UdskrivLæs højt

Indledning og resumé af Kommuneplan 2009-2021

Baggrund og forudsætninger

Med kommunesammenlægningerne og nedlæggelsen af amterne er der kommet et nyt plansystem i Danmark. Det nye plansystem rummer en styrket kommuneplan og en styrket landsplanlægning. Til gengæld er regionplanerne, med den endelige vedtagelse af Næstved kommuneplan 2009 bortfaldet.

Med afsæt i Byrådets kommuneplanstrategi fra februar 2008, der indeholder Byrådets overordnede visioner for Næstved – Ny kommune – ny fremtid, beskriver kommuneplanen de overordnede mål for arealanvendelsen i hele kommunen. Kommuneplanen skal fremover fungere som den samlende plan, hvor borgere og erhvervsliv kan orientere sig om mål og retningslinjer for arealreservationer, udlæg til byudvikling, bindinger i det åbne land og hvilke rammer der gælder for lokalplanlægningen af alle enkeltområder i kommunen.

Kommuneplanen skal som beskrevet i Statens udmelding af dens interesser i kommuneplanlægningen, indeholde retningslinjer for 18 planemner. Disse er:

• Byzoner og sommerhusområder
• Forskellige byformål
• Detailhandel
• Trafikanlæg
• Tekniske anlæg
• Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
• VVM-anlæg
• Støjforebyggelse
• Fritidsformål
• Jordbrug
• Skovrejsning
• Lavbundsarealer-genopretning af vådområder
• Naturbeskyttelse
• Kulturarv
• Landskaber
• Geologi
• Vandløb, søer og kystvande, samt grundvand
• Kystnærhedszonen

I Næstved Kommune har vi her udover haft den opgave at koordinere 5 gamle kommuneplaner og 2 gamle regionplaner, hvilket vil sige, at det har været nødvendigt at foretage en hel revision med henblik på at få skabt den ene samlende plan for arealanvendelsen i kommunen, som det nye plansystem fordrer.

Kommuneplanens kapitel 1 om byer bygger dels på regionplanernes retningslinjer for centerstruktur, udlæg af nye arealer til byudvikling og afgrænsning af landsbyer, dels bygger kapitlet på retningslinjerne fra hovedstrukturafsnittene i de 5 gamle kommuneplaner.

Den nye kommuneplan indeholder arealudpegninger og et samlet sæt retningslinjer for arealanvendelse og restriktioner i det åbne land. Emner, som indtil nu har indgået i regionplanen for henholdsvis Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. De tidligere regionplanemner kan læses i kommuneplanens kapitel 2 om trafik, forsyning og tekniske anlæg, i kapitel 3 om miljøbeskyttelse,
kapitel 4 om fritidsformål og kapitel 5 om natur og landskab.

Kommuneplanen indeholder et administrationsgrundlag for vandløb, søer og kystvande samt grundvand som er vejledende. De bindende retningslinjer for disse emner fremgår fortsat af de to regionplaner, der er ophøjet til landsplandirektiv og afløses af de statslige vandplaner i 2009.

Endelig følges kommuneplanens hovedstruktur af et særskilt bind 2 med rammerne for den fremtidige lokalplanlægning. Rammerne for lokalplanlægning består af et sæt generelle rammer for lokalplanlægningen og specifikke rammer for hvert enkelt område.

Hovedindholdet i planlægningen

Det er vigtigt at betone, at vi i Næstveds første kommuneplan for de 5 tidligere kommuner og dele af de to amter, har valgt at lægge vægt på at genbruge meget store dele af det planmateriale, der allerede er udarbejdet. Dette valg er truffet for at få tilvejebragt en samlende plan for kommunen på kortest mulig tid. Dog har Byrådet valgt at foretage enkelte større ændringer
i forbindelse med denne første kommuneplan for vores nye fælles kommune. Disse gennemgås kort herunder.

Centerstruktur

Der indgår en helt ny centerstruktur for kommunen, hvor der opereres med fire niveauer, der i høj grad afspejler de eksisterende forhold:
Kommunecenter, udviklingscentre, lokalcentre og støttepunkter i landdistrikterne. Forslaget har karakter af en slags ”servicedeklaration” for de omfattede byer og beskriver, hvilke servicetilbud der findes i de enkelte byer, og i hvilket
omfang det kan forventes, at kommunen aktivt vil understøtte disse tilbud. Centerstrukturen bygger bro mellem de strategiske
visioner i kommuneplanstrategien og den nye kommuneplan, der rummer retningslinjer for arealanvendelsen i hele kommunen. Centerstrukturen er et væsentligt værktøj for Byrådets planlægning af eksempelvis bosætning, erhvervsudvikling, trafik, sundhed samt kultur og fritid. Områder der hver for sig og i sammenhæng kan medvirke til at understøtte den ønskede
servicestruktur.

Centerstrukturen tager afsæt i kommuneplanstrategiens målsætning om, at Næstved er hele kommunens lokomotiv, samtidig med at nærhed, tilhørsforhold og ansvarlighed i lokalområderne vægtes højt. Kommuneplanstrategien lægger op til, at der tages vidtgående hensyn til de forskellige vilkår, der er en følge af kommunens geografiske struktur, men samtidig at kvaliteten vejer tungest i en afvejning mellem kvalitet og ønsket om nærhed.

I forhold til den centerstruktur, der indgik i de 5 gamle kommuneplaner og de 2 regionplaner, skal der peges på følgende større ændringer:
Det tidligere kommunecenter i Mogenstrup udpeges til lokalcenter, og det tidligere lokalcenter Brøderup-Tappernøje, der ligger geografisk langt fra kommunecenter Næstved, udpeges til udviklingscenter. En række tidligere lokalcentre ændres til støttepunkter i landdistrikterne. Det drejer sig om Spjellerup-Menstrup, Kyse-Vallensved, Skelby, Tybjerglille Bakker og Hammer/ Hammer-Thorup. Endelig udpeges Fodby og Everdrup som nye lokale støttepunkter.

