UdskrivLæs højt

Brug af åben ild

Anvendelse af ukrudtsbrænderen

Ukrudtsbrændere er blevet meget populære til at fjerne ukrudt i indkørsler, på terrasser og langs huskanter, men du skal være opmærksom på, at du arbejder med en hårfin balance mellem at fjerne ukrudt og sætte ild til naturen eller i værste fald dit eller måske naboens hus.

• Inden du begynder arbejdet med ukrudtsbrænderen, anbefaler vi, at du ruller din haveslange ud. Så har du vand indenfor rækkevidde, hvis uheldet skulle være ude og flammen starter en egentlig brand.
• Ukrudtet skal ikke brændes væk - kun "blancheres". Ved den kortvarige blanchering ødelægges cellevæggene i bladene, og planten fordamper sig ihjel på et par dage.
• Flerårigt ukrudt, græsser og planter med et stort rodnet skal blancheres flere gange, og man bør behandle anden gang allerede fire dage efter første behandling.
• Hold øje med ukrudtet og hvis det gror igen, må der sættes ind med endnu en behandling. Antal blancheringer på en sæson kan variere fra fire til tolv behandlinger.
• Det er en god ide at blanchere tidligt om foråret og sent om efteråret.
  Da er planterne saftspændte, og størstedelen af frøene vil blive ødelagt.
• Undgå brug af brænderen i tørkeperioder og i blæsevejr.
• Hold altid øje med flammen og forlad aldrig en tændt brænder.
• Hold afstand til bunker af tørre blade. De antændes let.

Brug ikke brænderen i nærheden af huse, garager, buske, biler m.v.

Lad ikke børn komme i nærheden af en tændt eller varm brænder.

Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester.

Efterlad ikke en varm brænder i nærheden af brandbare ting.

Beredskabsstyrelsen har udgivet en lille folder omkring brugen af ukrudtsbrændere.
Hent folder om ukrudtsbrændere

Brug af grill

Desværre sker der hvert år uheld på grund af forkert brug af grill. Hvad der kan gå galt og hvordan du undgår uheld for dig og din familie, kan du få gode råd om her.

Optænding

De fleste ejere af en grill til trækul eller briketter kender det nok: skidtet vil bare ikke brænde! Du har gjort akkurat, som du plejer, men det vil ikke fænge ordentligt.

Så er det, at det kan gå rigtigt galt. Nogle henter i irritation en dunk husholdningssprit eller benzindunken til plæne-klipperen og hælder det direkte på grillen, mens de tænker, at det sker der ikke noget ved, for der er jo ikke ild i det!

Men ofte er der alligevel en lille glød et sted i kullene og så opstår en egentlig eksplosion eller eksplosionsagtig brand uden varsel. Resultatet er alvorlige forbrændinger og også dine børn eller andre, der står ved siden af, kan blive forbrændt.

Husk det nu: hæld aldrig en flygtig brændbar væske på en grill, der har været ild i. Hav tålmodighed og brug et par ekstra optændingsblokke og brug en grillstarter.

Kulilte-forgiftning

Nu har du så fået gang i grillen, som naturligvis skal stå på et fast og sikkert underlag, så en gnist ikke kan antænde den tørre græsplæne. Desværre er det danske sommervejr ikke altid, som vi ønsker og hvad sker der så? Det regner!

Nå pyt, ind i udestuen med familien medbringende servicen og salaten og far kommer efter med grillen. Desværre forekommer det, at mennesker i bedste mening har gjort som beskrevet her. Flere af disse har ikke selv nået at opfatte, at det gik galt.

Ved forbrænding af grillkul udvikles kulilte (CO) og kultveilte (CO2). Stoffer som begge er meget farlige. Kulilte vinder konkurrencen over de frie ilt molekyler nede i lungerne, idet kulilte optages ca. 300 gange nemmere i blodet end ilt. Der er således ikke plads til ilten i blodet og hjernen får ikke tilstrækkeligt ilt. Kultveilte derimod vinder konkurrencen over ilten allerede inden, det når ned i lungerne. Ilten opsluges simpelthen fra rummet.

Når dette forekommer i en udestue, altså et lukket rum, så vil mennesker og dyr simpelthen kunne besvime på grund af manglende ilttilførsel til hjernen. Gribes der ikke ind, vil man dø.

Det værste er, at du ingen advarsel får først, idet stofferne ikke kan lugtes eller fornemmes på anden vis.

Husk det: Bliver det regnvejr, må mesterkokken have en paraply ud til grillen eller pølserne må en tur i ovnen!

Når du er færdig med at grille

Heldigvis går det godt for langt de fleste mennesker, når sommermaden tilberedes. Der er kun oprydningen tilbage og grillen skal gøres klar til næste aften.

Nogle tager kul resterne med en lille skovl og smider dem i skraldespanden, mens den mere forsigtige løfter hele grillen med kul rester ind i tørvejr i garagen eller udhuset. Kullene er helt grå, så der er jo ingen fare, tror de fleste.

Men ofte er der alligevel en glød tilbage i kul resterne. De får tilført ny ilt, når du roder med dem under oprydningen og kan ligge og ulme i nogen tid. Hvis de ligger i skraldespanden eller der falder noget brændbart ned på grillen i garagen, så er risikoen for en egentlig brand betydelig.

Når du skal rydde op, skal du derfor altid rode rundt i kul resterne med en pind eller lignende, mens de stadig ligger i grillen. Hvis de ryger selv den mindste smule, så er der stadigvæk gang i dem. Lad grillen stå på terrassen natten over eller sluk kul resterne helt med lidt vand.

