Grønne forbindelser i byerne
Grønplan 2009-21
Grønne forbindelser i byerne
Med Grøn Plan har vi valgt, at sætte særlig fokus på byernes grønne områder og sammenhængen mellem byerne og det åbne land. Vi har taget udgangspunkt i de byer, som er med i centerstrukturen i kommuneplanen, fordi det er de byer, hvor den største byudvikling vil ske. Men grønne områder er vigtige i alle byer, store som små.
Med Grøn Plan ønsker vi, at se byplanlægning i sammenhæng med natur, sundhed og friluftsliv. Målet er at sikre let tilgængelige grønne arealer med gode muligheder for rekreation, motion og naturoplevelser i hverdagen. Vi har derfor kortlagt de vigtigste grønne områder i:
- Kommunecenteret Næstved
- Udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Brøderup–Tappernøje og Fensmark
- Lokalcentrene Mogenstrup, Sandved-Tornemark, Gelsted-Herlufmagle, Hyllinge, Karrebæk(sminde) og Holme Olstrup- Toksværd
Men vi har også et forslag til, hvor der bør tages særlige hensyn til naturen og de rekreative muligheder, når der byudvikles. Vi har derfor lavet et forslag til grønne forbindelser, som skal sikre sammenhæng mellem byernes grønne områder, det åbne land og indsatsområderne.
Sidst opdateret den 4. februar 2010
Få mere information om Grønne forbindelser i byerne