Detailhandel

Folketinget vedtog i maj 2005 en række ændringer af planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen. Hovedmålet i loven, om at butikker skal placeres i bymidterne, og at detailhandelsstrukturen skal sikre et butiksudbud i de mindre og mellemstore byer, fastholdes, men kommunerne får langt større kompetence til at tilrettelægge detailhandelsplanlægningen, så
den passer med kommunens centerstruktur.

Loven indeholder også mulighed for, at de store byer med mere end 40.000 indbyggere kan planlægge for op til 3 meget store udvalgsvarebutikker i bymidten. Planloven åbner ikke mulighed for at udvide selve storcenterområdet i Næstved med yderligere specialbutikker, men Byrådet kan åbne mulighed for, at der kan planlægges for særligt arealkrævende butikker i erhvervsområderne langs Køgevej.

Byrådets hovedmål er at udnytte de nye muligheder i loven, dels til at kunne skabe rammer for at udvikle Næstved som et af de vigtigste detailhandelscentre i regionen, dels for at skabe rammer for en basisforsyning i lokalcentrene og for et bredere butiksudbud i udviklingscentrene, herunder også mulighed for at indpasse særligt arealkrævende butikker.

Med de nye retningslinjer for detailhandel i kommuneplanen fastholdes de bymidter og bydelscentre, der i de gældende kommuneplaner og regionplaner er udpeget til butikker. Det drejer sig om centerområderne i kommunecenter Næstved og i udviklingscentrene, Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark og Brøderup-Tappernøje, samt i kommunens 6 lokalcenterbyer. Områdernes
fysiske udstrækning fastholdes altså, men der bliver udlagt flere kvadratmeter til at udvide butiksarealet i områderne.

Nye byudviklingsarealer

Arbejdet med at udpege konkrete nye arealudlæg til byudvikling har taget udgangspunkt i tooverordnede forudsætninger: Den valgte centerstruktur skal understøttes med nye udlæg til boliger og erhverv, særligt i udviklingscentrene, og nye udpegninger skal ske med respekt for beslutningen om, at videreføre de to regionplanes arealudpegninger i det åbne land i den første
kommuneplan.

Byrådet har peget på, at der er behov for nyudlæg i udviklingscentrene Glumsø og Brøderup-Tappernøje. Debatten om kommuneplanforslaget viste, at der var opbakning til et nyt erhvervsområde i Brøderup-Tappernøje. Medens der var stor lokal modstand med den valgte placering af erhvervsområdet i Glumsø. Byrådet har derfor udtaget erhvervsområdet i Glumsø. Strategien i Brøderup-Tappernøje er at give muligheder for at styrke byens profil som lokaliseringsmulighed for nye erhverv, dels med henblik på at kunne give nye lokale etableringsmuligheder og for at satse på at tiltrække særligt transportkrævende virksomheder til byen, der har en strategisk god placering ved sydmotorvejen. I Glumsø satses der i denne omgang primært på at udvikle byen, som vigtigt bosætningsområde, særligt da byen er stationsby. Udviklingscenter Fuglebjerg har også en profil
med både erhverv og bosætning. Men i modsætning til de øvrige udviklingscentre er der i Fuglebjerg en relativt stor restrummelighed til både erhverv og boliger, som skal udnyttes først. I udviklingscenter Fensmark satses der hovedsagligt på at styrke byen som bosætningsområde, idet de store erhvervsområder i Næstved Nord vil kunne tilfredsstille behovet for
etablering af nye virksomheder i denne geografi.

I lokalcentrene udlægges der hovedsagligt arealer til nye boligområder, hvilket vil medvirke til at styrke byernes basisforsyning med skoler m.v., som beskrevet i centerstrukturen. Nyt erhvervsområde udlægges i Sandved-Tornemark. Dette nye arealudlæg bygger på et konkret ønske om at udvide en eksisterende virksomhed.

Bymiljøer og byomdannelse

I overensstemmelse med kommuneplanstrategiens målsætninger for en levende bymidte, som centralt samlingspunkt i kommunen i kombination med attraktive oplandsbyer og landsbyer er der udarbejdet et særligt afsnit om bymiljøer i kommunen. I afsnittet findes der retningslinjer, som skal sikre at vores byer udvikles, med respekt for de kulturhistoriske værdier og med
vægt på at sikre kvalitet i forbindelse med bevaring, kulturmiljø og nybyggeri i de dele af kommunens byer, bydele og landsbyer, hvor der findes særlige bymiljøkvaliteter.

Endelig indeholder bymiljøafsnittet retningslinjer for, hvorledes der langsigtet kan planlægges for byomdannelse og der peges på flere potentielle byomdannelsesområder i omkring Næstved havn. Byrådet vægter i forbindelse med overvejelser om byomdannelse, at der tages det nødvendige hensyn til den fortsatte drift af Næstved havn.

100 kulturmiljøer i Næstved Kommune

Næstved Kommune rummer mange spændende kulturmiljøer, og Byrådet har i forbindelse med den første kommuneplan for den nye Næstved kommune ønsket at gøre en særlig indsats for at bevare og synliggøre den mangfoldighed og de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer.

I kommuneplanen er der derfor udpeget 100 bevaringsværdige kulturmiljøer over hele kommunen, og der er fastlagt retningslinjer for planlægning og beskyttelse af kulturmiljøerne.

Bevaring af kulturmiljøerne er væsentligt ud fra et historisk synspunkt. Det er vigtigt for vores identitet og forståelse af samfundet, at vi kan aflæse den historiske udvikling i de byer og landskaber, der omgiver os. Men bevaring af kulturmiljøerne er også væsentligt, fordi en kommune, der har velbevarede kulturmiljøer sammen med god, velbevaret natur og smukke landskaber, også er en kommune, som det er attraktivt at bosætte sig i og at etablere virksomhed i.

Med udvælgelsen har det været væsentligt at vise bredden af kulturmiljøerne i Næstved Kommune. Der er udvalgt de bedste, mest velbevarede, eller mest karakteristiske eksempler inden for de enkelte typer af kulturmiljøer. Der findes også andre bevaringsværdige kulturmiljøer i kommunen end dem, der er udpeget med denne kommuneplan, og det er Byrådets ønske, at
der med udpegningen og beskrivelsen af de 100 kulturmiljøer i Næstved Kommune bliver sat fokus på bevaring af kulturmiljøer generelt i kommunen.

