Natur og friluftsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Fensmark

Kort: Fensmark
Grønplan 2009-21  

Indhold

Status

Fensmark er attraktivt beliggende i forhold til naturområder. Det er særligt den internationalt beskyttede Holmegårds Mose, med højmosen, tørvegravene og Glasværket, som sætter sit præg på byen.

Mod øst grænser godslandskabet omkring Holmegård Gods op til byen. Mod vest er det Stenskoven og Fensmark Skov der præger kanten af byen. Det er især mod syd og sydvest den fremtidige boligudvikling vil ske. I Kommuneplan 2009-2021, er der udlagt nye arealer til byudvikling nær den sydvestlige del af byen, umiddelbart vest for Krags Krog.

Foto: Bypark i Fensmark, Grøn Plan 2009-21Fensmark har i en årrække fungeret som forstad til Næstved. Samtidig er en stor del af byudviklingen i Næstved sket mod nordøst, så de to byer nu nærmer sig hinanden. Sammen med de planlagte omfartsveje omkring Næstved, er Fensmark området derfor et af de steder, hvor der vil ske en væsentlig udvikling. I området syd for byen er der enkelte mindre naturområder, der kan danne grundlag for udvikling af de grønne forbindelser i området.

Fremtid

Omkring Fensmark er det vigtigt at sikre de væsentligste naturområder, jorddiger og levende hegn. De kan indgå i fremtidige grønne forbindelser, ved at blive indarbejdet i fremtidige områder til bolig og erhverv, som grønne områder.

Her bør der særligt lægges vægt på, at grønne områder forbindes i sammenhængende stier adskilt fra trafikken. De grønne forbindelser er samtidigt væsentlige i forhold til mødet mellem Næstved og Fensmark. Stier og forbindelser til skovrejsningsområdet ved Vridsløse, de eksisterende skovområder og Holmegårds Mose har høj prioritet.

Muligheder

  • Etablering af sikre færdselsmuligheder langs de eksisterende veje ud til naturområderne.
  • Stien langs vejen til Fensmark skov kobles på markvejen mod skydebanen. Umiddelbart efter bebyggelsen bør etableres en sti ind i skoven, så der bliver en mere sikker adgang for bløde trafikanter fra Holmegaardsskolen til Fensmark Skov.
  • Trollesgaveengen er et vigtig grønt område, hvor naturindholdet bør udvikles. Området bør derfor friholdes for bebyggelse, da området er et lavbundsområde og udsigten over mosen vil forringes generelt, hvis dette område bebygges.
  • Etablering af grøn forbindelse til forbedring af færdselsmuligheder for dyr og mennesker, mellem Fensmark Skov og Holmegårds Mose til Stenskoven.
Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 4. februar 2010
FAKTA
  • Fensmark har 4.483 indbyggere og er udpeget til udviklingscenter.
  • Der er på nuværende tidspunkt udlagt arealer til boligformål, der endnu ikke er bebygget, svarende til ca. 1162 boliger og 8,5 ha erhvervsarealer.
  • Der er i perioden 2002-2007 etableret 59 nye boliger om året.

Se detaljeret kort over Fensmark

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625