Natur og friluftsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Indsatsområder i det åbne land

Grønplan 2009-21 

1. Tystrup Bavelse Søerne, Glumsø Sø samt den nederste del af Susåen

Badeliv i Tystrup SøVision:  Der skal være en naturlig bestand af havørred i Susåen.

Vi vil have en naturligt ynglende bestand af havørred i Susåen, og der skal være rum til friluftsoplevelser både til lands og til vands.

Vi vil pleje og forbedre forhold for naturen og kulturen og give gode vilkår for sjældne dyr og fugle som for eksempel havørnen. 

Tystrup Bavelse Søerne, Glumsø Sø samt den nederste del af Susåen

2. Mellemste Suså , Susådalen og landskabet omkring Aversi og Tybjerg

Susåen ved skelby BroVision:  Storken tilbage til Susålandet

Vi vil give Susåen, Østdanmarks største å, slyngningerne tilbage.

Åen skal have et rigt og alsidigt dyreliv, omgivet af enge med orkidéer og skrænter, hvor storken yngler og finder føde. 

Mellemste Suså , Susådalen og landskabet omkring Aversi og Tybjerg

3. Holmegårds Mose og Porsmose

Holmegaards MoseVision:  Mere plads til vild natur

Vi vil genoprette Østdanmarks største og vigtigste højmose - Holmegårds Mose - samt de store enge ved Porsmose, så det bliver muligt at opleve vild natur, med bl.a. kødædende planter.

Der skal være gode levesteder for trane, engsnarre og store flokke af overvintrende gæs i Porsmosen.

Holmegårds Mose og Porsmose

4. Naturstien Fodsporet og det grønne bånd fra Tystrup sø til kysten

Udsigt til Tystrup-Bavelse søerneVision:  Nye veje til nye stier. 

Vi vil sikre gode motions- og naturoplevelser for gående, cyklende og ridende på den nedlagte Slagelsebane.

Banen skal være lokomotivet i udviklingen af mulighederne for friluftsliv i den vestlige del af kommunen.   

Naturstien Fodsporet og det grønne bånd fra Tystrup sø til kysten 

5. Kystlandskabet ved Klinteby og dobbeltkysten omkring Karrebæk og Dybsø Fjorde

Fjordfiskeri ved KarrebækVision:  Terner der leger, og badegæster ved stranden.

Vi vil give endnu bedre muligheder for friluftsliv på land og til søs.

Grundlaget er et fjordlandskab med rent vand, hvor områdets naturværdier, som klokkefrøer og de mange ynglende og rastende fugle, trives. 

Kystlandskabet ved Klinteby og dobbeltkysten omkring Karrebæk og Dybsø Fjorde

6. Istidslandskabet omkring Fladsåen, Mogenstrup Ås, Hammer og Myrup bakker

Foto af renoveret strækning af vandløbet - EllebækkenVision:  Synlige spor af isen

Vi vil forbedre oplevelsen af istidens landskaber som Åsen, Sandbakkerne og Fladsådalen.

Vi vil sikre levesteder ved å og på overdrev for et varieret plante- og dyreliv med sommerfugle og firben, og vi vil udvide nettet af stier. 

Istidslandskabet omkring Fladsåen, Mogenstrup ås, Hammer og Myrup

7. Skovbåndet fra Sparresholm til Bækkeskov, Præstø Fjord og fjordlandskabet

Præstø FjordVision:  Et sundt liv i en sund fjord

Vi vil, sammen med Faxe og Vordingborg Kommuner, fortsætte arbejdet med en regional naturpark ved Præstø Fjord.

Her skal være plads til et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser.

Det sker i og omkring en ren fjord med et stort fugleliv og i skovene ind i landet, hvor Hasselmusen trives.

Skovbåndet fra Sparresholm til Bækkeskov, Præstø Fjord og fjordlandskabet

 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 25. januar 2010

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625