Planlægning af det åbne land

Vand, natur og landskab er nye kommunale ansvarsområder og dermed nye emner i kommuneplanen. Byrådet har valgt, at der i den første kommuneplan bygges på de arealudpegninger, som de to amter har foretaget. Opgaven har derfor bestået i at sammenholde arealudpegninger og retningslinjer fra de to regionplaner og harmonisere dem til et ensartet produkt, som så fremover vil gælde i det åbne land i hele kommunen. Det vil sige, at der med denne kommuneplan ikke foretages væsentlige ændringer i den overordnede arealregulering i det åbne land.

Byrådet har dog valgt at revidere arealudpegningen for lavbundsarealer. Dette er sket på baggrund af historiske kort, der går længere tilbage i tiden end det kortgrundlag, der har dannet baggrund for den gamle udpegning. Den udvidede udpegning er lavet for at være på forkant med de kommende statslige vandplaner og for at forbedre mulighederne for at opnå statslig
støtte til projekter i kommunens kommende handleplaner for vand.

Det åbne land er overordnet inddelt i to kategorier - beskyttelsesområder og jordbrugsområder. I beskyttelsesområderne skal der tages særligt hensyn til landskab, natur og kulturmiljø. De internationalt vigtige Natura 2000- områder er sammen med andre betydningsfulde naturområder udpeget som naturbeskyttelsesområder. Udpegningen skal være med til at sikre, at naturværdierne i områderne bevares og styrkes. For at forbedre sammenhængen mellem naturbeskyttelsesområderne og sikre mere robuste bestande af dyr og planter er der i kommuneplanen udpeget økologiske forbindelser – her skal naturen styrkes og udvikles.

Skovrejsning

Der er foretaget mindre ændringer i udpegningen af skovrejsningsområder i forhold til de 2 regionplaner. Tre nye statslige skovrejsningsprojekter, som er udlagt i forbindelse med Grøn Plan arbejdet, bliver ændret fra neutralområder til skovrejsningsområder. Der er her ud over indkommet syv lodsejerønsker om udpegning af skovrejsningsområder. Heraf er seks ønsker imødekommet helt, og det sidste ønske er imødekommet delvist. Endelig foretages der en reduktion af skovrejsningområdet ved Tybjerglille bakker.

Som følge af udpegningen af kulturmiljøer er der desuden foretaget ændringer i skovrejsningsudpegningen således at kulturmiljø nr. 42 Herregårdslandskabet omkring Bækkeskov Gods. En del af kulturmiljø nr. 44 Herregårdslandskabet omkring Holmegaard Gods, kulturmiljø nr. 61 Nylandsmose og kulturmiljø nr. 11 Fodby, er ændret til områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Byrådet forventer at lave en større revidering af udpegningerne til skovrejsning ved næste revision af kommuneplanen.

Nye anlæg i det åbne land

Staten har i de senere år haft stor fokus på vindmølleplanlægningen. Amterne og siden januar 2007 kommunerne er blevet opfordret til at revidere vindmølleplanlægningen, så der bliver mulighed for at opstille store, tidssvarende møller til gavn for miljøet. I Storstrøms Amt og dermed i hovedparten af den nuværende Næstved Kommune, er vindmølleplanlægningen
blevet revideret umiddelbart inden kommunesammenlægningen. Der blev i den forbindelse ikke fundet nye områder til store vindmøller i kommunen. Byrådet har på den baggrund besluttet at tage konkrete ansøgninger op til overvejelse fortrinsvis i den tidligere Fuglebjerg Kommune. Indtil videre har fremgangsmåden medført to nye projekter. Disse gennemføres som kommuneplantillæg og medtages i denne revision af kommuneplanen.

Med hensyn til nye anlæg i det åbne land har Byrådet valgt at åbne mulighed for, at der kan planlægges for en udvidelse af lystbådehavnen og campingpladsen i Karrebæksminde ved Vesterhave Strand. Arealreservationerne har baggrund i en dialogplanlægning med interesserede borgere fra hele Karrebæk/Karrebæksminde/ Enø, som Byrådet i Gl. Næstved gennemførte i 2005. Dialogplanlægningen blev udmøntet i en samlet udviklingsstrategi for området, der omfatter en bred vifte af tiltag, der kan være med til at understøtte byens profil som et af kommunes stærke turismeområder. Målet er at skabe
synergi med øvrige servicefunktioner i byen til gavn for såvel besøgene som beboerne.

Særlige indsatser for vand, natur og friluftsliv

Næstved er beriget med store værdifulde naturområder og Sjællands største vandløbssystem – Susåen, kommunen har således en særlig udfordring og et særligt udviklingspotentiale. Byrådet lægger vægt på fortsat at sikre og udvikle natur- og vandområderne. Skovrejsningsprojekterne omkring Næstved By er her et af de store flagskibe.

Kommuneplanen er mere end en fortsættelse af regionplanerne. For at styrke indsatsen for natur- og vandområderne og for friluftsliv er en ”Grøn Plan” under udarbejdelse – planen er en videreudvikling af den grønne plan for Gl. Næstved. I kommuneplanen er der en redegørelse for ideerne bag Grøn Plan.

Kommuneplanen fastholder Storstrøms Amts udpegning af søgeområder, hvor der er mulighed for at etablere regionale naturparker – Præstø Fjord, Dybsø-Karrebæk Fjorde og Tystrup- Bavelse søerne. Naturparkerne kan være med til at sikre et sammenhængende netværk af naturområder – i samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer.

Kommuneplanens forhold til Vandplan og Natura 2000

Der kommer nye planer på natur- og vandområdet i 2009. Det statslige miljøcenter i Nykøbing Falster skal med afsæt i to EU-direktiver udarbejde vand- og naturplaner for alle vandløb, søer og kystvande samt for de udpegede Natura 2000-områder. Efterfølgende skal Næstved Kommune i 2010 udarbejde handleplaner for de mange forskellige indsatser der er nødvendige
for at vand- og naturområderne kan få en god tilstand.

