Holmegårds Mose og Porsmose
Grønplan 2009-21
Holmegårds Mose og Porsmose er de største moser i området, og de er udpeget som Natura 2000-område. I området findes også flere mindre moser lidt nordligere: Torpe Mose, Herlufmagle Mose, Kirkelyng og Spragelse Mose og Capion Skov, Kroglyng og Sønderskov med den lille naturperle Sønderskov Overdrev.
Susåen løber som en smal å mod nordvest på denne del af sit første løb, og åen har mange tilløb på strækningen. På et stykke løber åen i og langs med Porsmosen.
Porsmose er et af Sjællands største samlede eng- og moseområder. Såvel landskabeligt som naturmæssigt er området unikt. Porsmosen har dog været aktivt afvandet siden 1950’erne. Gødstrup Enghave udgør det laveste område i mosen. Gødstrup Enghave blev genoprettet gennem et vådområdeprojekt i 2003. Projektet omfattede cirka 90 hektar, hvoraf der i dag er permanent sø på cirka 30 hektar. I 2005 ynglede alle fire danske lappedykkearter, atlingand, skeand, engsnarre og rørhøg her. Gødstrup Sø er i dag kommunens vigtigste fuglesø - og meget vigtig for både ynglende og rastende fugle, den er altid et besøg værd.
I Porsmosen yngler mange sjældne og truede engfugle som bl.a. rørhøg, mosehornugle, engsnarre, trane, plettet rørvagtel. Om vinteren opholder der sig mange svaner og sædgæs.
Fugleforekomsterne er af international betydning. Området er sårbart overfor sænkning af vandstand, tilgroning og tilplantning.
Selve Holmegårds Mose en af de få højmoser i Danmark og østdanmarks vigtigste højmose. Mosen rummer uhyre sjældne naturtyper som aktiv højmose, hængesæk, tidvis våd eng, avneknippemose og ellesump, som er særligt beskyttet natur i EU. Den er levested for en række plante- og dyrearter af både international og regional betydning. For eksempel finder man snapseurten porse i store mængder, den kødædende plante soldug og den sjældne orkide mygblomst. Via stierne i mosen er der gode muligheder for at komme nær plante- og dyrelivet.
Holmegårds Mose, som vi kender den i dag, er stærkt præget af tørvegravning. Kun fem-seks procent af mosens overflade er i dag uberørt højmose. Den egentlige højmose udgør blot 40 hektar. I højmosen er overfladen uden kontakt med grundvandet, og højmosen holdes kun fugtig af næringsfattigt regnvand. Alle andre moser kaldes lavmoser, og de har forbindelse til grundvandet.
Hvor der i dag er en højmose, har der for 5-6000 år siden været en sø. Døde plantedele er sunket til bunds, men ikke rådnet op på grund af mangel på ilt. Det har givet grundlag for udbredt vækst af mossen spagnum, der med tiden bliver til tørv. I nyere tid har man gravet tørv i mosen, som er brugt til brændsel. Derfor rummer mosen store områder med afgravede tørveflader eller åbne tørvegrave, der nu ses som søer.
Holmegårds Mose er et vigtigt sted for insekter, og der findes en del specielle arter som for eksempel sommerfuglene moserandøje, bølleblåfugl og moseperlemorssommerfugl. Deres larver er helt afhængige af højmosens planteliv.
De vandfyldte grave i mosens udkant får næring fra vand, der siver ned fra højere områder, og vand der stiger op fra den gamle søbund. Her findes arter som tagrør og dunhammer, der giver skjul for et rigt fugleliv. I de kalkrige, tilgroede kær i den nordlige del af mosen findes fine bestande af orkidéer.
Truslerne mod Holmegårds Mose er afvanding, tilførsel af næringsstoffer og tilgroning. Det gælder hele mosen, men især den værdifulde uberørte højmose. I mange år har der også været tilført mere næring fra luften til højmosen, end den kan tåle. Højmosens sjældne og værdifulde planter og dyr er derfor truede.
Sidst opdateret den 25. januar 2010