemføres en uddybet planlægning, for kommunens byer, bydele og landsbyer i samarbejde med interesserede borgere m.v. Byrådet udarbejder parallelt med kommuneplanen en klimastrategi. Klimastrategien tænkes ikke direkte indarbejdet i kommuneplanen, men med den efterfølgende klimaplan vil der blive behov for at få integreret klimaplanens anvisninger for den fysiske planlægning i kommuneplanen gennem et tillæg. Endelig er det byrådets mål, at der skal skabes plangrundlag for opførelse af nyt og anderledes byggeri i udvalgte områder, også gerne med en stærk bæredygtighedsprofil.

Kommuneplanens hovedstruktur skal virkeliggøres. Rammerne for lokalplanlægning er derfor udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt i kommuneplanens hovedstruktur, kapitel 1-5 for den samlede arealanvendelse, trafikbetjening og serviceforsyning i kommunen.

Rammerne for lokalplanlægning omfatter dels en række generelle rammer, dels specifikke rammer for alle enkeltområder i kommunen. Disse rammer uddyber og supplerer kommuneplanens hovedstruktur ligesom de gennem lokalplaner eller ved forbud efter Planlovens §12, stk. 3 regulerer bygge- og anvendelsesmulighederne i kommunen.

Rammerne angiver grænser for indholdet af lokalplaner, som Byrådet kan vedtage, men rammerne skaber ikke direkte ret for den enkelte grundejer til at anvende og bebygge sin ejendom som anført i rammerne. Rammerne er ikke mere detaljerede end, at der fortsat er rimelig fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Der er således sikret mulighed for justering og detaljering i forbindelse med fastlæggelse af lokalplanernes bestemmelser, som i mange tilfælde vil være skærpede i forhold til rammerne.

Før der udarbejdes lokalplaner for eksempelvis landsbyer, hvor der kan bygges enkelte nye boliger og for lokalcentre, hvor der udlægges nye boligområder mv. vil Byrådet i hvert enkelt tilfælde overveje, hvorledes der kan skabes en tidlig dialog om planlægningen med borgerne i lokalområderne. Målet er at skabe størst muligt ejerskab til planerne for den enkelte by/det enkelte lokalsamfund.

Kommunen er opdelt i 6 planområder. Byer og bydele i hvert af planområderne er hver for sig opdelt i en række enkeltområder som vist på rammekortene. Opdelingen i enkeltområder er foretaget ud fra, hvad områderne anvendes til - f.eks. til overvejende boligformål, erhvervsformål, offentlige formål osv. Hvor offentlige funktioner alene betjener det lokalområde, hvori de ligger, er disse ikke altid udskilt som selvstændige områder. Det gælder børnehaver, mindre sociale institutioner, parkeringspladser og lignende.