Kommuneplanens administrationsgrundlag for vandløb, søer, kystvande og grundvand er vejledende – de gældende retningslinjer findes i regionplanerne for Storstrøms og Vestsjællands Amter. I slutningen af 2009 vedtages de statslige
vandplaner, som herefter vil være gældende. Natura 2000-planerne har ikke direkte indflydelse på kommuneplanens retningslinjer, idet planerne kun omfatter de internationale beskyttelsesområder, som allerede er medtaget i kommuneplanen. De internationale beskyttelsesområder omfatter Holmegårds Mose, Susåen, Karrebæk og Dybsø Fjorde samt Præstø Fjord. Indirekte vil planerne dog få betydning, idet de negative påvirkninger på de internationale beskyttelsesområder skal begrænses.

Internationale naturområder

Den Regionale Udviklingsstrategi

Næstved Kommune er, som de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland, omfattet af Den Regionale Udviklingsstrategi, som blev vedtaget af Regionsrådet den 25. juni 2008.

Den Regionale Udviklingsstrategi skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur.

Regionsrådets vision er, at ”Den Regionale Udviklingsstrategi skal skabe rammen for det gode liv for borgerne og gode vilkår for virksomheder og institutioner”.

Visionen foldes ud gennem to tværgående perspektiver:

• Den sammenhængende region (by og land)
• Det internationale perspektiv.
  

Desuden beskrives de 5 temaer: 

• Den tilgængelige Region
• Den lærende Region
• Den innovative Region
• Den sunde Region
• Den bæredygtige Region.

Næstved Kommune har deltaget aktivt i dialogen med Region Sjælland om arbejdet med Den Regionale Udviklingsstrategi, og Kommuneplanen bidrager til realiseringen af visionen for den ønskelige fremtidige udvikling i Den Regionale Udviklingsstrategi.

Kommuneplanstrategi 2008 - 2020

Ny kommune - ny fremtid

Kommuneplanstrategien for Næstved er udformet som kommunens overordnede strategiske dokument og er dermed fundamentet for arbejdet med strategier, politikker og planer inden for alle kommunens fagområder.

Det betyder, at kommuneplanstrategien principielt er ligeså relevant som udgangspunkt for eksempelvis Sundhedspolitikken og Kultur- og fritidspolitikken, som den er for selve kommuneplanen. Dermed er Næstved Kommunes Kommuneplanstrategi mindre plan og mere fælles udviklingsstrategi end navnet umiddelbart antyder.

Det betyder, at kommuneplanstrategien er det strategiske udgangspunkt for kommuneplanen – ligesom den er det for eksempelvis Sundhedspolitikken, Kultur- og fritidspolitikken og Erhvervsstrategien.

Kommuneplanstrategien er en tværgående strategi, der behandler Næstved kommunes fremtidige udvikling ved at se på fagområderne i sammenhæng. I kommuneplanstrategien er der beskrevet en vision, konkrete indsatsområder og handlinger
inden for 9 faglige temaer.

De ni faglige temaer er:

• Agenda 21
• Sundhed
• Natur
• Trafik
• Kultur, fritid og oplevelse
• Uddannelse
• Erhverv, arbejde og Turisme
• Bymidten
• Bosætning

Sammenhængen mellem de faglige temaer er bl.a. sikret ved at hvert af de faglige temaer forholder sig til 6 strategiske temaer:

• Næstved er Nærhed
• Fundamentet
• Næstved er lokomotivet
• Drift og Udvikling
• Lokaldemokrati og borgerinddragelse
• Samarbejde

Kommuneplanstrategiens tværgående karakter betyder, at der mange steder i strategien lægges op til indsatser, som vil blive bearbejdet i denne kommuneplan. Ligesom der i kommuneplanstrategien beskrives en række indsatser, som senere vil betyde, at der bliver behov for at udarbejde tillæg til kommuneplanen. Et eksempel. I kommuneplanstrategien lægges der op til at der skal udarbejdes en samlet erhvervspolitik for hele kommunen. Når erhvervspolitikken er endeligt besluttet, kan der være behov for at foretage en justering af kommuneplanens retningslinjer for udlæg af erhvervsområder, forperfornyelse af anvendelsesmulighederne for ældre erhvervsområder og lignende. Tilsvarende situationer vil kunne opstå i forlængelse af stort set alle de overordnede politikområder i kommunen, som eksempelvis børn- og unge, kultur- og fritid, turisme og klima.

Kommuneplanen og klima

I denne kommuneplan er klima primært tænkt ind i forhold til arealanvendelse. Vi arbejder med tilpasninger eksempelvis på kloakområdet og med konkrete projekter og sektorplaner. Næstved Kommune udarbejder parallelt med kommuneplanen en klimastrategi og en klimaplan for reduktioner. Medio 2009 udsendes klimaplanen med målsatte handlinger. I 2010 udarbejdes en plan for tilpasninger til klimaforandringer.

Klimastrategi og -plan tænkes ikke direkte indarbejdet i kommuneplanen, men i arbejdet med den senere klimaplan både i forhold til reduktioner og tilpasninger kan der opstå forhold, som vil få indflydelse i forhold til kommuneplanen og øvrige sektorplaner. Viser der sig, når klimaplanerne er vedtaget, behov herfor, vil der efterfølgende blive udarbejdet et kommuneplantillæg.

Til afsnit om Agenda 21 er ingen ændringer.

Agenda 21

Visionerne og målsætningerne for Agenda 21 er en integreret del af kommuneplanstrategien. Her peges der på indsatsområder omkring ”fej for egen dør”, lokale initiativer og det lange perfornyelse spektiv. På baggrund af de overordnede strategier for Agenda 21 i Næstved Kommune har Byrådet i 2008 vedtaget en Agenda 21 handlingsplan for 2008-2011. Handlingsplanen indeholder en lang række aktiviteter der vil gøre kommunen endnu mere bæredygtig de kommende år. Agenda 21 behandles ikke selvstændigt i kommuneplanen, men har indflydelse på en række af retningslinjerne inden for de enkelte områder.

Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne

Næstved kommune er blevet en befolkningsmæssigt og arealmæssigt set stor kommune i Regon Sjælland. Set i forhold til større funktioner i Næstved by, herunder detailhandel er oplandet med kommunesammenlægningen blevet langt mere lokalt. Mulighederne for at etablere nye regionale arbejdspladser m.v. vil derfor komme et stort lokalt arbejdsmarked til gavn. Udvidelsen af detailhandelsrammerne indenfor eksisterende centerområder vurderes derfor ikke at få væsentlig indflydelse på nabokommunernes muligheder for at planlægge for nye butikker. Øvrige arealudlæg til byudvikling i kommuneplanen har til hensigt at styrke den interne centerstruktur i Næstved kommune og vurderes således ikke at få betydning for kommuneplanlægningen i nabokommunerne.

For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Næstved kommune har som udgangspunkt videreført arealudpegningerne fra Vestsjællands- og Storstrøms amter. Dette er drøftet med nabokommunerne i forbindelse med de forskellige netværk, Næstved Kommune indgår i. Nabokommunerne er i gang med udarbejdelse af kommuneplanforslag og tager ligesom Næstved udgangspunkt i regionplanernes arealudpegninger.

Fremadrettet vil Næstved meget gerne udbygge samarbejdet omkring åben land planlægning indenfor alle relevante områder. Eksempelvis har Næstved Kommune i forbindelse med planlægningen for opstilling af vindmøller ved Katrineholmspiber, der står tæt på kommunegrænsen til Slagelse, drøftet sagen med Slagelse Kommune undervejs i processen. Tilsvarende samarbejder
Næstved med Vordingborg og Faxe kommune om en mulig etablering af en naturpark i området ved Præstø Fjord. Samtidig
foretages landskabskarakter og naturkvalitetskortlægning i området.

For at sikre en sammenhængende indsats på vandområdet har Næstved Kommune sammen med Faxe, Ringsted og Sorø kommuner etableret et samarbejde omkring vandplaner og handleplaner i oplandet til Susåen. Samarbejdet har en politisk korodinationsgruppe. Næstved Kommune finder det meget vigtigt at der foretages en samlet planlægning for grundvandsressourcen på hele Sjælland. Planlægningen skal danne grundlag for den kommunale planlægning og forvaltning. Næstved Kommune har derfor henvendt sig til miljøcenter Roskilde for at opfordre til at en sådan planlægning opstartes i samarbejde med kommunerne.

Turismepolitisk strategi

Med hensyn til anlæg til turisme optages der i denne kommuneplan retningslinjer, der skal åbne mulighed for at udvide den eksisterende lystbådehavn og den lokalplanlagte mulighed for etablering af en ny campingplads ved Vesterhave Strand i Karrebæksminde. De to udvidelsesmuligheder for turistmæssige anlæg bygger på den udviklingsstrategi for  Karrebæksmindeområdet, som gl. Næstved Byråd vedtog i 2005. Udviklingsstrategien blev udarbejdet og offentliggjort efter planlovens regler om udarbejdelse af kommuneplanstrategi. Strategien er således udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med Storstrøms Amts overordende turistpolitiske strategier.

Set i regionalt perspektiv bygges der med muligheden for at udvide lystbådehavn og campingplads videre på Storstrøms Amts turistpolitiske strategier, herunder især det gennemførte netværkssamarbejde, ”det Syddanske øhav”. Projektet faciliterede i en årrække etablering og drift af netværkssamarbejder omkring udvikling af den blå turisme i Syddanmark. Udløbere af dette samarbejde er blandt andet havnesamarbejdet under turismenetværk Sjælland Møn, som Næstved Kommune deltager i. Udvidelsen af lystbådehavnen i Karrebæksminde med 120 pladser er ganske vist en mindre udvidelse, men en udvidelse, der vil være til gavn for den videre udvikling af sejlerturismen i regionen. Samtidig må det betones, at mange af de eksisterende lystbådehavne i det Syddanske øhav er beliggende i Natura 2000 områder. Dette er ikke tilfældet med den nye udvidelse af lystbådehavnen i Karrebæksminde, der ligger umiddelbart udenfor det det store natura 2000 området i Karrebæk og Dybsø Fjorde. Det er således Byrådets samlede vurdering, at udvidelsen vil kunne medvirke til en samlet styrkelse af
den blå turisme i den sydlige del af regionen på et bæredygtigt grundlag.

Muligheden for at udvide den uudnyttede lokalplanlagte campingplads understøtter Storstrøms Amts turistpolitiske strategi om at skabe flere overnatningstilbud i tilknytning til regionale, national og internationale cykel- og vandreruter, samt at forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Det areal, der i dag er udlagt til campingplads har ikke en størrelse, der gør det realistisk, at den etableres. En mulighed for at skabe de rigtige rammebetingelser for, at den bliver etableret er således, at der i kommuneplanen åbnes mulighed for en udvidelse af arealet til teltpladser.

Den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service

Kommuneplanen fastholder de regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastruktur anlæg. Statens trafikplan danner grundlag for den kollektive trafikplan, som udarbejdes af trafikselskabet i samarbejde med Regionen og Kommunerne. Kommuneplanens retningslinjer for centrestruktur og trafik indgår i denne sammenhæng.

Miljøvudering af Næstved Kommuneplan 2009-21 resumé dette forslag

Byrådet har foretaget nogle udvalgte større ændringer i forbindelse med den første kommuneplan for den nye fælles kommune. Det er disse (seks) større ændringer, som Næstved Kommune har besluttet skal miljøvurderes efter Lov nr. 316 om miljøvurdering af Planer og Programmer af 5. maj 2004. Miljøvuderingen er udarbejdet af Cowi A/S.

Kommuneplanændringerne, som denne miljøvurdering omfatter, er følgende:

1. Ny centerstruktur
2. Udvidelse af ramme til detailhandel indenfor eksisterende bymidter
3. Nye arealudlæg til bolig og erhverv
4. Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn
5. Udpegning af kulturmiljøer
6. Udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder.