En blomsterforstøver er alle tiders til dette formål og der skal næsten ingen vand til. Får du et brandsår under grilningen er den også fremragende til at starte en køling af såret, indtil du om nødvendigt får lægehjælp.

Rygning

De fleste og sikkert også du ved, at det er rigtigt, når vi siger:

"Det er ikke smart at ryge den sidste smøg i sengen lige inden du skal sove eller ryge i sofaen foran tv'et, når du er træt. Det kan blive din sidste!!"

Men mange gør det desværre alligevel. Vi håber, at du efter at have læst vores gode råd, vil tænke dig om endnu engang!

Det er ikke i sig selv farligt at hygge sig med en cigaret i sofaen. Det er først når du falder i søvn, at det bliver farligt. Når du sover slapper kroppens muskler af, og hermed også de muskler, der får fingrene til at holde fast om cigaretten.

Der sker som regel det, at cigaretten falder ned i sofaen, stolen, ned på tøjet eller ned på sengetøjet. Og der ligger den stille og roligt og ulmer og udvikler røg!

For det er røgen, der dræber og er sengerygerens fjende, ikke ilden! Hvis du tror, at du vil vågne, når flammerne begynder at varme og sagtens kan nå at redde dig og din familie, ja, så satser du måske forkert næste gang.

En cigaret kræver kun 100 gram polstring fra din sofa eller dit sengetøj, før den er livstruende. En ganske lille glødebrand er alt, der skal til, før den giftige røg fra kunststofmaterialer m.v. vil få dig til at sove stille og roligt ind i døden.

Hvis den lille glødebrand ikke får tilstrækkelig ilt tilført, så vil den dø ud og brandskaderne i rummet og på dig kan være ubetydelige. Ofte er det eneste synlige tegn, som vi finder på personer, der er omkommet efter rygning i sengen eller i en sofa, lidt sod under næsen. Det er fingeraftrykkene efter den dræbende røg!

Vi vil give dig følgende råd:

• Ryg aldrig i sengen. Stå op hvis du er smøg syg.
• Sidder du i sofaen og kan mærke at du er træt, så lad være med at tænde en ny cigaret.
• Tøm aldrig askebægre i din papirkurv eller affaldsspand lige efter de har været brugt. Hæld vand i askebægret, eller lad det stå natten over på bordet, så er du sikker på at der ikke er nogen skjulte gløder. Det er allerbedst at tømme askebægre i en metalspand med låg, der ikke bruges til andet.
• Lad være med at lave lidt natmad på komfuret, når du kommer hjem fra en glad nat i byen. De fleste falder i søvn inden maden er varm og så brænder det på med røgudvikling til følge.
• Installer røgalarmer i dit hjem og sørg for, at der er friske batterier i.

Anvendelse af levende lys

Særligt julen er årets højdepunkt, hvad angår hygge med masser af levende lys i dekorationer og stager.

Juledekorationer, adventskranse og juletræer med levende lys hører til de traditionelle brandårsager hvert år. Levende lys brugt med fornuft og omtanke er på det nærmeste ufarligt, men brugt forkert kan det være overordentligt brandfarligt.

Derfor er der, når dekorationerne og juletræer bringes ind i vores stuer, al mulig grund til at være ekstra agtpågivende. Der er flere ting, som du kan gøre for at undgå en brand.

Adventskranse:

• brug selvslukkende lys
• brug lysmanchetter af stanniol
• fastgør lysene stabilt
• placer lysene, så de kan brænde frit ned med god afstand til brændbart pynt og bånd
• placer kransen, så den ikke kan antænde omgivelserne
• står kransen på et bord, så stil den på et ubrændbart underlag
• hænger kransen i loftet skal den hænge i ståltråd og ikke kun i kulørte bånd, som brænder meget hurtigt over, hvis uheldet er ude.

Dekorationer:

• brug selvslukkende lys
• brug en ubrændbar og stabil lyseholder
• placer lyset så dekorationen ikke kan vælte
• placer lysene, så de kan brænde frit ned med god afstand til brændbart pynt og bånd
• placer dekorationen på ubrændbart underlag, sådan at den ikke kan antænde omgivelserne

Juletræer:

• brug så frisk træ som muligt - helst nyfældet
• stil træet i en spand vand, indtil det skal ind i stuen
• når træet hentes ind bruges en stabil fod, så det ikke kan vælte. Helst en med vand (så drysser det heller ikke så let)
• brug selvslukkende lys med ubrændbare lyseholdere eller elektriske lys
• placer levende lys frit på grenene, så flammen ikke kan antænde grene og pynt

Generelle råd

• Hav altid levende lys under opsyn
• Sluk levende lys hver gang du forlader rummet. Det er nemt at tænde igen
• Hav aldrig levende lys på børneværelser
• Hav altid vand ved hånden. En blomsterkande med spreder eller en almindelig blomsterforstøver fyldt med vand er utroligt effektive, når de bruges rigtigt. Sluk med fejende bevægelser (brusevirkning) direkte på gløderne og ikke på røg eller flammer.
  Bemærk, at du ikke må bruge vand ved fyrfadslys, idet der her vil ske en eksplosionsagtig brandudvikling med meget høje flammer. Brug i stedet et låg, en tallerken eller lignende til at kvæle ilden.
• Ved en lille brand i fast materiale er en sodavand en effektiv ildslukker. Ryst flasken med en finger for hullet og hold den med bunden opad. Sluk i fejende bevægelser.

Skriv til den ansvarlige for denne side