Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Ny Spildevandsplan for Næstved Kommune

Fotomontage af spildevand

Miljøbeskyttelsesloven kræver, at kommunerne skal udarbejde en spildevandsplan, der skal sikre et bedre og renere vandmiljø. I Næstved Kommune har vi lavet et forslag til en ny spildevandsplan. Planen har været i offentlig høring fra 1. august 2012 til d. 26. oktober 2012. Nu skal høringssvar indarbejdes i den endelige plan som vedtages i foråret 2013.

På disse sider kan du læse mere om spildevandsplanen, og hvad den betyder for dig.

 

Hvad er en spildevandsplan

En spildevandsplan er en plan for, hvordan vi bedst kommer af med spildevandet og samtidig passer på miljøet. Planen laves af kommunen og tager højde for sundhed, miljø, teknik og økonomi.

Indholdet i spildevandsplanen

Planen omfatter ejendomme i det åbne land samt byudviklingsområder. Alle ejendommes nuværende spildevandsløsninger er blevet gennemgået for at se, om de opfylder gældende krav til spildevandsrensning. De ejendomme, der ikke opfylder kravene, skal have en forbedret rensning af deres spildevand.

Om den forbedrede rensning skal ske ved en tilslutning til NK-Spildevand A/S kloak eller om den enkelte ejendom skal lave sit eget anlæg afhænger af, hvad der samfundsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk bedst kan svare sig.

I planen kan man se, hvilke ejendomme der foreslås kloakeret og hvilke der vil få påbud om at etablere sit eget anlæg.

Planen indeholder også en miljøvurdering af planens indvirken på mennesker og miljø. Vurderingen fokuserer på recipienter, kulturhistoriske og naturfredningsmæssige forhold, menneskers sundhed samt CO2-belastning.

Når den nye plan vedtages efter at den har været i høring, vil den erstatte de eksisterende spildevandsplaner med tillæg.

Eksisterende spildevandsplaner 

Center for Miljø og Natur, Team Virksomhed og Spildevand
Telefon: 5588 6170
E-mail:
Sidst opdateret den 29. april 2013
Vil du vide mere om planen

kan du kontakte os på
eller på 5588 6170 indenfor kommunens åbningstid.

Vil du vide mere om priser

Har du spørgsmål til priser på tilslutning til offentlig kloak kan du kontakte NK-Spildevand A/S på   eller
telefon 5578 5100

Folder om den nye spildevandsplan og forskellige renseløsninger

Spildevand på landet (pdf, nyt vindue)

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625