Friluftsliv
Grønplan 2009-21
Friluftsliv
Naturoplevelser, motion og frisk luft er med til at give gode oplevelser og højne livskvaliteten. Med sine mange grønne områder, kyster og naturområder har Næstved Kommune rigtig gode muligheder for et godt friluftsliv. De muligheder vil vi gerne gøre bedre og mere tilgængelige.
Fakta om rekreative muligheder
I kommuneplanen er der udpeget ”Særlige friluftsområder” og ”Rekreative forbindelser”. Formålet er at sikre befolkningen rekreative muligheder, som blandt andet har betydning for sundhed, bosætning, turisme med mere. Denne planlægning er en videreførelse af de nu nedlagte amters planlægning. Grøn Plan er vores strategi for, hvordan vi gør friluftsplanlægningen handlingsorienteret.
Fakta om stier
Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm, Næstved og Slagelse kommuner arbejder på, at omdanne den tidligere Næstved-Slagelse jernbane til en rekreativ sti for fodgængere, cyklister og ridende. Når stien er færdig, giver den gode muligheder for, at der kan indgås frivillige aftaler om etablering af f.eks. mindre rundture via trampestier. Samtidigt vil Næstved kommune prioritere en sammenhængende stirute, fra kysten i syd ved Kristianholms Plantage over Fuglebjerg til Tystrup Bavelse Søerne mod nord.
Sidst opdateret den 4. februar 2010
Få mere information om Friluftsliv