Mellemste Suså, Susådalen og landskabet omkring Aversi og Tybjerg
Grønplan 2009-21
Området omfatter Susåens mellemste løb fra Tybjerglille i sydøst til Næsbyholm Storskov ved Tystrup-Bavelse-søerne. Susåen løber her i en markant ådal, som giver området karakter. Åen har nogle steder fine slyngninger, men er mange steder reguleret. Mange af åens omgivende enge blev afvandet i 1960’erne og opdyrket.
Området omfatter Susåens mellemste løb, fra Tybjerglille i sydøst til Næsbyholm Storskov ved Tystrup-Bavelse-søerne. Susåen får på strækningen tilløb af både Tuel å og Ringsted å.
Hvor Ringsted å løber til, ligger Vrangstrup Øvej, som er en smal hævet vej over Susådalen. Her ligger gamle volde fra middelalderen i en stor cirkel. Fra Vrangstrup og videre mod vest breder Susåen sig i våde perioder over de lave enge. Mange fugle raster her i vinterhalvåret.
Fra Næsby Bro løber Susåen i den mest markante ådal på Sjælland. Denne åstrækning er en del af den store fredning rundt om Tystrup- Bavelse-søerne. Selve Susåen er Natura 2000-område, men ikke de omgivende engområder.
Susåen omkranser Næstved Kommunes nordøstligste del, som er smukt kuperet. Byerne Tybjerg, Tyberglille Bakker og Aversi ligger højt med vide udsigter.
Fra Næsby Bro til Tystrup-Bavelse-søerne løber Susåen i en af de mest markante ådale på Sjælland. Denne åstrækning er en del af den store fredning rundt om Tystrup-Bavelsesøerne.
Susåen er med til at give området karakter, og præger ådale og landskaber på dette mellemste stykke. Susåen var for 150 år tilbage et snoet vandløb, der slyngede sig blidt og brat gennem overdrev, skove, våde enge, små moser og sumpområder. Mange steder skiftede vandet dybde, og der kunne være både dybe huller, bratte fald og lave stryg, hvor åens vand susede mellem sten og grus. Dér hvor åen bredte sig, ønskede man at oversvømmelserne blev modvirket. Der var dengang et ønske om mere tør landbrugsjord.
Fra 1882-1929 blev Susåen stærkt reguleret på næsten hele sin strækning. Det gjaldt også mange bække og vandløb, der ledte ud i Susåen. Sving blev udrettet, stryg og fald blev udgravet og bunden blev uddybet. Kort og godt forsøgte man at lave kanaler med rette linjer og god dybde, der kunne transportere vandet bort fra landbrugsjordene. Effekten af de omfattende dræningsarbejder er dog aftagende. Mange lavtliggende jorder langs åen oversvømmes derfor vinter og forår, eller når der er meget nedbør.
På Susåens nedre løb - efter Tystrup Bavelse Søerne - blev en stor kanal, Torpe Kanal udgravet i begyndelsen af 1880’erne til transport af træ.
Den eneste strækning af åen, der stadig har et tydeligt naturpræg, er en 4,5 km strækning efter Nymølle Bro til området ved Hjelmsølille og Råen på modsatte side. Vandløbet har her fald og en bund med grus og sten, hvilket betyder, at der her kan leve ørreder.
Vand- og vadefugle raster i ådalene i stort tal, og flere rovfugle holder til langs åen. Vibe, rødben, dobbeltbekkasin og andre fugle yngler på engene ved Susåen.
Mange vandfugle raster ved Vrangstrup i vinterhalvåret, og en del rovfugle holder til i området.
Blandt fiskene kan nævnes den beskyttede pigsmerling.
Hele Susåens løb er Natura 2000 område. Planterne i selve vandløbet er af høj botanisk kvalitet, mens planterne langs åen og på engene i ådalen er mere ensartede.
Tidligere blev mange enge langs Susåen benyttet til, at kreaturerne kunne græsse i sommerhalvåret. Der hvor engene ikke afgræsses i dag, er der risiko for, at den åbne ådal vokser til med pilekrat, træer og andre buske.
Ved tilløbet af Tuel Å er der en værdifuld natur med våde enge, små kær, moser og overdrev. Her nord for Susåen ligger Hagbards Høj fra bronzealderen, hvor der er et rigkær med mange fine og sjældne planter.
Flere tusind sejler hvert år med kano ad Susåen fra Vetterslev, Vrangstrup og Næsby Bro og videre med strømmen mod Næstved. Det er en enestående oplevelse hvor man kommer tæt på naturen.
Sidst opdateret den 25. januar 2010