Kristiansholm Plantage

Kristiansholm Plantage er den eneste offentlig ejet skov på Fuglebjergegnen. Skoven er en blandingsskov med gamle løvtræer, og der er en skoveng som afgræsses af får. I vestsiden står nogle gamle egetræer, der er 200-250 år gamle. Skoven er et besøg værd, fordi den ligger ud til havet med en god badestrand, og en flot udsigt ud over Karrebæksminde Bugt.
Næstved Kommune har en primitiv lejrplads ved Bjørnebækken. I tilknytning til lejrpladsen er der en bålplads, shelter og toiletter, der bl.a. kan benyttes af vandrerne på Sjællandsleden.
OBS. toiletterne er lukket fra uge 43 og frem til påske.
Derudover er der lige bag kystlinjen en tidligere grusgrav, hvor der findes en teltplads med shelter samt en naturlegeplads. Der er en bålplads med brænde, udstyr til primitiv madlavning stilles ikke til rådighed. Der er adgang til toilet og rindende vand i sommerperioden.
Man kan leje brugsretten til lejrpladsen. Prisen for brug af lejrpladsen er 300 kr. pr. døgn indtil 20 personer, 550 kr. pr. døgn indtil 40 personer og 20 kr. pr. person pr. døgn ved flere end 40 personer. Det er gratis for Næstved Kommunes skoler, institutioner og virksomheder.
Leje af pladsen giver mulighed for kørsel i skoven. Hvis man vil køre til pladsen, skal man køre ind fra Bisserup. Nøglen til det aflåste led udleveres af Borgerservice, Byagervej 1 i Fuglebjerg, mod et depositum på 500 kr. kontant.
På Foreningsportalen kan du indgå aftale om leje at pladsen
Se åbningstiderne i Borgerservice i Fuglebjerg
I den nordlige del af skoven mod Skafterup er der en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor men under ejerens ansvar og opsyn.
Handicaptoilet findes i udkanten af skoven mod Bisserup.
Sidst opdateret den 15. september 2011