Tina Mundt Nedergaard
Eleven fra Børne- og Kulturforvaltningen
Jeg sidder i kultur og fritid i Børne- og Kulturforvaltningen. Et godt kontor med ansvarsgivende opgaver og gode kollegaer der varetager elevens interesser.
Jeg startede min tid som elev i børn og unge sekretariatet. Her oprettede jeg sager for tale/høre pædagoger, tog telefonen, lavede dagsordener til diverse møder og forskellige opgaver fra andre kollegaer. Det var på dette kontor jeg fik indblik i børns trivsel og hvad kommunen gør for at hjælpe de dårligt stillede børn i Næstved Kommune.
Efter børn og unge fik jeg min borgerservicedel i informationen, hvor jeg tog imod blanketter og i en periode lavede pas/kørekort. Her har man rigtig meget borgerkontakt. Man møder masse nye og forskellige mennesker som man skal håndterer forskelligt.
Efter en sommer i borgerservice var jeg en måned i daginstitutionsafdelingen inden jeg skulle udstationeres til Bruxelles. Men ak, det gik ikke som jeg ville have det. Jeg måtte rejse hjem igen fra Bruxelles. Her gjorde Næstved Kommune og min elevkoordinator en rigtig god indsats. De fik mig tilbage i børn og unge sekretariatet og fik banket ind i mig at jeg ikke havde fejlet men at jeg havde prøvet noget nyt og stort og at jeg havde indset at det ikke var mig. Så jeg kom hurtigt tilbage i den gamle rytme.
Efter jeg havde siddet lidt i børn og unge kom jeg så til kultur og fritid hvor jeg sidder nu. Her er en masse arbejdsopgaver. Jeg behandler bookingforespørgsler fra foreninger der gerne vil booke et lokale i kommunen eller en fodboldbane. Jeg er med til at tage imod ansøgninger om forskellige slags tilskud og bagefter sende dem et svarbrev. Dernæst har jeg ansvaret for teaterrefusion i kommunen. Daginstitutioner ser nogle teaterstykker om året. Hvis disse stykker er refusionsberettiget så betaler staten halvdelen af udgiften ekskl. moms for teaterstykket.
Udover alt dette blev jeg formand for elevklubben i år. Det betyder at jeg er ansvarlig for at indkalde og lave dagsordnen til møder i elevklubben. Det er en 2 års elev der er formand og en 1 års elev der er næstformand. Derudover er der 5 andre bestyrelsesmedlemmer (blandet mellem 1 års og 2 års elever) plus en suppleant. Som formand i elevklubben deltager jeg i HK Fællesklubmøder. Det er et forum hvor tillidsrepræsentanterne i kommunen og så mig mødes og snakker om situationen i afdelingerne, overenskomst, arrangementer osv. Som formand er jeg også med til at læse ansøgninger til stillingen som ny kontorelev. Jeg sidder også med til jobsamtalerne med de nye elever.
Før jul indsendte jeg en nominering om at Næstved Kommune skulle være årets læreplads 2010. Og det blev de. Næstved Kommune gør meget for deres elever og de giver dem en masse muligheder som man ikke lige får igen. Det var da også med glæde at Borgmesteren kunne lykønske Næstved Kommune med titlen og mens pressen tog billeder og havde spørgsmål sprang champagne propperne og kransekagen blev spist.
Til sommer er jeg færdig som kontorelev. Fagprøven venter om hjørnet og vi skal til at finde de elever der skal starte til sommer. Håber min sidste periode som kontorelev vil gå godt og at jeg vil få endnu flere faglige indtryk som jeg har fået hid til.
Sidst opdateret den 9. januar 2012