Corpusius

Corpusius er et unikt og spændende oplevelsescenter – et kropseksperimentarium – fyldt med fascinerende oplevelser, der formidler viden om anatomiske, fysiologiske og psykiske emner på flere forskellige niveauer gennem opstillinger, der aktivt og dynamisk inddrager gæsten.

Corpusius

Corpuisus handler om at lære om kroppen og sundhed, men på en legende måde. Du har chancen for at blive spist og fordøjet, at tage en tur rundt i blodårerne eller gå en tur i armen. Samtidig kan du få målt din egen sundhedstilstand. Gennem en række oplevelsesstationer oplever publikum kroppens forskellige funktioner, og kan samtidig følge deres egne præstationer uanset om det drejer sig om måling af lungefunktion eller, hvor hårdt man kan skyde en håndbold. Under besøget opsamles data - frivilligt - fra gæsterne. Så kan gæsten følge med i, hvordan ens egne præstationer er i forhold til andre gæster med samme køn og alder.
I Næstved vil Corpusius - i modsætning til aktivitetsniveauet i større byer - ikke drukne blandt mange andre tilbud. I samarbejde med eksempelvis BonBonland, ferieområdet i Karrebæksminde mv. kan Corpusius danne en overskuelig klynge af fritidstilbud af national interesse. Corpusius forventes at tiltrække 150.000 – 175.000 besøgende pr. år, og vil give turisterhvervet et væsentligt boost.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling
Telefon: 5588 5200
Sidst opdateret den 5. december 2016