Natur og friluftsliv

Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 5588
Fax: 5588 5599
Skriv til Næstved Kommune

Kommunens skovrejsningsprojekter

Næstved Kommune og staten er ved at etablere tre nye skov- og naturområder. Der er tale om store arealer på i alt 214 hektar, som ligger omkring Næstved by. Mange lokale beboere, institutioner og foreninger i kommunen har været inddraget i planlægningen. Kommunen og staten har i denne proces oplevet et meget engageret og positivt samarbejde med borgerne omkring de nye skov- og naturområder.

Daværende miljøminister Connie Hedegaard og borgmester Henning Jensen ved den symbolske træplantning.
Daværende miljøminister Connie Hedegaard og borgmester Henning Jensen ved den symbolske træplantning ved underskrivelsen af samarbejdsaftalen på Rønnebæksholm i 2007.

Tre nye skov- og naturområder i Næstved Kommune

I samarbejde med staten er vi ved at etablere tre nye bynære skov- og naturområder her i kommunen. De nye områder skal være med til at forbedre dine muligheder for at dyrke forskellige former for friluftsliv og samtidig skabe forbindelse mellem de eksisterende skov- og naturområder.

Vi har indgået en samarbejdsaftale med Miljøministeriet om at etablere nye skov- og naturområder omkring Næstved by - ved Even, Vridsløse og Rønnebæk. Skovrejsningen indgår som en vigtig del af Grøn Plan for Næstved Kommune. De nye statsskove ved Even og Vridsløse er plantet i 2008 og 2009 og skoven ved Rønnebæk plantes i foråret 2011. Der er tidligere etableret en offentlig skov ved Glumsø.

Kort over de tre skovrejsningsprojekter i kommunen

”Selv om vi er startet ved Næstved by, skal der på lang sigt etableres skov- og naturområder i hele kommunen” – udtaler Michael Krogh, der er projektleder for skovrejsningsprojekterne.

Her kan du læse om Grøn Plan for Næstved Kommune (nyt vindue)

Kommunale arealer

De nye skov– og naturområder laves på kommunal jord, der overdrages til staten. Staten anlægger de nye skov- og naturområder og står for skovenes drift og vedligeholdelse. Som led i aftalen har staten også forpligtet sig til at opkøbe supplerende arealer i tilknytning til skovområderne for 20 mio. kr.

Statsskove – som vi ikke har ret mange af på Sydsjælland - adskiller sig fra private skove ved at være åbne for alle på alle tider af døgnet og alle tider af året. Der er altså meget større muligheder for at bruge offentlige skove, end der er for at bruge de private skove i kommunen.

StatsskovePrivate skove

Statsskove er åbne hele døgnet, hver dag i året

Private skove er lukkede mellem solnedgang og solopgang og kan lukkes ved jagt og skovarbejde

I statsskove må du færdes overalt til fods og til hest

I private skove skal du holde dig til stier og veje

I statsskove må du plukke blomster, bygge huler, klatre i træer, grave huller, nogle steder må du også overnatte i telt.

I private skove må du ingen af delene

Statsskove har naturen og det rekreative som sit vigtigste formål

Private skove etableres med henblik på skovproduktion og jagt

Aftalen om de nye skov- og naturområder er blevet til på initiativ fra borgmester Henning Jensen.

Foto - Udover underskrivning af samarbejdaftalen blev der også bygget træbroer, klatret med reb i træerne og serveret vildtburgere i ”Connies køkken” ved arrangementet på Rønnebæksholm”Jeg er meget glad for, at Miljøministeriet ved Skov– og Naturstyrelsen har ønsket at indgå et samarbejde med os. Samarbejdsaftalen betyder, at vi får endnu flere naturherligheder i kommunen, og langt bedre adgangsmuligheder til naturen. Og det er noget, befolkningen i Næstved sætter pris på. Vi ved, at stort set alle dem, der flytter til Næstved, også gør det på grund af den smukke og rige natur, vi har her i kommunen”, siger borgmester Henning Jensen.

Næstved som det gode eksempel

I takt med byens udvikling og udvidelse vil de nye statsskove blive en integreret del af byen, og en meget stor del af byens borgere vil kunne nå et skov- og naturområde på fem minutters cykeltur.

Foto af daværende miljøminister Troels Lund Poulsen og borgmester Henning Jensen, der præsenterer hæftet om skovrejsning og moderne bæredygtige byerMiljøministeriet og Fonden Realdania brugte Næstved Kommunes skovrejsningsprojekter som det gode eksempel i et hæfte, der beskriver, hvordan man planlægger for den moderne bæredygtige by. Hæftet blev præsenteret ved daværende miljøminister Troels Lund Poulsens besøg i Næstved den 2. februar 2009.

Læs hæftet Skovrejsning i kommuneplanlægningen (pdf, nyt vindue)

Ikke kun træer

Ca. 60 % af arealerne er tilplantet - primært med løvtræer. Resten udgøres af ny lysåben natur. F.eks. bliver tidligere vådområder og enge genskabt, rørlagte vandløb åbnet og gode udsigtspunkter, for eksempel omkring Mogenstrup Ås, og fortidsminder sikret ved etablering af græsfælleder.

Vores skov

Borgerne i Næstved har selvfølgelig haft indflydelse på, hvordan de nye skove er indrettet - hvor der er stier, hvor der er tæt skov, hvor der er åbne græsfælleder og hvilke faciliteter, der er - f.eks. borde, bænke, madpakkehuse og legepladser.Foto fra borgermøde om skovrejsning

En række borgere har således deltaget i de skovbrugerråd, som har lavet skovrejsningsplanerne for de tre områder.

Skovbrugerrådene bestod af forskellige organisationer med interesse for naturen og friluftsliv og for hvert af de tre områder indgik også lokale folk f.eks. fra grundejerforeninger, skoler, idrætsforeninger eller lignende.

Har du ideer i forbindelse med brugen af skovene, er du velkommen til at kontakte os eller Miljøministeriet.

Her kan du læse mere om skovbrugerrådet

Hvornår kan vi begynde at bruge skovene

Der går nogle år, inden skovene ligner det, de fleste af os forbinder med skove, men allerede nu kan du bruge stierne i områderne rekreativt. Der er også etableret borde, bænke, naturlegepladser, motionsstier og meget mere.

I vådområderne vil naturen hurtigt indfinde sig og når træerne er mandshøje 4-5 år fra plantning, vil man fra da af have et indtryk af, at man færdes i en skov.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur & Vand
Telefon: 5588 6150
E-mail:
Sidst opdateret den 3. august 2011
Kontaktperson

Hvis du vil vide mere om skovrejsningsprojekterne, kan du kontakte:

Projektleder Michael Krogh
telefon 5588 6162
e-mail:

Samarbejdsaftalen

Næstved Kommune og Miljøministeriet samarbejder om etablering af tre skov- og naturområder omkring Næstved, kaldet Even og Vridsløse Statsskove samt Rønnebæk Fælled.

Hent samarbejdsaftalen (pdf, åbner i nyt vindue) 

Taknemmelig påskønnelse til Trampestien

En taknemmelig borger i Næstved har skrevet en sang om de nye trampestier i skovrejsningen omkring Næstved.

Se sangen Trampestien på Naturstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588      Skriv til Næstved Kommune cvr-nr.: 29189625