Borgerinddragelse

Det er meget let – ja, næsten indlysende – at være for borgerinddragelse. Så let, at man nogle gange glemmer at synliggøre hvor mange fordele, der egentlig er ved at inddrage borgerne.

 

borgerinddragelse

Vi har  her samlet tre helt grundlæggende nøglebegreber, udover demokrati der er grundstenen, som beskriver hvad kommunen og borgerne vinder ved borgerinddragelse.

 KVALITET

Tidlig inddragelse er investering på lang sigt. Inddrager vi borgerne tidligt får vi afprøvet de grundtanker og de løsninger, vi som udgangspunkt havde tænkt, at et projekt, en ny ydelseeller en opgave skal indeholde. Det betyder, at det færdige produkt vil være bedre forberedt og indeholde det, som borgerne har behov for. 

 

NYTÆNKNING

Flere hoveder tænker bedre end færre. Så enkelt er det. Og ofte er en opgave så kompleks, at det kan være en fordel at bede mange forskellige mennesker om at komme med bud på nye muligheder. Det giver et nyt per-spektiv og nye sammenhænge. 

 

EJERSKAB

Eget afkom forlader aldrig hjertet. Har man selv været med til at forme et projekt, er der også større sandsynlighed for, at man vil være ambassadør for det, videreudvikle det eller tage vare på det, efter det er etab-leret. Vi kan udrette mere, når der er flere, der løfter.

 

Lokaldemokratiudvalgets anbefalinger

 

Borgerinddragelse kræver en vis form for risikovillighed fra os alle. I de første år anbefaler vi derfor, at vi skal turde og tage chancer, gå på op-dagelse og forsøge os med noget nyt. Den viden vi høster, skal vi stå på skuldrene af i årene fremover og bruge den til at udvikle os, og sætte nye mål.

 

På kort sigt: 2015

ANBEFALING 1

Vi inddrager borgerne tidligt

I begyndelsen af 2015 udvælger hvert fagudvalg to større opgavereller projekter, hvor vi inddrager borgerne herunder lokalrådene allerede på idéstadiet. De konkrete initiativer formidles så vidt muligt i pressen eller gennem sociale medier løbende.

ANBEFALING 2

Vi møder borgerne på nye måder

Politikerne vil på tværs af udvalg og partier invitere borgerne, herunder lokalrådene – eller lade sig invitere - til dialog 4-5 gange årligt. Kulturudvalget og Center for Strategi og Innovation er ansvarlige for forberedelse af møderne. Dialogen vil foregå på nye måder og kan variere fra møde til møde. Dagsordenen sættes efter, hvilke emner der er relevante og kan rumme fremvisning af projekter med lokalt engagement.

ANBEFALING 3

Vi udvikler en værkstøjskasse til god borgerinddragelse

For at fremme arbejdet med borgerinddragelse vil vi udvikle en værktøjskasse med konkrete idéer, gode historier og konkrete metoder til atinddrage borgerne. Eksempelvis gives mulighed for intern konsulentbistand til borgerinddragelse og gode eksempler synliggøres til inspiration fororganisationen.

 

På lang sigt: 2016-2017

ANBEFALING 4

Byrådet sætter nye tiltag i gang for borgerinddragelse

Efter at have høstet erfaringer, afprøvet forskellige metoder og evalueret resultatet af borgerinddragelsen i 2015, vælger byrådet nye realiserbareog konkrete tiltag for 2016, og samme proces vil gentage sig for 2017. En mulighed kan være - på længere sigt - at se på en tilpasning af udvalgs-strukturen.

Link til rapport om Borgerinddragelse

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 5222

 

 

Sidst opdateret den 7. marts 2017