Alle seks emner har - i henhold til loven - været sendt i høring hos relevante myndigheder og interessenter (DOF, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Næstved Museum). Der er ikke indkommet høringssvar, der relaterer sig til ovenfor nævnte ændringer og scoping af miljøvurderingen. Miljøvurderingen har allerede skabt grundlag for en enkelt små justering
af kommuneplanforslaget, så en mulig negative miljømæssig påvirkning er reduceret. Der har gennem planprocessen ikke været
fremlagt andre alternativer end det obligatoriske 0-alternativ, der skal vurderes her. Overordnet set har Næstved Kommuneplan et miljøvenligt præg. Dette afspejles i denne miljøvurdering

Miljøstatus

I kommunen er der 8 større byer med omkring eller over 2000 indbyggere. Næstved er hovedcenteret med 41.000 indbyggere, hvilket svarer til halvdelen af kommunens borgere. I forbindelse med byerne anses trafikemissioner og støj som de væsentligste miljøpåvirkninger indenfor de seks emner, der miljøvurderes. Kommunens åbne arealer anvendes primært til landbrugsdrift, og udledninger af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbrugsdriften er derfor afgørende for kommunens miljøstatus overordnet.

Næstved Kommune omfatter i dag flere beskyttede naturområder både internationale (Natura 2000- områder) og nationale (§3-beskyttede) samt større arealer, der er værdifulde mht. fremtidig vandindvinding (dvs. områder med særlige drikkevandsinteresser) og som udpegede potentielle vådområder. Endvidere findes et større antal kulturmiljøer spredt i kommunen, hvoraf 100 er udpeget i kommuneplanen som værdifulde.

Miljøvurdering af 6 emner

I relation til de seks emner af den samlede kommuneplan, som denne miljøvurdering beskæftiger sig med, er det primært arealudlæg til byvækst og erhvervsområder, der med sandsynlighed kan have en væsentlig miljøpåvirkning. Som nævnt tidligere er der ikke lavet en egentlig miljøvurdering af emnet; nye udpegninger af lavbundsarealer, da det i scopingen er vurderet,
at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger som konsekvens af dette forslag.

Arealudlæggene vil kunne forekomme i områder med beskyttet natur og særlige drikkevandsinteresser. Derudover vil implementering af arealudlæg med stor sandsynlighed medføre en negativ miljøpåvirkning i form af øget trafik og støjbelastning. Den negative miljøpåvirkning vil primært være lokal. For eksempel vil størstedelen af trafik- og støjbelastningen forårsaget af de nye aktiviteter i arealudlæggene være koncentreret i nærheden af selve arealudlæggene. Men den øgede trafik og den deraf afledte støj vil også påvirke områder uden for selve arealudlægget (eller uden for det enkelte arealudlæg).

Centerstruktur, detailhandel og nye arealudlæg

Alle arealudlæggene, der behandles, ligger i dag i landzone, men vil blive overført til byzone i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner. Der er ikke udlagt arealer til bolig og erhverv i større uforstyrrede landskaber eller naturområder.

I forbindelse med miljøvurderingen er der lavet en bred analyse af arealanvendelsen i det åbne land, hvorigennem det er sikret, at der ikke er en konflikt i forhold til områdeudpegninger og lovgivning.

I visse tilfælde er der national beskyttet natur (§3-områder) og/eller potentielle drikkevandsområder i de planlagte arealudlæg. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der findes strengt beskyttede dyre- og plantearter (bilag IV-arter) i den natur, der er i visse arealudlæg.

På det nuværende strategiske niveau kan det ikke forudsiges, om den konkrete udstykning af arealudlæggene vil have en negativ eller positiv påvirkning af for eksempel en beskyttet sø, et potentielt drikkevandsområde eller et område, hvor en plante- eller dyreart, der er strengt beskyttet, lever. Det er derfor væsentligt, at der indarbejdes relevante miljøhensyn i lokalplanlægningen.

Der må forventes en lokal øget trafik- og støjbelastning, - og hermed en lokal negativ miljøpåvirkning - som konsekvens af den byudvikling centerstrukturen lægger op til og de to andre emner, der understøtter den. Generne kan reduceres betydeligt gennem planlægning og implementering af afbødende effekter.

For at reducere trafikale gener kan der for eksempel indarbejdes planer for cyklister og fodgængere, og der kan omdirigeres trafik i meget trafikbelastede områder. For at reducere støjgener kan der opsættes støjskærme på udvalgte steder.

Rammeudlæggene til butiksformål giver mulighed for udvikling af detailhandlen i såvel de større som mindre centerområder og skaber fortsat grundlag for en decentral detailhandelsstruktur inden for dagligvarer, hvor forbrugerne kan foretage indkøb tæt på boligen.

Generelt for detailhandlen skønnes udvidelserne i nævnte centre imidlertid ikke at få nævneværdig betydning for den indbyrdes balance mellem centrene i detailhandelsstrukturen. I fremtiden vil det kunne påvirke Næstved storcenter, at det ikke har mulighed for at udvide. Centret står imidlertid så stærkt i området med mange stærke kædebutikker og et Bilka-varehus, at kun en markant udvidelse i Næstved bymidte vil kunne få en vis indflydelse på centrets position i den overordnede detailhandelsstruktur.

Placeringen af de 3 store udvalgsvarebutikker kan imidlertid få stor betydning for, hvordan den gamle bymidte vil blive påvirket af de markante butiksudvidelser. Umiddelbart vurderes etableringen af tre butikker i denne størrelsesorden ikke at ville ændre nævneværdigt på den eksisterende detailhandelsstruktur og indkøbsmønster i det regionale opland.

Det skal bemærkes, at det samlede arealudlæg til butiksformål i Næstved Kommune tilsammen vurderes at være større end det forventede behov. Udlæggene sikrer dog en stor grad af fleksibilitet i arealplanlægningen, hvilket betyder, at butikkernes forskelligartede krav til butikslokalisering i høj grad skønnes at kunne opfyldes. Samtidig vurderes manglen på arealer til
butiksformål ikke bliver en begrænsende faktor for udviklingen i detailhandlen i den kommende planperiode.

