Job og uddannelse

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Integrationsrådets udstilling - vi sætter spor

Udstillingen - vi sætter spor

Integrationsrådet i Næstved Kommune vil gerne sætte fokus på det multikulturelle samfund som noget positivt. Fællesskabet skal i forgrunden frem for ”dem og os” tankegangen. For at fremme disse synspunkter ønsker Integrationsrådet at skabe kendskab til etniske minoriteter og blive mere synlige. Dette skal blandt andet gøres gennem en udstilling, hvor etniske minoriteter fortæller om deres oplevelser i Næstved.

Baggrunden for udstillingen
Integrationsrådet besluttede i april 2011 at igangsætte en udstilling med temaet ”Vi sætter spor…”. Integrationsrådet vil med udstillingen sætte fokus på det multikulturelle samfund som noget positivt, og på forskellig vis synliggøre de mange forskellige kulturelle baggrunde, der har været med til at sætte sit præg på udviklingen af og mangfoldigheden i Næstved Kommune i dag. Herudover ønsker Integrationsrådet at rette et særligt fokus på det at være medborger med etnisk minoritetsbaggrund i Næstved Kommune i dag for at synliggøre, at vi alle er medborgere, og at vi har rigtig mange ting til fælles på trods af forskellige kulturelle baggrunde.

Samarbejde med Næstved Museum
Integrationsrådet realiserer udstillingen i samarbejde med Næstved Museum. Udstillingen vil blive vist i efteråret 2012 på Næstved Museum i deres flotte udstillingslokale.

Hvad kommer udstillingen til at indeholde
Udgangspunktet for udstillingen bliver historier, billeder og materialer fra forskellige etniske minoritetsforeninger. Gennem ”levende” fortællinger vises, hvordan de etniske minoriteter har sat deres præg på udviklingen af mangfoldigheden i byen. Udstillingen skal fokusere på de positive aspekter ved mangfoldigheden, nemlig hvordan vi beriger hinanden.

Vi håber at se rigtig mange når udstillingen åbner!

Integrationsrådet

Link til plakat

Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen, Jobcenter
Telefon: 5588 6600
E-mail:
Sidst opdateret den 23. januar 2012

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625