Kultur og foreningsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Facilitets og udviklingsplan for kultur og fritid

Udvalget for Kultur og Fritid har som et af sine mål for 2009 besluttet, at der skal udarbejdes en samlet facilitets- og udviklingsplan på kultur og fritidsområdet i Næstved Kommune med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget for prioriteringerne på området.

Den foreliggende rapport består af tre dele:

  1. En analyse af behovene for og ønskerne til kultur- og fritidsfaciliteter
  2. En kortlægning og analyse af de eksisterende faciliteter
  3. Et idékatalog til overordnede principper og visioner for den fremtidige udbygning og udvikling af idræts- og kulturfaciliteter

Med hensyn til behovsanalysen (1) blev alle skolebørn i kommunale skoler fra 4. til 9. klasse bedt om at besvare et elektronisk spørgeskema, hvis formål var at få kortlagt deres nuværende brug og fremtidige ønsker til faciliteter. Der ud over blev der udsendt 1001 spørgeskemaer til øvrige borgere (”tilfældighedsudtræk over 16 år”) med samme formål. Denne bruger(vane)undersøgelse er udført at Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).

Kortlægning (2) af de eksisterende faciliteter i kommunen bygger på en opgørelse af antallet af forskellige typer af anlæg, og en sammenligning deraf med omkringliggende kommuner eller landsgennemsnittet. En registrering af anlæggenes placering og lokalisering. En opgørelse af faciliteternes og anlæggenes anvendelse, en analyse af hvilke idrætsformer faciliteterne anvendes til (og kan anvendes til). En vurdering af faciliteternes ’kvalitet’ på følgende parametre: Tilgængelighed, æstetik, funktionalitet, egnethed for forskellige grupper og idrætsformer mv. En analyse af ejerforholdene på idrætsfaciliteterne og -anlæggene.

Idekataloget (3) til den fremtidige udbygning af kultur– og idrætsfaciliteterne i Næstved Kommune bygger på de første to delanalyser og er grundlaget for de konkrete forslag, ideer og anbefalinger til en udbygningsplan for kultur- og idrætsfaciliteterne i Næstved Kommune. I denne del sammenholdes ”fremtidens krav og behov” med ”de eksisterende kultur- og idrætsfaciliteter”. Forslagene skal tage sigte på at fremme de mål, som kommunen har for idrætten og kulturen i bred forstand (ved inddragelse af andre politikområder).

Idekataloget (s.37) opererer dels med nogle ”helhedsbegreber” (strategiforslag) for den mere langsigtede planlægning og dels med nogle konkrete ”nedslag”.

Helhedsbegreberne udpeger 3 strategiområder med yderligere underopdelinger:

  • Bevægelsesarealer og motionsruter (3 scenarier)
  • Skolens mulighed for at understøtte nærmiljøet og fysisk aktivitet; a)skolen som idrætscenter, b) skolen/institutionen som katalysator for børns kultur- og idrætsudvikling.
  • Udvikling og fornyelse af det traditionelle forsamlingshus

Nedslagene peger på:

  • Udvikling af vandhus i Næstved
  • Udvikling af idræts- og kulturformidling

Rapporten afsluttes (Perspektivering) med forslag til videre ”arbejdsfaser” og herunder arbejdet med en prioriteringsplan.

Børne- og Kulturforvaltningen, Kultur- og Fritidsafdelingen
Telefon: 5588 3020
E-mail:
Sidst opdateret den 17. september 2010
Facilitets- og udviklingsplanen

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625