Udvidelse af Karrebæksminde lystbådehavn

Den eksisterende lystbådehavn i Karrebæksminde grænser i dag op til et internationalt beskyttet område (Natura 2000-område). Ved en udvidelse af havnen vil bådkapaciteten blive øget med 120. Den heraf følgende øgede sejlads indenfor Natura 2000-området skal konsekvensvurderes mht. mulig påvirkning ved detailprojektering, og eventuelle afværgeforanstaltninger
og påbud implementeres.

Udvidelsen af lystbådehavnen vil konkret inddrage et mindre strandengsareal umiddelbart vest for den eksisterende havn. Der er fundet markfirben (bilag IV-art) på strandengen. Derfor skal det ved detailprojektering sikres, at markfirbenets levevis i området ikke forringes.

Kapacitetsudvidelsen vil sandsynligvis også medføre en øget trafikbelastning på vejnettet, der benyttes for at komme til lystbådehavnen, især uden for vintermånederne. Den ekstra belastning af Langelinie vil sandsynligvis ikke give mærkbare ændringer i trafiksikkerhed og lokale trafikskabte miljøgener. Imidlertid vil det være vigtigt, at der indtænkes hensyn til de mange fodgængere og cyklister, samt at de trafikale forhold i området omkring lystbådehavnen og broen til Enø får fokus ved fremtidige trafikale forbedringer i området.

Udpegning af kulturmiljøer

Overordnet set vil en bibeholdelse eller styrkelse af kulturmiljøer med stor sandsynlighed støtte eventuelt eksisterende fredning, rekreative initiativer, natur, det landskabelige og æstetiske udtryk og kan desuden skabe fælles identitet og
historisk tilknytning til nærmiljøet. Udpegningen af kulturmiljøer i det åbne land kan desuden have en væsentlig positiv påvirkning af miljøet, da kulturmiljøer ofte er forbundet med rekreative områder og natur.

De udpegede kulturmiljøer i byerne rummer i de fleste tilfælde bevaringsværdige eller fredede bygninger. Disse udpegninger vil nu også blive understøttet gennem kommuneplanlægningen ved udpegningen af samlede kulturmiljøer. Indirekte vil det muligvis også kunne tiltrække folk til området i form af bosætning eller turister.

Udpegning af lavbundsområder og potentielle vådområder

Resultatet af scopingen af emnet er, at en miljøvurdering ikke er nødvendig, da en implementering
af udpegningerne i miljømæssighenseende
vil:

• leve op til miljømålsætninger af (inter)national og kommunal karakter
• kun vil have positive miljøpåvirkninger, og derfor ikke kræve afværgeforanstaltninger

Grunden til, at miljøpåvirkningen ved en implementering af planen med stor sandsynlighed kan forventes at være positiv, er, at implementeringen giver grundlag for, at en miljømæssig forbedring kan finde sted, hvis dette prioriteres.

Afbødende effekter

Hvis en konsekvens er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes, det vil sige undgås, minimeres, eller der kompenseres for dem.

Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen er primært minimering. Der er tale om en bred vifte af afbødende foranstaltninger – fra det meget konkrete til det mere strategiske. Nogle af foranstaltningerne kan implementeres direkte gennem kommuneplanen, andre skal implementeres gennem den videre planlægning, herunder lokalplanlægningen og VVM. Forslagene er opsummeret i nedenstående tabel.

Overvågning

På dette overordnede strategiske niveau er detaljeringsniveauet for overvågningsprogrammer lig det, der allerede er defineret på nationalt niveau, bl.a. registrering og overvågning af bilag IV-arter, beskyttet natur og vandkvalitet. Specifikt er det væsentligt, at tilstedeværelsen af markfirben i området ved Vesterhave Strand overvåges, at påvirkningen af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, der grænser op til Karrebæksminde lystbådehavn, overvåges samt trafikale forhold, hvor større projekter foreslås (detailhandelsområderne generelt, samt omkring Karrebæksminde lystbådehavn).

I denne miljøvurdering er der derfor suppleret med en guideline til overvågningsemner, som bør overvejes i forbindelse med konkrete projekter. Overvågning af planens indvirkninger på miljøet sker gennem en række lovgivninger, der særskilt regulerer de pågældende aktiviteter.

Overvågningen af de væsentligste miljøpåvirkninger af planen vil bestå i, at den efterfølgende lokalplanlægning, byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling følger op på de problemstillinger, som er beskrevet i Miljørapporten. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner vil der som minimum blive foretaget en miljøscreening ifølge miljøvurderingsloven. Større
bygge- og anlægsarbejdet, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, vil som minimum blive screenet.

Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål

Der findes en række internationale og nationale lovgivninger, som indeholder flere miljøbeskyttelsesmål, som Danmark og kommunerne skal leve op til i deres planlægning.

De væsentligste miljøbeskyttelsesmål på internationalt niveau er hæftet op på Natura
2000- direktiverne: (Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF)) og Vandrammedirektivet (Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.) Formålet med Natura 2000-direktiverne er på
EU plan, at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Formålet med vandrammedirektivet er, at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

I Næstved Kommune indgår i alt 8 Natura 2000-områder, et større antal bilag IV-arter samt Susåen, som er et sjællands største
og væsentligste vandløb. Disse naturkvaliteter beskyttes efter ovennævnte internationale miljøbeskyttelsesmål samt danske miljøbeskyttelsesmål, som angivet nedenfor.

De væsentligste miljøbeskyttelsesmål, der er hængt op på national lovgivning, relaterer til naturbeskyttelse af §3-områder (miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 1757 af 22/12/2006) samt beskyttelse af sten og jorddiger (museumsloven LBK nr. 1757 af 22/12/2006).

På det lokale plan arbejder Næstved Kommune bevidst på at indarbejde internationale og nationale miljømålsætninger i deres administration, således at de indgår i grundlaget for kommunens planlægning og beslutninger.

Dokumenter, der illustrerer kommunens arbejde i retning af at integrere de overordnede målsætninger i egen politik, inkluderer:

• Næstved kommunes Agenda 21 handlingsplan for 2008-2011
• Grøn plan, som er under udarbejdelse for den ny kommune
• Kommuneplanstrategi 2008-2020 (2008), som arbejder med en integrering af sundhed, natur, trafik, kultur, fritid etc.
• Udviklingsstrategi for Karrebæk, Karrebæksminde og Enø 2005, som arbejder med en integrering af sundhed, natur, trafik, kultur, fritid etc.

