Hvis du vil rejse skov
I kommuneplanen kan du se, hvor du må rejse skov. Der er i dag en lang række steder, hvor du kan få hjælp og vejledning til skovplantningen. Naturstyrelsen giver tilskud til privat skovrejsning i skovrejsningsområderne.

Ung bevoksning af bøgetræer
Vi vil gerne have mere skov i kommunen. Skovene får en stadig større betydning for vores friluftsliv og sundhed og samtidigt er skovområderne med til at øge naturkvaliteten i kommunen. Nye skov- og naturområder spiller også en vigtig rolle, når de eksisterende naturområder skal forbindes til gavn for spredningen af de vilde dyr og planter.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvor der plantes skov. Landskabet, natur- og miljøbeskyttelse og byudvikling er nogle af de ting, der skal tages hensyn til. Vi har derfor i den kommende kommuneplan udpeget en række skovrejsningsområder, hvor vi har vægtet de forskellige hensyn i forhold til hinanden. Skovrejsningsområderne er en oversigt over, hvor du kan rejse ny skov, og hvor du ikke må plante.
Her kan du læse mere om skovrejsningsområderne
Jordbund, klima og fugtighed vigtige forhold for, hvilke træer og buske der på langt sigt klare sig bedst på arealet. Du kan henvende dig til Naturstyrelsen, Skovdyrkerforeningen eller en af de mange private rådgivere for råd og vejledning omkring plantevalg og planlægning.

Læs mere om plantevalg på hjemmesiden www.plantevalg.dk (nyt vindue)
At rejse skov er en stor opgave. Det kræver både arbejde, tid og penge. Målet kan ikke nås uden at det offentlige hjælper til. Derfor er det muligt at få tilskud til skovrejsning fra Naturstyrelsen. I skovrejsningsområderne kan du også få økonomisk kompensation de første 10 år efter plantningen. Dette skal være med til at udligne den nedgang i indtægt, som du kan opleve, når tidligere landbrugsjorde overgår til skov.
Hvis du vil vide mere
om tilskud til privat skovrejsning kan du se mere på Naturstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)
Sidst opdateret den 18. januar 2011