Kultur og foreningsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Museer og arkiver

Har du lyst til at vide noget om Næstveds kulturhistorie, så er der rig mulighed for det på Næstved Museum og NæstvedArkiverne.

Næstved Museum

På Næstved Museum kan Næstveds historie fra den sidste istid og op til i dag opleves, med Middelalderen som ét af museets særlige indsatsområder. Helligåndshuset rummer forskellige genstande fra museets udgravninger fra Næstved-egnen, samt dragter, legetøj og andre genstande fra de sidste 200 år. I museets anden afdeling Boderne er kunsthåndværk fra lokale virksomheder udstillet, eksempelvis er her genstande fra Kählers keramikfabrik og Holmegaard Glasværk. Derudover findes der skiftede udstillinger og arrangementer på museet, som det er muligt at finde information om via museets hjemmeside: www.aabne-samlinger.dk/naestved

NæstvedArkiverne

Vil du vide noget om Næstveds nyere historie, så går vejen gennem NæstvedArkiverne, som rummer både Næstveds kommunale og lokalhistoriske arkiver.  Næstved Byråd har besluttet at etablere ét samlet arkivvæsen i Næstved Kommune, og fra årsskiftet 2009/2010 er det tidligere Næstvedegnens Arkiv indgået i NæstvedArkiverne med Mie Andersen som stadsarkivar.

NæstvedArkiverne har fået deres egen hjemmeside hvor du kan man finde  oplysninger om arkivets samlinger, vejledninger og artikler om Næstveds historie gennem de seneste 200 år, samt kommende arrangementer med mere. Se hjemmesiden www.naestvedarkiverne.dk   

Et andet nyt og spændende tiltag er, at borgere med internetadgang nu selv kan finde og søge adgang til arkivalier i NæstvedArkiverne. I 2007 indgik Næstved Kommune et samarbejde med Københavns Stadsarkiv med det formål at udvikle en online registreringsdatabase. I første omgang kan man søge oplysninger om arkivalier fra de ikke mindre end 50 forskellige kommunekonstellationer, som har befundet sig inden for den nuværende Næstved Kommunes grænser. Databasen vil løbende blive opdateret, og på sigt vil også registreringerne af de øvrige lokalhistoriske arkivalier findes her. Naesbas er at finde på adressen www.naesbas.dk

Børne- og Kulturforvaltningen, Kultur- og Fritidsafdelingen
Telefon: 5588 3020
E-mail:
Sidst opdateret den 2. maj 2011
Boderne set fra Susåen

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625