Endelig er Næstved Kommune i gang med at udarbejde en klimastrategi parallelt med kommuneplanen. Medio 2009 udsendes denne klimaplan med målsatte handlinger.

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen

Kommunen har modtaget 70 bemærkninger i høringsperioden for kommuneplanforslaget og den tilhørende miljørapport. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger direkte til miljørapporten Der er dog modtaget en række indsigelser med emner relateret til miljøvurderingen navnlig omkring arealudlæg og kulturmiljøer:

Det åbne land

I forbindelse med kommuneplanforslaget blev der fremsat forslag om at der ikke bør rejses skov sydvest og vest for Tybjerglille Bakker, da dette vil ødelægge udsigterne fra landsbyen som er højt placeret i landskabet. Der er derfor lavet et forslag til en revision af skovrejsningsområdet, der tager hensyn til udsigterne fra landsbyen, landskabet og økologiske forbindelser/ spredningskorridorer. Der er fremsat ønsker om at stille vindmøller op i tre områder. De tre forslag er tidligere blevet behandlet af kommunen. Forslagene ligger områder med stor landskabelig, naturmæssig og/ eller kulturhistorisk værdi.
De ønskede områder udlægges ikke til vindmølleområder.

Brøderup-Tappernøje

Der er flere indsigelser mod at udlægge et nyt 11,5 ha. boligområde i den nordlige del af Tappernøje primært på grund af efterskolens aktiviteter i området. Hovedparten af boligområdet udtages af kommuneplanen. 0,7 ha. i direkte tilknytning til det eksisterende byområde fastholdes dog. Der gøres indsigelse mod udlæggelse af et 13,5 ha. erhvervsområde ved Sneserevej i Tappernøje, idet området i forvejen er belastet af støj.
Arealet er rettet mod særlig transportkrævende erhverv med beliggenhed op til motorvejen, som den tunge trafik fortrinsvis vil anvende. Arealet fastholdes til erhvervsformål.

Glumsø

Flere borgere gør indsigelser mod at udlægge et 10 ha. areal til erhverv i Glumsø, mens én enkelt ønsker, at formålet ændres fra erhverv til bolig. Der foreslås flere alternativer placering af erhvervsområdet.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan.
Udlæg af alternative arealer til erhverv udsættes
til efterfølgende planlægning.

Et boligområde på 16 ha. ved Glumsø ønskes af flere udtaget af kommuneplanen, idet der fortrinsvist kun ønskes byudvikling nord for byen.
Boligområdet udgår.

Herlufmagle-Gelsted

Flere borgere ønsker et 10 ha. erhvervsområde nord for Herlufmagle udtaget af kommuneplanen primært begrundet i Herlufmagle kirke og indsigtsforholdet til denne. Der foreslås alternative placeringer af erhverv.
Arealet udtages af den endelige kommuneplan. Udlæg af alternative arealer til erhverv udsættes til efterfølgende planlægning.

Der indkom en indsigelse fra ejer mod, at hans ejendom i Gelsted indgår i et byudviklingsområde, idet der er ønske om at fortsætte med hestehold og relaterede aktiviteter på deres ejendom.
Arealudlægget fastholdes i kommuneplanen, idet kommunen vil arbejde for en samlet god løsning.

Fuglebjerg

Byrådet ønsker at sikre, at det allerede lokalplanlagte areal til erhverv ved landevejen i den nordlige del af Fuglebjerg udnyttes, før det overvejes at inddrage yderligere areal til erhverv.
Det udlagte erhvervsareal på 13,8 ha. i den sydlige del af byen til ændres til et perspektivareal.

Der er et ønske om at flytte et udlagt boligareal i den nordlige del af Fuglebjerg, således at en kile med åbent land vil blive friholdt ind mod Fuglebjerggaard.
Arealet i Fuglebjerg flyttes og ændres til perspektivareal, idet den nye placering af rammeområdet giver en bedre afrunding af Fuglebjerg by.

Fensmark/Næstved

Borgere i Søndre Fensmark er bekymrede for at Næstved og Fensmark vil gro sammen, hvis det 42 ha. store arealudlæg til boliger fastholdes.
Areal udlægget reduceres med 17 ha. mod øst nærmest skovbrynet. De 17 ha. ændres til perspektiv
areal.

Der er ønske om, at udlægge et nyt boligareal nord for Jeshøjvej, idet det naturligt vil høre sammen med det i forvejen udlagte boligareal ved Fensmark.
Arealet medtages som perspektivareal i den endelige kommuneplan.

Toksværd

Staten gør indsigelse mod vejforholdene ved de nye to boligområder ved Gelsted og Toksværd, da hovedlandevejen er stærk befærdet i forvejen.
Boligområde på 22 ha. øst for Toksværd bygade ændres til perspektivarael.
Boligområde på 5,2 ha. øst for hovedlandevejen i Gelsted vejforsynes ad eksisterende kommunevejstilslutninger til hovedlandevejen. Staten har godkendt, at boligarealet på 5,2 ha. kan medtages.

Hyllinge

Der er et ønske om at udlægge en del af Pilegården i Hyllinge til boligformål. Antenneforeningen har en mast i området og har specifikke ønsker til bebyggelsen begrundet i modtagelse af signaler.
Arealet medtages som perspektivareal i kommuneplanen. Når der udarbejdes lokalplan vil der blive taget nærmere stilling til antennemast m.m.

Kulturmiljø

Der er indkommet flere ønsker om medtagelse af områder som kulturmiljø eksempelvis landsbyen Gødstrup, Karrebækstorp teglværk og Trælløse kalkleje.
Forslagene er konkret vurderet og der er medtaget en del af forslagene i kulturmiljø udpegningen. Der er tilsvarende taget nogle områder ud af kulturmiljøudpegningen.

Yderligere miljøvurdering

Kommunen vurderer, at ændringerne i kommuneplanen ikke er af en karakter, som giver anledning til yderligere miljøvurdering.