Kultur og foreningsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

KulturLINK Femern Bælt inviterer indenfor

Det 3-årige kulturudviklingsprojekt ‚KulturLINK Femern Bælt’ varetages på dansk side af Kultur- og Fritidsafdelingen i Næstved Kommune ved Kulturspejder Helen Sværke og på tysk side af projektleder Nicola Lucas i Industri- og Handelskammeret i Lübeck.

Kulturlink logo

Projektet har et samlet budget på ca. 8,2 mio. kr. og er blevet til som et samarbejde mellem 14 danske kommuner, Region Sjælland samt fire tyske partnere.

KulturLINK Femern Bælt løber fra 1. september 2010 til 31. august 2011 og er primært et strategisk projekt, der skal etablere et grundlag for at finde, skabe og udvikle fælles kulturidentiteter mellem borgere og kulturaktører og -institutioner - ikke bare over Femern Bælt, mens også internt på tværs af Region Sjælland. Tanken er at skabe en ’mental bro’ forud for den egentlige trafikale forbindelse over Femern Bælt - og dermed bruge kulturen og kunsten som drivkraft for den videre regionale udvikling.

I fokus for KulturLINKprojektet står to målgrupper; dels kulturaktive, -institutioner og -interesserede, dels borgere, foreninger, institutioner og beslutningstagere inden for erhvervsliv, politik og uddannelse.

På KulturLINKS hjemmeside - www.kulturlink.org – kan man finde yderligere informationer om projektets mål, samarbejdspartnere, støttemuligheder og aktiviteter. KulturLINK arrangerer løbende en rækker `netværkstræf`, hvor danske og tyske institutioner, foreninger, kunstnere mv. kan møde hinanden og sammen planlægge kommende fælles projekter og aktiviteter. Derudover har kulturLINK oprettet en Facebook-side, hvor kulturelle aktører i regionen kan oprette deres profiler samt orientere om, hvad der sker i regionen. Se mere på www.facebook.com/kulturlink

I tilknytning til KulturLINK er der etableret en pulje til støtte af kulturelle mikroprojekter. Puljen er finansieret ved kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt- og Vestsjælland samt de danske Kulturministerium. Mere om ansøgningsfrister og –materiale kan læses på www.kulturlink.org samt her på Næstved Kommunes hjemmeside under ’Tilskud’.

Yderligere oplysninger hos Kulturspejder Helen Sværke, Kultur- og Fritidsafdelingen, Næstved Kommune, tlf. 5588 3024, e-mail:

Børne- og Kulturforvaltningen, Kultur- og Fritidsafdelingen
Telefon: 5588 3020
E-mail:
Sidst opdateret den 14. maj 2012
Kontaktoplysninger

Næstved Kommune
Kulturspejder Helen Sværke
Kultur- og Fritidsafdelingen
Rådmandshaven 20 
4700 Næstved
tlf. 5588 3024
e-mail:

Mikroprojektpulje 

Kulturlink logo

Projektpartnere

”KulturLINK Femern Bælt – Leve i Nyt Kulturrum” løber fra den 1. september 2010 til den 31. august 2013. Projektet er et tre-årigt kulturudviklingsprojekt med Industrie- und Handelskammer zu Lübeck i Tyskland som Leadpartner, og Næstved Kommune som ansvarlig dansk projektpartner.

KulturLINK Femern Bælt får støtte fra EU’s Interreg IVA-program samt bidrag fra følgende danske og tyske partnere: Kulturregion Storstrøm, Kulturregion Midt-Vest, Region Sjælland, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland og Stevns kommuner, Industri- og Handelskammeret i Lübeck (IHK), Kreis Ostholstein, Hansestadt Lübeck samt AktivRegion Wagrien-Fehmarn.

Baggrunden for projektet er, at kendskabet til myndigheder, organisationer, institutioner og kulturaktiviteter mv. hen over Femern Bælt er særdeles begrænset, hvorfor der er store muligheder for at udvikle samarbejdet på kulturområdet i regionen. Udveksling mellem borgere, foreninger, institutioner og interesseorganisationer vurderes at være et afgørende fundament for et højere aktivitetsniveau mellem de to naboregioner. Kulturen får derved voksende betydning for den regionale udvikling omkring Femern Bælt.

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625