Natur og friluftsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599

Pleje af naturområder og naturgenopretning

For at vi kan bevare naturen og de dyr og planter der lever i den, er det nødvendigt med en eller anden form for drift og pleje af mange af vores naturområder.

Næstved Kommune har pligt til at pleje egne arealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen er ligeledes plejemyndighed for fredede områder.

Foto af mand, der plejer et naturområde ved leslåningMange af de værdifulde naturområder ejes dog af private lodsejere, og vi vil derfor også gerne hjælpe dig med vejledning om, hvordan du bedst passer på naturen. Enkelte steder kan vi også aktivt være med til at sikre og genskabe unikke naturområder.

Naturprojekter går ofte ud på at genskabe eller etablere ny natur. Projekterne udføres typisk i samarbejde med lodsejere, andre myndigheder og interesseorganisationerne. Projekterne kan være af meget varierende størrelse – både arealmæssigt og økonomisk, men fælles for dem er, at de kræver en del forberedelse, før de kan gennemføres.

Det har vist sig, at sjældne dyr og planter ikke sikres tilstrækkeligt ved almindelig drift og pleje. Det er derfor vigtigt at der genskabes og etableres ny natur, at der f.eks. graves nye vandhuller, at flere af de våde enge genskabes, og at der i det hele taget etableres flere arealer som ikke er så intensivt dyrket.

Råd og Vejledning

Vi hjælper gerne med råd og vejledning, hvis du selv går med ideer til et naturprojekt eller hvis du har et beskyttet naturområde, som du ikke rigtig ved, hvordan du skal pleje.

Du kan finde en del information på denne hjemmeside men du er også velkommen til at kontakte os på telefon (5588 6150) eller mail

Se åbningstider for personlig og telefonisk betjening

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 18. januar 2011
Vil du vide mere om naturpleje?

Miljøministeriet har udgivet flere bøger om naturpleje. Du kan læse mere om bøgerne og hente dem på Naturstyrelsens hjemmeside:

Naturplejebogen (nyt vindue)
Græsning og høslæt i naturplejen (nyt vindue)

Ved du hvordan du anlægger, plejer og oprenser vandhuller og små søer, og hvornår du skal søge om tilladelse?

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 cvr-nr.: 29189625