Byg og bolig

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Varme

Varmeforsyningen i Næstved Kommune består af kollektiv varme og af individuel varme.

kollektiv varme

Den kollektive varme består af fjernvarme og naturgas.

Gå til kollektiv varme (samme vindue)

Individuel varme

Den individuelle varme består af et varmeanlæg hvor der fyres med brændsel fra eget lager til én ejendom. Det kan være fra egen olietank, fra eget brændelager og halm fra eget lager. Et individuelt varmeanlæg er f.eks. et oliefyr, et træfyr, et halmfyr, et elvarmeanlæg.

Gå til individuel varme (samme vindue)

Varmelovgivningen

Varmelovgivningen skal sikre at den energi, der skal lave varme og varmt vand til vores ejendomme, bliver brugt på den bedste måde for både samfundet og miljøet. Den siger også, at vi skal fremme samproduktionen af varme og el, og formindske afhængigheden af olie til opvarmning.

På kraftvarmeværket på Ydernæs laver de varme og el til fjernvarmenettet i Næstved byområde. Det gør de, både ved hjælp af damp fra AffaldPlus´s affaldsforbrænding, og ved hjælp af naturgas. Andre værker bruger biobrændsel til at lave varme. Det gør de f.eks. i Fuglebjerg, hvor de bruger flis blandet op med halm.

Gå til varmeloven Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning (nyt vindue)

Gå til Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (nyt vindue)

Gå til tilslutningsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nyt vindue)

Varmeplan 2010

Varmeplanen er opdelt i en hoveddel, en baggrundsdel og en bilagsdel

Planen har ikke direkte juridisk gyldighed. Den skal tjene som retningsviser og inspirationskilde på dette vigtige område, for såvel borgere, forsyningsselskaber og den kommunale administration. Det er et område hvor der er mange muligheder og udviklingen går hurtigt.

Denne plan er lavet ud fra de øjeblikkelige lovgivningsmæssige og teknologiske forudsætninger. Der er ikke angivet investeringer i forbindelse med udbygningerne eller foretaget samfundsøkonomiske beregninger på konkrete projekter. Det er således muligt, at nogle af visionerne viser sig ikke at være samfundsøkonomiske fordelagtige ved konkret projektering. Planen skal formentligt korrigeres på nogle områder indenfor en årrække.

Varmekortet

På varmekortet kan du finde din ejendom og se om der er, eller om der er planlagt, kollektiv varme. Du kan også se om der er indført tilslutningspligt eller forblivelsespligt til den kollektive varme.

Gå til varmekortet (nyt vindue)

Mere information

Er der spørgsmål, du ikke fik besvaret på siderne om kollektiv og individuel varme, så er du velkommen til at henvende dig til BorgerService på e-mail , eller tlf.: 5588 5588.

Har du spørgsmål omkring varmepriser, tilslutningsbidrag eller driftproblemer m.m. bedes du kontakte dit forsyningsselskab.

Hvis din ejendom opvarmes med enten naturgas eller fjernvarme er du tilsluttet et af følgende selskaber:
Dong
Næstved Varmeværk
Fensmark Fjernvarmeværk
Fuglebjerg Fjernvarme
Hyllinge-Menstrup Fjernvarmeværker
Sandved-Tornemark Fjernvarmeværk

Center for Plan og Erhverv, Klima og Planlægning
Telefon: 5588 5588
E-mail:
Sidst opdateret den 29. april 2013
Sådan bruger du varmekortet

  1. Gå til varmekortet (nyt vindue)
  2. Søg på din adresse ved at klikke på trekanten ved siden af 'Søg' i den grå værktøjsbjælke
  3. Vælg 'Adresse kms' i rullegardinet, så kommer "Find adresse" søgefeltet frem
  4. Vælg først vejnavn og så husnummer, klik til sidst på 'Ok'
  5. Ejendommen bliver nu søgt i databasen og markeres med en lille rød cirkel
  6. Klik på 'i' i den grå værktøjsbjælke, og klik derefter helt præcist på den lilla prik der hører til den ejendom du har søgt frem
  7. I pop-up billedet kan du på fanebladet "Oversigt" se om der er en varmeplan, og hvad varmeforsyningen er
  8. Klik på linket til ejendomsnummeret for at se om der evt. er en tilslutningsdato på ejendommen

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625